Blizzard er en af de udviklere, der bare ikke træder ved siden af. Alt hvad de rører ved, er ikke perfekt, men det er virkelig tæt på. Men hvad sker der, når de bevæger sig ind på et helt nyt territorie med et miskmask af MOBA-inspirerede helte i et klassebaseret Team Fortress 2-inspireret FPS?

Den der irriterende type

Du kender dem sikkert godt. De fleste har den der ven, der bare kan det hele. Den type, der siger ”Hvordan gør man? Er det sådan her?” og vupti, så har de lige gjort et eller andet enormt svært på første forsøg, som du måske selv har forsøgt dig med et utal af gange uden at lykkedes med det. Det er Blizzard. For deres første forsøg ud i First Person Shooteres ædle kunst, har de ikke bare formået at sammensætte en yderst kompliceret opskrift til en sammenhængende substans. Nej, de har bagt en FPS-kage, der uden tvivl – og ganske fortjent – vil opnå klassikerstatus.

overwatch-dual
Tracer er lynhurtig og kan komme rundt alle steder.

Men Blizzard er bestemt ikke kommet sovende til det fantastiske spil, som er Overwatch. Mange af jer har nok hørt en del om Blizzards notoriske og nu skrottede projekt Titan, der muligvis skulle have været en arvetager for World of Warcraft. Men efter mange års udvikling valgte Blizzard tilsyneladende at skrotte projektet og gå videre til Overwatch. Det må bestemt ikke have været nemt at smide mange års arbejde i makulatoren og skifte fokus til en kompetitiv shooter. Men hvis Titan skulle dø for at Overwatch kunne rejse sig fra asken, har det været det hele værd. For Overwatch er vanvittigt godt!

Kompetitivt FPS med et twist

Den kompetitive arenashooter er i den grad midt i den største revival vi hidtid har set, siden genren herskede tilbage i slutningen af de farverige 90’ere og de første år af det nye årtusinde. Gearbox skød deres Battleborn afsted for lidt over en måned siden (som dog mere og mere ligner en død hval i FPS-løbet), og Bosskey med Cliff Bleszinski i spidsen kommer snart med den vertikale arenashooter Lawbreakers. En af de gamle herskere er også ved at rejse sig igen i form af et reboot af Unreal Tournament fra Epic Games, der dog koges meget langsomt sammen, og vi aner ikke, hvornår vi får det færdige spil at se. I midten af det hele har vi så Overwatch, som består af elementer fra alle konkurrenterne.

Overwatch er en rendyrket First Person Shooter (med mindre du løber rundt med Reinharts skjold aktiveret), hvor et godt sigte og en hurtig men rolig hånd er et af de vigtigste redskaber. Men holdsammensætning og teamwork er mindst lige så vigtigt i Overwatch, hvis du altså skal hive sejren i land. For med et karaktergalleri, der er som hevet direkte fra MOBA-genren, er det umuligt at vinde, hvis alle roller ikke er dækket og bliver spillet korrekt. Mere om det lige om lidt.

roadhog-screenshot-002.1uku0
Roadhog er med sin store vom og kæde en formidabel karakter!

Overwatch har fire spiltyper, der udspiller sig på tolv baner, skræddersyet til en den enkelte spiltype. Generelt gælder det altid om at angribe eller forsvare et punkt, og i visse baner er punktet en vogn, der kan enten presses frem eller tilbage. Der er altid kun ét punkt at kæmpe om ad gangen, så kampen er altid centreret om et sted på banen. Punktet kan så rykkes eller skifte alt efter spiltypen.

Banedesignet er 100% tilpasset spiltypen, og er det er kun muligt at spille én spiltype per bane. Det kan lyde som en begrænsning, men føles slet ikke som sådan. Overwatch handler udelukkende om to ting; angreb og forsvar. Og her tilbyder de tolv baner tonsvis af variation på trods af blot fire spiltyper.

Genialt banedesign

Selve designet af banerne skal have virkelig stor ros. Alle baner tilbyder unikke udfordringer og fordele, og selvom jeg allerede har visse baner, som jeg holder mere af end andre, er alle banerne afsindigt godt designet. Banerne er proppet med flaskehalse, alternative ruter og hundredevis af små strategiske fordele og ulemper. Layoutet må have været et helvede at få til at fungere så godt, da diversiteten i karaktererne er enorm. Der er hurtige karakterer, langsomme karakterer, flyvende karakterer og endda teleporterende karakterer.

Hvordan Blizzard har fået kringlet et balanceret banedesign, der tilgodeser alle de forskellige roller og hele karaktergalleriet er mig en gåde. Men lad det være sagt, at banerne fungerer eminent.

Overwatch-Gameplay-Footage-from-PAX-East-2015-Looks-Really-Good-Video-475534-2
Reaper er dødelig med sine dual shotguns. En skam at designet ikke er lidt “ondere”.

I starten kan visse baner dog godt virke ubalancerede og frustrerende at spille på. Det var eksemplet på Temple of Anubis, hvor jeg var på den angribende side. Her er en af de mest lukkede flaskehalse i spillet, hvor man skal under en dobbelt hvælving for at komme videre. Der er ikke en vej uden om. Vores hold blev skubbet væk igen og igen, da modstanderne havde sat et ekstremt stærkt forsvar. Og lige meget hvordan vi valgte at “pushe” os igennem, var deres forsvar for godt.

Min trofaste makker fik derfor en ide, der virkede en kende fjollet.  Halvdelen af vores seks mand store hold valgte karakteren Reaper, der kan teleportere. Vi fik derefter placeret os således, at vi med lidt held kunne teleportere os alle sammen usete ind bag forsvarslinjen.

Vores modstandere så slet ikke vores “move”, og derefter var det en smal sag at udradere forsvaret og lukke hele holdet ned og tage det punkt, som vi havde kæmpet forgæves om i hele kampen. Det blot et eksempel på, hvordan banedesignet kan virke uretfærdigt … lige indtil man finder den rette nøgle til at låse op for fjendens linjer. Det er også et eksempel på, at selv det stærkeste forsvar har en svaghed og et modtræk, hvilket leder os over i det fantastiske karaktergalleri, der er selve hjertet i Overwatch.

Lucio i fuld gang med at give basarm og hjælpe holdet.
Lucio i fuld gang med at give basarm og hjælpe holdet.

Noget for enhver smag

Overwatch har det mest forskelligartede karaktergalleri, jeg nogensinde har oplevet i en first person shooter. Karaktererne er groft inddelt i fire klasser; Attack, Defence, Tank og Support. De angrebsfokuserede karakterer har et højt skadesoutput, er meget mobile og kan tage en del tæsk. Et godt eksempel er Pharah, der kan flyve rundt med hendes jetpack og banke raketter efter fjenderne fra luften af. Her finder vi også den fornævnte Reaper, der har sig et par shotguns og mulighed for at teleportere sig rundt.

De defensive har næsten samme egenskaber, de er blot ikke så mobile, og de kan have en evne, der enten gør dem selv eller holdet mere holdbare i kampens hede. Der perfekte eksempel er Bastion (en meget hadet og på samme tid elsket karakter). Han er en lidt sløv robot med et knapt så effektivt gevær. Han kan dog sætte sig ned som en turret og i den fastlåste position uddele mere skade end nogen anden karakter. Her finder vi også sniperen Widowmaker og dværgen Torbjörn, der kan sætte turrets op for virkelig at drille modstanderne.

Zenyatta_Overwatch_008
Den underligste karakter, men Zenyatta er bestemt en god teamplayer.

Når der skal tages opmærksomhed, laves ravage i fjendens organisering og suges skade kommer spillets tank-rolle i spil. De er alle som en store, massive figurer, der kan tage enorme mængder af tæv i en enten defensiv eller offensiv rolle. Her har vi blandt andet Reinhardt, der har en kæmpe hammer og kan folde et stort skjold ud, der nærmest kan dække hele holdet.

Det er også her, vi finder D.Va (Diva), der er en lille bitte pige i en stor mech. Hun kan tage tonsvis af skade, og er selv virkelig god på kort afstand. Når hendes mech bliver ødelagt, springer hun automatisk ud og kan fortsætte kampen, hvor hun dog er yderst sårbar, indtil hun kan få en ny mech.

Til sidst har vi support-gruppen, der er bestående af en blanding af healers of karakterer, der kan levere ekstremt gode buffs til resten af holdet. Vi har for eksempel Lucio, der skøjter lynhurtigt rundt og kan skyde healing eller et speedbost afsted fra hans gevær, eller Mercy, der som en helende engel kan suse rundt fra karakter til karakter med hendes healing-stråle, der også kan fungere som damage-buff. Mercy kan som den eneste karakter genoplive de faldne med hendes “Ultimate”, en af de helt store gamechangers i Overwatch.

Simplistisk dybde

Alle karakterer er utroligt simple at gå til. I hvert fald på overfladen. De har alle et primært og et sekundært angreb samt en skill, der typisk har et par sekunders cooldown og så en Ultimate, der lades langsomt op alt efter dine handlinger i spillet. Men selvom karaktererne alle er lige til at kaste sig over, er der stor strategisk forskel på, hvordan de skal spilles. Og her kommer sværhedsgraden ind.

Torbjörn i fuld firspring med hans små bitte ben.
Torbjörn i fuld firspring med hans små bitte ben.

I den lette ende har vi Soldier: 76, der spiller som en typisk FPS-karakter. Primært angreb er en simpel automatisk riffel og sekundært angreb er et par raketter, der giver god skade. Han kan sprinte ret hurtigt, og så kan han faktisk også smide lidt healing på jorden. Hans Ultimate booster hans damage og hjælper til med at finde og sigte på modstanderne. Så har du erfaring med shooters, men ikke så meget den klassebaserede MOBA-tilgang, er han et godt valg i starten.

Det samme kan siges om sniperen Widowmaker, der kan klatre rundt med en entrehage (fedt ord!) og hendes Ultimate viser fjenderne igennem vægge for alle på hele holdet i et stykke tid. I den lette ende har vi også Parah, der med hendes raketter giver masser af splashdamage, og hendes ultimate kan være altødelæggende, da den regner dusinvis af raketter ned over et uopmærksomt hold.

I den anden ende har vi karakterer, der på overfladen kan virke svage, men som rent faktisk er ekstremt effektive i de rette hænder på det rigtige hold. Det kan være Mei, der kan fryse fjenderne fast og smække voldsomt belastende isvægge op, for at blokere for fjenderne eller beskytte sine egne. Vi har også en karakter som Reinhart, der umiddelbart ikke giver stor skade med sin hammer, men hans skjold er fuldstændig uundværlig, når man forsøger at presse sig fremad.

Holdet betyder alt

Det tager tid at finde ud af, hvordan man spiller de ellers simple karakterer. Både i forhold til sin egen spillestil, men også i forhold til holdet, banen og hvordan spillet bølger frem og tilbage. For Overwatch er et holdspil. 100% et holdspil. Det eneste, der tæller, er opgaven. Som altid er angreb eller forsvar af et punkt. At få mange kills er nærmest total ligegyldigt. Jeg har ikke tal på de gange, hvor et hold har fået ekstremt mange kills, men som alligevel har tabt. Det hele handler om at styre kampen og styre punkterne. Og løber man blot rundt i periferien og slagter løs, har man sandsynligvis ikke rigtigt styring med punktet.

Det tog mig lige et par timer at finde ud af det. I starten var jeg meget ivrig for at få dræbt så mange modstandere som overhovedet muligt. Men det hjalp ikke altid mit hold, hvis mine kills ikke var med til at skubbe fjenderne væk fra de omstridte punkter.

Tag en for holdet

Da jeg først fik slukket for mit blodtørst og nappede en healer, skiftede hele spillet karakter, og meningen med holdspillet synes at blive tydelig for mig. Mangt en gang har jeg startet ud som en super offensiv type, da jeg elsker at slå ihjel, men har måtte skifte til en healer. Og ofte har det skifte vendt en kamp, som gik rigtig dårlig. Det fede ved Overwatch er, at det rent faktisk er ekstremt sjovt at spille som support.

overwatch-ps4-gameplay-screens-10
De to snipers samt den evigt grinende Junk Rat.

Min egen erfaring er primært med Mercy, og når man får lært hende godt at kende, er hun vanvittig effektiv for et hold. Jeg har et par gange formået at få et hold igennem en hel kamp uden én eneste mistede livet. Det er ærlig talt lige så tilfredsstillende som den vildeste killstreak. Især fordi folk er meget taknemmelige for at blive healet. Følelsen af at fyre Mercy’s Ultimate af og genoplive to eller tre faldne holdkammerater og derved vende eller ligefrem vinde kampen er fantastisk.

Holdsammensætningen er i sidste ende det vigtigste for Overwatch, hvis du er interesseret i at hive sejren i land. En tank, en support og et par karakterer, der kan levere masser af skade samt en type, der kan lave rav i fjendes organisering, så står man ret stærkt. Her kommer spillets største svaghed i spil, og det er dårlig holdsammensætninger. Det finder man typisk, hvis du spiller med en flok mennesker, der bare kører deres eget ræs. Heldigvis finder man ikke mange af den type, og det er sjældent, at holdsammensætningen er helt til hundene. Men Overwatch er, ganske som alle andre multiplayerspil, meget sjovere, når du spiller med dine venner. Da Overwatch handler 100% om holdspil, er en god venneliste dog nok lidt vigtigere her, end ved andre holdbaserede shooters.

Der står Blizzard på det hele

Designet er ikke til at sætte en finger på. Alt fra menusystemer og præsentationen til de tekniske detaljer og lydsiden er vanvittig godt. Den grafiske levering er tegneserieagtig uden at være for nuttet, og den overdrevne stil passer perfekt til det brogede karaktergalleri. Banerne er alle unikke, og der er kun et par visuelt kedelige af slagsen. Langt de fleste baner er sprængfyldt med farver og tonsvis af små detaljer, som man dog typisk ikke har tid til at finde, da kampene altid er hektiske.

DOOM-4K-4-1200x657
Tracer. Gud hvor kan hun være irriterende hurtig som modstander.

Karakterdesignet er vanvittig godt. Ikke bare gameplaymæssigt, men også visuelt. Blizzard har arbejdet meget med silhuetter, hvilket betyder, at du vil genkende en karakter på omridset alene. Den store genkendelighed er ekstremt vigtigt, når du i kampens hede skal finde ud af, hvor du skal fokusere din opmærksomhed. For eksempel er det super vigtigt at få modstanderens healer ned med nakken, selvom det umiddelbart virker mere naturligt at få nakket en fremstormende Winston, der er ved at voldsmadre hele holdet.

De enkelte karakterer emmer også af personlighed. Både på menuskærmene og under kampen. Min største favorit er uden tvivl den gigantiske biker-orne Roadhog, der løber overraskende hurtigt rundt med sin enorme vom, gasmaske, kæder og shotgun. Når han spawner ind på banen, er det ofte til “I’m a one man apocalypse” udtalt med den dybeste og langsomste stemme. Det er super godt lavet!

ICLD05
En af de største imod en af de mindste. Winston skal man ikke komme for tæt på!

Lydsiden er lige så solid som alle de andre, og den spiller en meget vigtig rolle. Især når det gælder om at opdage modstandernes Ultimate’s. Når lyden af Junk Rats dæk skærer igennem kampen, kan du være helt sikker på, at alle spidser ører og kigger efter det drabelige hjul. Eller når “It’s high noon!” cowboy’en McCree gør “IT’S HIGH NOON!” hans yderst belastende “IT*S HIIIIIIIGH NOOOOON!!!” ultimate klar og “IT’S HIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIGH NOOOOOOOOOOOOOOOON!!!” … ja, den sætning bliver du hurtigt ret træt af. Men de forskellige råb og lyde er genkendelige, så du ved hvornår der er en Ultimate på vej. Ofte er det umuligt at komme væk, men lige så ofte har du et splitsekunds forvarsel.

Dumt og grisk unlock-system

Der kan udelukkende låses op for visuelle goder. Karaktererne er som de er i forhold til deres våben og skills. Alle unlocks er skins, sprays, stemmer og forskellige “victory poses”. Det er det rette valg til denne type spil, da balancen hurtigt ville ryge, hvis spillernes level rent faktisk fik gameplaymæssige betydninger.

Der er masser af fede skins. Min yndlings er nok Pharahs forvandling til indianer eller Torbjörns piratkostume. Der er ekstremt mange skins at gå efter, og du vil uden tvivl selv finde et, som du holder meget af.

2721702-torbj_rn_overwatch_004
“MOLTEN CORE” … Torbjörn i fuld gang med sin Ultimate.

Hver gang du stiger i level, får du en loot box med fire eller fem unlocks. Hver karakter har tonsvis af ting at låse op for, hvis man tæller skins, emotes og det hele med. Loot boxes synes at være meget tilfældige, hvor du nogle gange får to skins og andre gange ingen skins flere gange i træk. Læg dertil, at du kan få et item, som du allerede har fået før, der dog så kan veksles til ingame penge. Systemet gør, at du ifølge en sjov beregning på Reddit skal have imellem 750 til 900 loot boxes for at låse alt op. Og det er bare indtil Blizzard smider flere skins ind i spillet. Så er det jo godt, at du kan købe loot boxes med rigtige penge. Nej vel?

Det er forståeligt at Blizzard har designet dette system, så folk ofte vil købe flere kasser, for at optimere chancen for at få det fede skin, som de leder efter. Især da de har lovet, at alt kommende indhold bliver gratis. Men hele systemet er lidt forfejlet, synes jeg.

Jeg ville langt hellere have, at unlocks var bundet til en enkelt karakter, så hvis jeg nu voldspillede Roadhog, ville jeg med tiden få alle hans fede skins. Men det er bare mit personlige lille irritationsmoment. Og det er næsten også den eneste fedtede finger, jeg kan sætte på en ellers skinnende diamant.

Overwatch-6
På alle måder et holdspil. Og et af de bedste af slagsen.

Konklusion

Jeg regnede faktisk ikke med, at jeg ville holde af Overwatch. Jeg elsker shooters, men jeg har bare spillet alt for meget Team Fortress 2 allerede, og ville ikke have mere i den dur. Og hele MOBA-tilgangen var jeg bestemt heller ikke glad for.

Men efter et par timer var jeg hooked, og nu har jeg smidt over 50 timer i spillet hen over de sidste par uger på både PC og PlayStation 4. Blizzard har endnu en gang gjort det umulige og leveret en vaskeægte klassiker. Ja, der er små ubalancer og nej, spillet er ikke perfekt. Men det er lang tid siden, at jeg har haft det så sjovt med et spil.

Designet og hele leveringen er nærmest perfekt, og graden af finpudsning er fuldstændig latterlig. Det er jo Blizzard, vi taler om her. Men det er banedesignet og karaktergalleriet, der hiver Overwatch helt op i toppen, hvor kun meget få spil kan være med.

Gameplayet og den balance, der er skabt i et utroligt varieret karaktergalleri, er uden lige i shooter-genren. Overwatch er fantastisk, og et must i enhver god spilsamling.

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Overwatch PC Anmeldelse
9
Forrige artikelJay Wilson forlader Blizzard, Diablo og spilbranchen
Næste artikelXCOM 2 er klar til PlayStation 4 & Xbox One den 6. september

23 KOMMENTARER

  1. Jeg tror grunden til at man ikke låse skin op til den karakter man spiller, men i stedet modtager lootboxes med tilfældigt indhold, det er at man vil have at spillerne skifter rundt blandt alle heroes, alt efter hvad der er brug for i kampen. Og at man ikke holder sig til en enkelt heroe hele tiden fordi man vil låse skin op. Det giver egentlig fin mening synes jeg.

  2. Well, Blizzard har vel lavet det her system for at tjene penge? Og hvis folk har lyst til at poste flere penge i spillet er det da fint med mig, jeg vil gerne have at Overwatch bliver ved med at holde den høje Blizzard standard i mange år endnu.

  3. Kan sq ikke bestemme mig for om jeg skal købe det eller ej.
    Var med i betaen men syntes sq ikke det var så skide fantastisk. Men flere af vennerne spiller det pt. og lokker lidt

  4. Personlig kan jeg bedre lide Team Fortress 2 ind Overwatch. Det var sjov at prøve men regner ikke med at komme det til spille det særlig meget.

    De kvindelige charactere i spillet er spændende og interessante. Det åbner op for nye muligheder for dem som er til cosplay og det bliver spændende at se dem til BlizzCon næste gang.

  5. #6 Af ren interesse – hvad kan du bedre lide ved TF2? Er spillene ikke ret ens i type, men blot med flere heroes i Overwatch? (Forsimplet, I know).

  6. #2 Helt klart! Men det ser jeg faktisk bare som bonus. Som @photic skriver, så er det bare lækkert, hvis det kan være med til at holde liv i spillet, og dermed nye heroes og skins løbende. Jeg vil personligt ikke selv købe dem, men der skal nok være en masse streamers og andet godtfolk, som vil poste penge i dem og så tænker jeg, at det kun er gavnligt for spillet. Det fede er jo, at man overhovedet ikke får nogle fordele ved disse lootboxes.

    Fik et legendary skin igår! Yay! Desværre Mercy imp skin

    http://overwatch.gamepedia.com/Mercy_Imp_Skin

  7. #7

    Team Fortress 2 er MAX balanceret efter så mange år og syntes det har et rimelig fair gameplay.

    Det bliver ikke ligefrem nemt for Blizzard at skulle balancere så mange f.eks. charactere/classes i Overwatch. McCree er den første som står for skud nu…suk

    Blizzard har altid skulle justere alle deres f.eks class/units igennem årene i alle deres spil. Alt fra Warcraft, Starcraft, Diablo og World of Warcraft. Det har ikke ligefrem været en nem opgave for dem og været temmelig hårdt for gamer at acceptere.

    Måske om et par år kan det være at jeg hopper på Overwatch vognen, men lige nu er jeg meget glad for Team Fortress 2.

    PS
    Plus at der også er fede hatte med i TF2, som man kan samle op fra andre spil man køber. Det er altså temmelig fedt at løbe rundt med en f.eks. en Alien maske fra XCOM i TF2.

  8. Måske bare mig, men jeg synes egentlig at Overwatch er ret balanceret, hvilket jeg også synes fremgår af langt de fleste anmeldelser. Der er selvfølgelig ting, der skal justeres, men sådan er det da i alle seriøse multiplayerspil. Jeg tror det er vigtigt at påpege at whine på nettet ikke er det samme som unbalanced. Rigtig mange pev over Bastion, men han kan relativ nemt counters.

    Og tja, det kosmetiske omkring hvilke typer ting der er med, går jeg ikke så meget op i.

    Dette ikke en kritik af din holdning – jeg synes det er fedt med communities der holder sig selv og spil i live, og jeg er sikker på at TF2 stadig har en fin fremtid

  9. #11: Andre spilproducenter bør være _meget_ bange. Blizzard kan der der med class-balancing, og med tanke på, hvor lidt justeringer der mangler lige pt, bør andre ryste godt i bukserne ved tanken om hvor Overwatch er bare om et par måneder.

  10. #12 Yeah, men er TF2 ikke free to play? Det plejer at kunne sikre en fast base, og så er der dem, der bare nægter at skifte spil

    Men enig – Overwatch er en mastodont og Blizzard hard ressourcerne til at fastholde det sådan.

  11. TF2 communityét har været stabil i de sidste mange år og tror næppe at Overwatch kommer til at overtage eller hapse ret mange af deres playerbaser.

    Team Fortess 2 har altid lagt inden for top 10 på steamcharts og typisk indenfor top 5 også, medmindre at der er flere store AAA titler ude på samme tidspunkt, så flytter det som regel nogle pladser, men kommer altid tilbage igen.

    Men jeg ved faktisk ikke hvor Overwatch playerbase kommer fra?

  12. #10

    Som altid har du ingen ide om hvad du snakker om. Overwatch er allerede 100 gange bedre balanceret end TF2 nogensinde har været eller bliver. Har du overvejet hvorfor os der spillede TF2 competitive blev nød til at lave 100 regler for våben og klasser? Det var sgu et desperat forsøg på at balancere det til bare lidt seriøst spil. Valve anerkender det jo også, og prøvede endda for et par updates siden at balancere de 9000 våben der er i spillet efterhånden, uden at det er blevet meget bedre.

    Og mht hatten er det jo en joke. Engang lavede de sjove historier der forklarede klasserne og brugte videoerne til at tease kommende våben der passede ind i konceptet. Men så gik lortet F2P og nu føles TF2 som en fucking reklameblok hvor alt stil og lore er kastet ud af vinduet til fordel for et kaotisk sammensurium af alt spil og popkultur igennem de sidste 5 år. Så hellere nogen veldesignede skins og emotes der giver mening og spillet stemning!

  13. #11 Enig. Blizzard er for sindssyge. At Overwatch allerede nu er så sindssygt godt balanceret er mig ærlig talt en gåde. Med så afsindigt varieret et karakterdesign fatter jeg næsten ikke, at spillene ofte er så lige, som de er.

    Jeg har faktisk aldrig følt, at visse karakterer er for vilde. For der er ALTID et modtræk. Som fx Bastion, der bliver brugt at mange lige nu. Han er virkelig nem at counter med fx en god sniper eller Pharah, der hurtigt kan sende 3-4 raketter efter ham, som typisk slår ham ihjel, eller i hvert fald påtvinger at han flytter sig.

    TF2 er stadigvæk et fremragende spil, og det har jo sin spillerbase, hvilket er fint nok. Men Overwatch er efter min mening langt mere interessant. Mere varieret, mulighed for dybere holdspil og langt flere interessante roller. Jeg tror dog næppe, at det kommer til at tage mange fra TF2, som allerede spiller TF2. Jeg tror dog så modsat også, at mange nye spillere kommer til at vælge Overwatch frem for TF2. Også på trods af at TF2 er gratis.

    Og på den front tror jeg nu også, at Overwatch på et eller andet tidspunkt bliver gratis eller i hvert fald meget billigt.

  14. #18:

    Hvor spiller du?

    Jeg ser næsten ingen Bastions for tiden.

    Jeg ser dog McCrees i hver eneste kamp, og jeg får så meget spat af hans stun+instakill right click combo. At nakke McCree er mit eneste mål for tiden, når jeg ikke spiller Mercy.

  15. #18 Hvor? Jeg trykker bare på play knappen, ved ikke lige hvor jeg blvier smidt hen. Har en fast gruppe jeg spiller med. Det gør det noget sjovere

    Ser masser af bastions og mccrees. Det bliver godt med et lille nerf af den fucking cowboy!

  16. #20
    Er Mccreeeeeeee virkelig så slem ?
    Jeg syntes ikke han er så slem.
    Ja han kan “stun-kille” men jeg oplever ikke ham som værende en der skal have med den store Nerf hammer.

    #19
    Jeg spiller en hel del Bastion, han er super sjov.
    Men som BB også siger i #18 : “Bastion, der bliver brugt at mange lige nu. Han er virkelig nem at counter med fx en god sniper eller Pharah, der hurtigt kan sende 3-4 raketter efter ham, som typisk slår ham ihjel, eller i hvert fald påtvinger at han flytter sig.”
    Så man skal variere sin taktik.
    Har spillet mest Bastion og Dværgebyggeren/Engineer(fra TF2).
    Et velplaceret tårn kan virkelig gøre meget.