Krig i en sandkasse

Kampagnen byder på i alt 11 missioner. De fleste missioner lader spilleren om at bestemme, hvordan missionens opgaver fuldføres. Et godt eksempel er en af de første missioner, hvor man skal neutralisere en mindre base. Her kan man vælge at sprænge områdets antiluftskyts, således man kan få ”Fire-support” fra luften, eller man kan gå direkte til basen og kæmpe ”fair and square” med fjenden. Vælger man at fjerne antiluftskytset inden man angriber selve basen, kan man tage plads på en nærliggende bakketop, og derfra indkalde luftangrebet. Her kan man så se, hvordan bomben falder og hvordan den efterfølgende eksplosion smadrer hele basen, rydder de fleste bygninger med jorden og sætter resten i brænd. Støv og kulsort røg fylder hele området i de efterfølgende minutter. Så kan man så løfte sig gevær med Thermal Imaging Scope, så fjenderne står frem som hvide spøgelser, imens man dræber de overlevende en efter en. Der er også missioner, hvor man er lidt mere låst i sine bevægemønstre og muligheder. Her prøver spillet at skaber store intense woaw-øjeblikke, men de fungerer sjældent.

BilledeBillede

De missioner hvor spilleren har frie tøjler, er spillets bedste missioner. Dog føles missionsdesignet lidt for svagt. Codemasters her slet ikke udnyttet deres 35 kvm store ø til at stable en rigtig krig på benene, men kun kreeret spredte kampe. Konflikten føltes desværre alt for inddelt og ikke som en sammenhængende krigsoplevelse. Her kan PC spillerne se frem til brugerskabte baner, lavet med den medfølgende bane-editor, som konsolejerne desværre ikke får mulighed for at benytte sig af.

Gå aldrig i krig alene

Oplevelsen er eksponentielt større sammen med andre spillere. Alle elleve missioner kan spilles i co-op med op til fire spillere. Derudover er der nogle specielle baner lavet til co-op. Er man fire spillere, slipper man helt for at slæbe rundt på AI’en, hvilket ændrer spillet markant. OFP: DR går fra at være et udmærket actionspil til at være en fortræffelig militæroplevelse, når man samler fire spillere, og begiver sig ud på eventyr. Og tilmed sætter sværhedsgraden til Hardcore, hvor alle hjælpe-ikoner forsvinder fra skærmen. Men lad det lige være sagt, at hvis hele holdet dør i co-op, så er det game over! Man får underligt nok checkpoints i co-op, men de bruges ikke til noget. Dør man, har man cirka 60 sekunders respawn tid, givet at der er flere liv på kontoen. Dør alle spillerne, starter man forfra, hvilket undertegnede skulle bruge to game over skærme til at gennemskue. Men co-op oplevelsen er fænomenal. Her kan man virkelig værdsætte spillets semi-realistiske tilgang og her oplever man OFP: DR som det skal være. I co-op kan man med fordel benytte sig af rigtige taktikker, og man oplever virkelig at flanking, dækningsild og makkerfremrykning fungerer i praksis! Det er i co-op at OFP: DR viser sin sande værdi.

BilledeBillede

Kaster man sig over multiplayer, kan man spille ”Annihilation”, som er team deathmatch, eller ”Infiltration”, hvor et hold skal ødelægge et mål, imens de andre hold beskytter det. Med enorme åbne baner, køretøjer og en realistisk tilgang til kamp, så er OFP: DR selvskreven til at levere en sindssyg fed multiplayer oplevelse! OFP: DR kunne blive det næste Call of Duty: Modern Warfare på multiplayer scenen. Men Codemasters har desværre dræbt multiplayer inden det kommer rigtigt i gang. Der er kun plads til otte spillere, fire på hvert hold! Det er virkelig uforståeligt, at der ikke er plads til flere. PC’en har plads til 32 spillere, hvilket ville være optimalt på konsollerne. Og når nu MAG viser, at man teknisk set kan proppe 256 spillere ned i en krigszone, så er det faktisk pinligt for Codemasters, at der kun er sølle otte pladser.

BilledeBillede

Hver spiller har dog mulighed for at tage tre AI soldater med, så man i alt har otte Fire Teams, altså 32 soldater. Men så er vi tilbage ved AI’en problemerne, som ikke er mindre i multiplayer. Man kan dog godt få nogle meget fede kampe op at køre. Men i sidste ende er 4 vs. 4 bare slet ikke nok!

13 KOMMENTARER

  1. #3 7/10 er nu ikke en dårlig score

    Skulle jeg bedømme coop only, ville den nok svinge sig op på 8/10 eller 8,5/10.

    7/10 er et spil, som er anbefalelsesværdigt i min bog.

  2. Hvis der ikke var coop i det ville det godt nok være et tamt spil.
    Campaign tager et par timer at gennemfører.

    7/10 er alt for høj rating efter min mening.

  3. #5 Uden coop ja, så var 7/10 for højt. Men spillet er masser af gode kvaliteter, især i coop.

    Men smag og behag. Jeg er dog glad for, at man endelig har en lidt hardcore shooter på konsollerne!

    BTW:
    Hvis i klar på coop, så smid gerne jeres gamertag her

    Mit er:
    Brown Banana DK

  4. hentede PC versionen og blev lidt skuffet vidste godt det var mere arcade end forgængeren, men for mig er det et turnoff når man skal skyde en fjende 10-12 gange før han dør.

    Sikkert udemærket konsol spil

  5. #7 COD4 vil jeg nu ikke lige sammenligne med Men ja, en smule skuffet, det er jeg også! Hvis nu bare Codemasters og Bohemia gad og sætte sig sammen… så kunne vi få arma realisme med optimeringen fra opf2… det ville være über win :]

    #8 10-12 gange? Det må jeg sige, at jeg ikke har oplevet. 3-4 sk
    sud MAX. Ofte dør fjenden efter 2 salver i deres retning…
    Mere arkadeagtigt, ja det er det desværre… men nu stadig tættere på sim, vil jeg sige.