Introduktion
I de sidste 2 år har vi set en stor udvikling indenfor FPS gamerens vigtigste værktøj… musen.
Vi er gået fra 800 DPI til 1600 DPI til 2000 DPI og mus er endog set som lover ultra høj præcision med 2400 DPI. Vi er gået fra optisk og over til fint følende laser.
Men ligesom som en top tunet formel 1 bil, er dens kæmpe ydeevne ikke meget værd, hvis ikke dem for vejgreb til at forplante energien. Kunne man forestille sig McLaren smide en flere millioner dollars dyr vogn i på banen med gamle udslidte dæk? Næppe vel!
Men alligevel er det på denne måde mange FPS gamere håndteres deres mus på. En splinter ny fin laser mus bliver plantet på et rå egetræs bord eller på en gammel udslidt musemåtte hvilket giver et elendigt “vejgreb” for optikken.
Ligesom eksemplet med Formel 1 bilen så skal optikken i musen også have noget at gribe fat i. Det nytter ikke meget at musen kan se med en opløsning på 2400 DPI hvis mønstres detalje alligevel kun indeholder 600 DPI, og det er her at udviklingen mellem mus og måtte har udviklet sig i forskellige retninger de sidste par år.
Før i tiden var det vigtigt at musemåtten gave en et godt “vejgreb” for kuglen. Det blev hurtigt overflødigt med introduktionen af de optiske mus og senere hel glemt. Måtternes udvikling er blevet koncentreret om at gøre det nemmere og nemmere at flytte musen præcist og ubesværet, ikke at det er en dårlig ting men det er kun halvdelens af den funktion. Mange gamere har haft problemer med deres fine nye laser mus med visse kombination af måtter pga manglende “vejgreb”. Nogle museproducenter har “patchet” deres mus med ny firmware som skruer op for laser styrken, men det er kun en lappeløsning og løser ikke det reelle problem med at måtten simpelthen ikke kan give nok detaljer til den ultra fine optik.
Med de nye høj opløselige optiske mus er altså det igen blev vigtigt med et ordentligt “vejgreb” dog nu ikke fysisk men i mønsterets form til den fine optik, der skal altså være nogle detalje optikken kan “gribe” fat i og det er her Nova’s måtter går deres indtog.
Nova har introduceret en ny række af musemåtte, hvor man har kigget tilbage og fundet ind til hvad måttens opgave egentligt er. Dette er dog ikke grund til at sige det er sidste generations produkt. Tværtimod er dette nok bedst opfatte som det første bud på den kommende 3 generations udvikling af måtter. Først have vi Tracktion (Vejgreb) måtter, så kom smoothness generationen, og nu har vi Nova med deres.. Ja lads os bare kalde det “optical traction” (ja jeg kunne ikke komme på et bedre navn).
Hvorfor denne lange introduktion, undre i jer nok. Men uden den i baghovedet kan det være svært at forstå præcist hvad vi har med at gøre her. Lad os straks går i gang med at kigge på
Den ultimative musemåtte?
It’s big, it’s bad, but it ain’t pretty.
Ja ved første øjekast ser den ikke ud af meget og slet ikke køn. Men det er måske også godt hvis man er rent performance entusiast, så er der nemlig ikke brugt (spildt) penge på designet. Men hvad er teknologien bag denne måtte? Det kigger vi nærmere på, på næste side.



























Super test, jeg kan godt lide de mange detaljer.
Jeg har dog 1 spørgsmål:
Hvor lang tid holder den? Det er meget typisk for musemåtter at de bliver slidt efter nogle måneders brug, og derfor bliver fuldstændig ubrugelige. Icemat har f.eks. ikke det problem, da overfladen er hård, men på de gamle Everglide mm., der var det et rigtigt problem. De pågældende musemåtter fik rigtig meget ros i tests, men når man så købte en af dem, så gik der 2 måneders tid, og så var musemåtten fuldstændig ubrugelig.
Hvad med denne? Har du den stadig, og kan vi få noget update på om den stadig holder sin gode form?
Og så lige en lille kommentar, til din ellers glimrende gennemgang (det følgende er virkelig bare en petitesse): Modstand i overfladen får rigtignok musen til at accelerere langsommere, når man prøver at flytte den. Men den (de)accelererer hurtigere, og ikke langsommere som du skriver.
Det er fordi at modstanden giver musen en modsat-rettet kraft, og den vil dermed hjælpe med at bremse, når man ikke skubber på musen mere.
Du skriver at musen har højere energi når den bliver rykket, hvis der er modstand. Det er forkert – der er nemlig den samme energi, da den kun er afhængig af hastighed og vægt på objektet. Det der er mere af, er den kraft man skubber med.
Når der konstant er en modsatrettet kraft pga. friktion i overfladen, så skal man også skubbe hårdere for at musen beholder sin hastighed.
Altså, vi er fuldstændig enige om at friktion er skidt for en musemåtte og en mus, men det er bare den ene detalje der var forkert
Igen, lækker test. Jeg glæder mig til at læse flere fra samme skuffe.
Fin anmeldelse. Men som super hardware geek må du sku da vide hvordan man slår den gule dato fra sine digital billeder. Det er en OM’er!
Gud hvor ville jeg ønske du skrev indlæg på samme måde som du har skrevet denne artikel.
Det sagt, så er det lækkert at se en anmeldelse på dailyrush igen, synes der har været langt imellem dem. Godt arbejde.
#2
ja det er ret pinligt ikke
opdagede det faktisk først efter jeg havde resizet
jeg retter dem i version 1.2 da kommer der også lidt mere infom om hvorfor dessignet er som det er.
#3
tjek dato for bilelder
tjek dato for postning.
Jeg ville jo aldrig nå at svare folk
#1
ja slidbarhederden er jo først noget jeg kan teste om et godt stykke tid.
jeg har jo bla slevslidt både en func og en ratpadz GS op på ½års tid.
hvis jeg stadigvæk har måtten til den tid skal jeg nok poste en opdatering
med hensyn til friktion og energy har du ret.
jeg fjerner nok også sektionen omkring højere friktion = længere bremse tid.
det passer vist ikke helt
men opdatering er på vej denne weekend.
hvis jeg kan få overtalt Nordisk Distribution Aps kommmr der snart en test af et nyt fedt tastatur fra enermax samt af en cpu køler.
mini SB…:D, kom da til at grine lidt højt på arbejdet….
#1
Den ser mere holdbar ud end din Icemat
Angående fysikken tager du fejl. Du overser det faktum at musen “planer” fra top til top på ujævnhederne i underlaget, mens den er i bevægelse. Dvs. i selve bevægelsen vil de fleste dertil indrettede underlag yde minimal (ubetydelig) modstand. Når musen ikke er i bevægelse (når du f.eks. skifter retning) vil musen synke ned i ujævnhederne. Dvs. at der skal mere energi til at sætte den i bevægelse igen. Og den større aktiveringsenergi giver en overstyring, man så skal bruge energi på at kompensere for, givet den minimale friktion ved bevægelsen. SB formulerede det skidt, men det er faktisk ikke helt forkert.
Ja, min Icemat var ikke så god som musemåtte til sidst
#6
Jeg kan se din pointe med overstyring, som gør at man får en mere upræcis håndtering af musen hvis der er meget friktion (men som egentlig ikke rigtig har noget at gøre med energien der er i musen).
Men jeg kan ikke helt se hvor det har noget at gøre med når man stopper bevægelsen igen?
Anyways, det er altid godt med en akademisk diskussion
Totalt set skal der mere energi til at stoppe musen på et dårligt underlag (høj aktiveringsenergi), idet friktionen ved selve bevægelsen er ubetydelig og musen skal stoppe helt (næsten helt) før den synker ned i underlaget. Man skal altså _selv_ sørge for at kompensere for den højere aktiveringsenergi. Dvs. det kræver energi at starte bevægelsen, og tilsvarende energi (over det totale forløb) for at stoppe den.
Hehe. Det er ikke helt akademisk endnu. Det er højniveau gymnasiestof…tror jeg.
Ah ok, nu blev din teori mere tydelig – og hvad du mente med den.
Jeg må dog sige at jeg ikke er helt enig. Det kommer også an på hvor langt man flytter musen.
– Hvis man flytter den 1mm, så er overstyringen et problem når man skal stoppe musen (i praksis: man har ingen kontrol over om man flytter musen ½ mm eller 1½ mm).
– Hvis man flytter den flere centimeter, så betyder overstyringen i starten absolut intet for hvordan man stopper musens bevægelse.
Bortset fra det, så tror jeg bare vi skal blive enige om at friktion er skidt for præcisionen Jeg tror også vi er enige om hvorfor, men formuleringen af og detaljeringen i argumentationen er lidt nytteløst at diskutere.
(og JA, jeg havde fys og mat A-niveau i gymnasiet sidste år.
Jeg lavede i øvrigt den 2. bedste (nationalt) indledende prøve til fysik-OL (og kvalificerede mig derfor til slutrunden), men jeg meldte fra da det er matematik der interesserer mig).
Heh. Rigtig akaeademisk
#9
Det kommer ikke an på hvor langt man flytter musen. Selve problemet bliver mindre, men energien du bruger er ca. den samme (men jo, lidt mindre, da man heller ikke i bevægelsen kan se sig HELT fri for friktion). Du distribuerer bare bremseenergien over en større afstand. Du skal dog stadigvæk yde et større arbejde på musen for at stoppe den.
Men held og lykke med den ækædæmiskæ forsvindlingsmatematik. Jeg har set folk læse matematik på universitet. Det er ikke et kønt syn. Du bliver nødt til at iføre dig skæg og pibe, for at passe ind. Og jeg håber ikke du lider af støvallergi. Tilgengæld kan du sikkert løse knuder, når du kommer ud
(Jeg havde forøvrigt ikke fysik på A-niveau i gymnasiet\HTX. Jeg havde ikke brug for det, så jeg tog kemi i stedet, da det var dér pigerne var. Så det havde jeg mere brug for. Som HTX-studerende er man nødt til at tænke sådan, hvis man vil igennem studiet som fungerende menneske).
*Edit, 8/9 11:24, Nu er indlægget redigeret færdigt, og der er læst korrektur.
Muse-bevægelse
– Forskellen høj- og lavfritions musemåtter, med henblik på aktiveringsenergiens indflydelse på stop-bevægelsen.
#10, Jeg er ikke så sikker på at du har ret i din argumentation. Jeg synes du ryger tilbage og er enig med Sven Bents originale forklaring. Jeg skal lige høre om jeg forstår dig korrekt:
1. Hvis der er større friktion, kræver det en større energi at starte bevægelsen. Så langt er vi enige.
Musen er jo sunket ned i pladen, og så svarer det til at man skal løfte musen, før man kan bevæge den. Dette løft forklarer at der skal bruges en højere aktiveringsenergi på en musemåtte med højere friktion.
Så langt er vi enige, ikke?
Min pointe er så, at når musen er kommet i gang med sin bevægelse, så har den oprindelige aktiveringsenergi ikke noget at gøre med hvor svær musen er at stoppe.
Du skal tænke på, at den ekstra aktiveringsenergi der skulle til for at løfte musen, ikke er noget der er tilført som kinetisk energi. Den er blevet tilført som potentiel energi.
Heraf følger det så, at musen har den samme kinetiske energi, uanset om man skulle bruge en større mængde energi på at løfte musen i starten.
Der er i øvrigt et andet fint argument for at musens kinetiske energi ikke er højere, bare fordi man skal løfte musen i starten. Nemlig fordi, at den kinetiske energi udelukkende afhænger af hastigheden og massen af objektet.
Hermed har jeg altså forklaret, hvorledes en højere aktiveringsenergi ikke har direkte indflydelse på slutningen af muse-bevægelsen.
I den videre tekst vil jeg prøve at redegøre for, hvorvidt aktiveringsenergien har indirekte indflydelse på slutningen af muse-bevægelsen.
Når vi så kommer til at skulle stoppe bevægelsen igen, så bliver vi nødt til at lave en række antagelser, for at være sikre på at vi snakker samme sprog:
1. Vi sammenligner to musemåtter, en med lav friktion og en med høj friktion.
2. Det medfører også, at i selve bevægelsen er der forskel i friktionen fra underlaget.
3. Musen falder først ned i musemåtten når musen stopper helt (skal ses i forhold til det løft jeg tidligere omtalte). Musen skal altså stoppe helt, før friktionen øges.
(4. På musemåtten med høj friktion falder musen længere ned i underlaget, en den gør på musemåtten med lav friktion. Dvs. på musemåtten med højere friktion er der en højere aktiveringsenergi.) – den er ubetydelig for stoppebevægelsen da musen først falder ned i underlaget efter vi har stoppet bevægelsen, jævnfør pkt 3. Det er dog til sammenligning senere, mellem aktiveringsenergi og energi det kræver at stoppe musen.
Når musen nu skal stoppes, så er der to ting der spiller ind.
1. Den kinetiske energi i musen.
2. Friktionen fra musemåtten, og dermed den modsatrettede kraft der påvirker musen under bevægelsen. I og med at der er en friktion er der nemlig en modsatrettet kraft på musen, når den bevæger sig (gnidningsmodstand).
Den kinetiske energi er ens på de to musemåtter, fordi musen vejer det samme, og har den samme hastighed. Den tidligere omtalte aktiveringsenergi er dermed ubetydelig for den kinetiske energi af musen.
Friktionen er selvsagt forskellig, da det var hele forskellen på de to musemåtter. Heraf følger det så, at den modsatrettede kraft er højere på den musemåtte med højere friktion. Det betyder igen, at den kraft hvormed man skubber på musen også er forskellig (summen af alle kræfter er nemlig 0, for retlinede bevægelser med ens hastighed). Hvis der er en større modsatrettet kraft, så skal man altså skubbe hårdere for at holde hastigheden.
Nuvel, musen skal altså stoppes. Og det gør den ved at man letter presset på musen, så man ikke påvirker musen med nogen kraft. Tilbage er der så kun den modsatrettede kraft fra musemåtten, og vil derfor gå i gang med at stoppe musen.
For at blive enige om hvorvidt mekanismerne ved stoppebevægelsen fungerer, må følgende antagelse på banen:
1. Vi antager at man ikke rører musen når den stopper. Den bliver derved udelukkende stoppet af gnidningsmodstanden (vi kan nemt tage eksemplet hvor vi også selv hjælper med at stoppe musen, men lad os starte simpelt).
2. Vi antager, at det tager en tid, delta t, at fjerne sin hånd fra musen. Man skubber jo på musen med sin hånd, og den kraft tager en lille tid at fjerne (des hårdere man skubber, des længere tid tager det at fjerne hånden).
Ser vi til at starte med bort fra antagelse #2, så betyder det, at musen stopper hurtigere des højere friktion – der er nemlig en højere modsatrettet kraft (gnidningsmodstand).
Det betyder derfor, at den vil stoppe hurtigst på den musemåtte med højest friktion, og den vil dermed stoppe hurtigere, på den musemåtte hvor man skulle bruge mere aktiveringsenergi. En højere aktiveringsenergi betyder dermed ikke en længere bremsetid. Den højere aktiveringsenergi var jo kun brugt på potentiel energi, og vi har lige antaget (pkt. 3), at musen først falder ned, og dermed mister sin potentielle energi, efter bevægelsen er stoppet.
(Antager vi anderledes end pkt. 3, nemlig at den løbende falder ned i musemåtten, alt efter at hastigheden falder, så vil musen kun bremse hurtigere, da friktionen bliver større! Det vil dermed kun betyde, at en højfriktions musemåtte får musen til at stoppe hurtigere, og dermed: høj aktiveringsenergi -> hurtig stop)
Når vi tager antagelse 2 i betragtning, så begynder det at blive lidt komplekst. Tiden det tager at fjerne sin hånd er større, jo hårdere man skubber. Da der jo er en større gnidningsmodstand på den musemåtte med højest friktion, skubber man også hårdere. Dvs., det tager længere tid at fjerne sin hånd fra musen, men til gengæld viste vi før, at musen stopper hurtigere hvis der er højere friktion. Det vil sige, at på musemåtten med højest friktion, der er der både et argument for at musen stopper hurtigere, og at musen stopper langsommere. Hvilket der vejer tungest, er ekstremt svært at sige – det vil kun være gætterier. Det afhænger nemlig af en hel masse ting: musens vægt, friktion i musemåtten, hastighed på bevægelsen – for ikke at tale om hvor stor en kraft ens hånd skubber med under bevægelsen.
Det helt forkromede eksempel vil være hvor vi også skubber modsatrettet på musen, for at få den til at stoppe. Skal det ske, må vi lige genopfriske hvorledes vi stopper bevægelsen:
1. Først stopper vi med at skubbe på musen. Det tager længere tid des højere friktion (modsat-rettet kraft) der er på musen (jvf. ovenover).
2. Umiddelbart efter skubber vi modsatrettet på musen.
Det vil blive noget diffust at begynde at opstille en hypotese hvor vi skubber modsatrettet på musen. Det er nemlig afgørende at vi ved, hvor meget tid ekstra det tager at stoppe med at skubbe på musen. Vi vil derfor ryge ud i nogle ret urimelige antagelser, som vi ikke har den fjerneste idé om er rimelige. – Hvormed pointen falder lidt til jorden.
Konklusion – har aktiveringsenergi indirekte indflydelse på muse-stop bevægelsen?
Så er vi tilbage til vores tidligere delkonklusion:
1. Des højere friktion, des hurtigere stopper musen.
2. Des højere friktion, des længere tid tager det at fjerne sin hånd fra musen, og des længere tid tager det at stoppe musen.
Vi har dermed 2 argumenter for tiden det tager at stoppe musen (og dermed præcisionen? kan diskuteres videre), og de 2 argumenter er modsatrettede. Det er derfor svært at sige om musen stopper hurtigere på en musemåtte med høj friktion eller en musemåtte med lav friktion.
Konklusion – har aktiveringsenergi direkte indflydelse på muse-stop bevægelsen?
Nej. Det har den ikke. Det står med kursiv/fed skrift i starten. En høj aktiveringseneri betyder nemlig intet for den kinetiske energi, som nævnt med kursiv i afsnit 4.
Haha…flueknepperi. Det er god stil for akademikere.
Og som sagt: Ja, jeg ER enig med Sven Bents udlæg. Det er bare dårligt forklaret.
Højere aktiveringsenergi medfører overoverstyring i start-bevægelsen og medfører overkompensation. Overstyringen skyldes at man ikke løfter musen op før man igangsætter bevægelsen, men istedet presser på musen indtil kraften er stor nok til at udligne bindingen med underlaget (i fysiktimen svarende til at skubbe en genstand op ad bakke ved at skubbe orthogonalt på tyngdekraften). Bindingen med underlaget er stærk når musen ikke er i bevægelse, pga. den næsten uendeligt større kontaktflade og det ulige tryk. Men når bindingen er brudt bliver kontaktfladen mindre, samtidig med at hastigheden medfører at trykket bliver ideelt retningsmæssigt. (Hvor vandret tryk før var en skurk, er vandret tryk nu ideelt, fordi musen aldrig når at synke ned i underlaget).
Opsummeret: I tidsintervallet A=[0; bevægelsestart[ er friktionen stor og i intervallet B=[bevægelsestart; bevægelsestop[ er friktionen lille. Intervallet C=[bevægelsestop; inf[ er uinteressant (det tilhører næste periode).
Overgangen A->B tager ingen tid, men i selve overgangen ligger der stadigvæk samme kraftydelse som i slutningen af A. Denne ydelse fortsætter indtil man er så langt inde i B at man har registreret at man er i B. Så starten af bevægelsen vil have højere udgangshastighed jo mere energi du trykker med. Dvs. jo mere friktion der er i underlaget, des større hastighed i starten af B.
I overgangen B->C er friktionen lille (pga. den mindre kontaktflade og bedre retning…i C er friktionen igen stor).
I løbet af B skal man reducere hastigheden til 0. Og givet den større udgangshastighed på et dårligt underlag, skal man reducere hastigheden mere. Men da kontaktfladen er så meget mindre ved bevægelse, vil friktionen ikke bidrage væsentligt til reduktionen af hastighed. Du kan sikkert finde flader, hvor friktionen ved bevægelse er stor nok til at udligne den højere aktiveringsenergi. Men jeg tror ikke på at du vil finde sådan en blandt dertil indrettede musemåtter.
Antag at længden man ville bevæge musen er uendeligt lille. I dette tilfælde vil man skulle bruge præcis så meget energi til at stoppe den, som til at starte den. Dvs. den højere aktiveringsenergi medfører tilsvarende højere bremseenergi. Hvis du dynamisk forlænger denne afstand vil du have at friktionen i underlaget under bevægelsen VIL (som du siger) reducere det arbejde du er nødt til at yde for at bremse. Men jeg tror ikke på at du blandt rigtige musemåtter vil finde et underlag hvor friktionen ved bevægelse er så stor at den, over længden, helt udligner musens højere aktiveringsenergi. Du kan komme uendeligt tæt på, men jeg vil påstå at den altid vil være større Under alle omstændigheder er langt de fleste bevægelser med musen små, hvorved effekten af min påstand bliver mere tydelig.
man må sige mini sb er en ferm Q3 spiller med alle de impressives =)