En drengedrøm går i opfyldelse

Videospil har den vidunderlige egenskab, at de kan gengive de drømme for fremtiden vi havde som børn. Måske drømte du om at blive professionel fodboldspiller, og FIFA gjorde hvad det kunne, for at lade dig leve den drøm ud. Visionen om at leve som en farlig soldat, kan Call of Duty og Battlefield snildt realisere. Up-coming rockstjerner har Guitar Hero, racerkørere har både Forza og Gran Turismo-serierne, og selv læger kan, med en vis sarkasme, skule til de udfordringer der venter i Surgeon Simulator.

Til trods for en overflod af sci fi-inspirerede spil til vores rådighed, er der dog endnu ingen spil der har fanget drømmen om livet som astronaut. Muligheden for at pakke sine mest nødvendige værdier, og drage på eventyr i den uendelige galakse, har få spil virkelig formået at realisere.

No Man’s Sky søger nu at rette op på dette, ved at berige dig med dit eget rumskib og et virtuelt, grænseløst univers, der blot venter på at blive opdaget.

Inden du får armene for højt i vejret, så plant dog lige fødderne solidt på jorden, og stil dig selv et yderst relevant spørgsmål:

”Hvad ville du lave, hvis du var på månen?”

Jeg er ikke i tvivl om at de første par minutter ville blive brugt på ren begejstring, over den storslåede oplevelse det unægtelig må være, at være den første til at beskue et hidtil uopdaget terræn, men når overvældelsen har lagt sig, hvad er der så tilbage …?

Lige præcis!

Stærkt førstehåndsindtryk

Jeg skal ikke lægge skjul på, at første gang jeg forlod en planet, var en hårrejsende oplevelse. Netop da jeg forlod den pågældende planets atmosfære, blev jeg blæst fuldstændig bagover, med en sikker viden om at spillets løfte om et næsten uendeligt univers ville blive indfriet. At flyve rundt blandt stjernerne, i en af de utallige galakser som alene er større end hvad noget andet sandkassespil nogensinde har formået, kan tage pusten fra selv de mest hårdføre spillere.

Lige så aktuel er følelsen, når kursen er lagt mod den første nye planet, og man lægger an til landing midt i ingenting. Planeten er befængt med naturlige mineraler der skal høstes, mærkværdige dyrearter der skal analyseres, og endda et par rumvæsner hvis sprog ikke er til at finde hoved og hale i.

No Man's Sky

Formålet med opdagelserne er at samle resurser, som kan bruges i sammenhæng med rumskibet til opgraderinger og brændstof, ekstra beskyttelse og funktioner til den dragt man er iført, samt justeringer og ammunition til sit Multi-Tool. Du samler desuden på spillets valuta, units, hvis du uploader opdagelserne via spillets onlinefunktioner.

Det hele fungerer med ganske få knaptryk, og er derfor en gnidningsfri proces, men pladsen i rygsækken er sparsom, så man skal konstant vurdere om man kan undvære sjældne metaller til at opgradere kanonerne på rumskibet, til fordel for det brændstof der får fartøjet løftet fra jorden.

Når du har samlet de ønskede remedier fra en planet, kan du så lette og finde den næste planet, hvor processen ellers starter forfra.

Og det er sådan cirka hvad der sker i No Man’s Sky.

Der må da være mere…

Det overordnede formål i No Man’s Sky, er at finde ind til universets centrum. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på hvorfor, ligesom formålet med at opsøge nogen/noget der hedder ”Atlas” heller ikke uddybes. Åbenbaringen venter naturligvis mod slutningen, men da jeg rundede min 30. time i spillet, havde jeg stadig ingen anelse om hvad jeg egentlig foretog mig, eller hvad formålet med min rejse var.

Spillet beder ikke om, men forlanger din tålmodighed, i en sådan grad at jeg efter 40. time var overbevist om at jeg fløj i ring.

Jeg spillede i 16 timer i weekenden før denne anmeldelse blev offentliggjort. I den weekend nåede jeg at opdage >20 planeter, ca. 12 galakser, omkring 50 fremmedord, mindst 80 dyrearter og flere mineraltyper end der er myrer i en koloni.

Til gengæld følte jeg at jeg INTET egentlig havde opnået.

No Man's Sky

Du kan nu passende tænke tilbage på spørgsmålet fra første afsnit, omhandlende de aktiviteter der kan finde sted på månen – der er ikke mange muligheder, vel?

Hele oplevelsen bliver så ufatteligt monoton og repetitiv, når der er så lidt adspredelse i de ting man rent faktisk foretager sig. Alt for ofte nøjedes jeg med at flyve ned til en planet, sondere overfladen med egne øjne og derpå vurdere at dette ikke var et sted for mig. Der var intet der indikerede at jeg kunne gøre en opdagelse af graverende relevans, men hvorfor skulle der også være det, når de små steder man kan søge sig frem til, aldrig byder på andet end en marginal forbedring til det håndvåben man alt for sjældent bruger?

I tide og utider støder man på agressive sentinels, vagtrobotter, der ser til om man opfører sig ordentligt, eller et af de farverige dyr, som har set sig sur på din tilstedeværelse, men når den stråle man bruger til at høste metaller viser sig som et ganske kyndigt laservåben, hvad er så formålet med at opgradere, andet end en marginal følelse af fremskridt?

Vær hilset

De eneste tidspunkter man finder egentlig afveksling, er på nogle af de rumstationer hvor intelligente rumvæsner byder dig velkommen. De har altid en åbningsreplik som efterlader dig med nogle svarmuligheder. Svarer du ”rigtigt” vil din alliance med den pågældende race forstærkes, men svarer du forkert svækkes den. Udfordringen ligger i at rumvæsnet ikke taler dit sprog, så du bliver nødt til at lære forskellige ord på din rejse, ved at opsøge særlige objekter som afslører de enkelte ord.

Da jeg fandt de første par stykker af disse poster, tænkte jeg det ret nyttigt at forstå ord som ”advarsel”, ”velkommen” eller ”handel”, men det er stadig blot ét ord ud af en hel sætning. Jeg nåede dog aldrig at blive så meget uvenner med de ivrige væsner, at jeg fandt ud af konsekvenserne ved at trodse dem.

No Man's Sky

Uanset udfaldet af samtalen, får man dog efterfølgende mulighed for yderligere diskussioner, hvor man kan bede om særlige tjenester. Betaler man 20 carbon får man nogle dialogmuligheder, hvor man kan bede om f.eks. healing, units, et nyt ord og lignende, men her har spillet, hvad jeg antager er, et utilsigtet hul:

Man kan rent faktisk bede om gratis carbon, altså førnævnte betalingsmiddel, hvorefter man kan lære et nyt ord og på den måde fortsætte samtalen.

Det eneste der egentlig afskrækker fra at kaste sig over det, er at menuerne og samtalerne er håbløst langsomme, og jeg savner en knap der skipper den unødvendige samtale, som man allerede kender udfaldet af.

Jeg synes faktisk at processen med at lære de nye sprog var ganske berigende, men mest af alt så jeg kunne forstå hvad der egentlig blev sagt til mig. Jeg følte aldrig at jeg ”vandt” noget ved at føre den ”rigtige” samtale, men af hensyn til indlevelsen, er det et glimrende tiltag.

Hvor ingen kan høre dig skrige

Rumstationerne hvor man møder førnævnte aliens, er nogle absurd enorme bygninger. Første gang jeg fløj ind, tænkte jeg at jeg skulle ind i et enormt handelsmekka, hvor alle arter fra hele universet, ville være samlet og råbe om kap for at få den bedste handel.

Men hvad fandt jeg? En robot ved et skrivebord!

No Man's Sky

Der var dog også et par låste døre, som man først senere i spillet får mulighed for at passere gennem, men når det nu er første gang man med en god portion ærefrygt træder ind i disse stadionlignende konstruktioner, så er det altså en flad fornemmelse, blot at konversere med en virtuel receptionist.

Alt virker bare antiklimatisk og usammenhængende, og man jager hele tiden den helt store belønning, men får aldrig mere end et skævt blik fra et dværglignende firbensvæsen, hvis sprog man alligevel ikke forstår en meter af.

Harmløst dyreliv

De første dyr man møder på de fremmede planter, er skæve, sjove og ufatteligt charmerende. Der går dog ikke længe, før man ser mønstret i deres opbygning, og derfra kan konkludere hvilken art de tilhører. Dyrene tjener ikke noget egentligt formål, andet end bare at gå rundt og være der.

Der er ikke kastet skyggen af kunstig intelligens i disse sørgelige skabninger, og dette mærkes særligt på din distræte måde skabningerne bevæger sig på. De går hvileløst i cirkel, og interagerer ikke på nogen som helst måde. Det kunne være rart at se en moderskabning tage sig af sit yngel, eller se en kødglad jæger løbe efter et forsvarsløst kræ.

No Man's Sky

Selv noget så simpelt som en planteæder der napper til en grøntsag i landskabet, havde virkelig givet oplevelsen lidt kulør, men dette er der altså heller ikke noget af. Det minder mest af alt om en marionet-safari, hvor døde blikke og cirkulære bevægelser skal underholde Teletubby-tilhængere.

Jeg ved godt det er tarveligt at forvente en høj detaljegrad i interaktionerne, af et spil der praler af så store omgivelser, men til trods for en teknisk imponerende præstation, så skriver vi altså alligevel 2016; barren for indlevelse er hævet for længst.

Meditation

Jeg ved godt at jeg har sablet No Man’s Sky ned på en masse punkter, og det meste skyldes nok at jeg ikke har vidst hvad jeg skulle “bruge” No Man’s Sky til. Efter alt for mange timer, lange nætter og et utal af opdagelser senere, har jeg fundet ud af det:

“Zen”.

No Man’s Sky er det perfekte søndagsspil, hvor rent og uforpligtende gameplay, matcher beherskede omgivelser uden alt for store udfordringer. Man kan slendre rundt som man vil, og vel egentlig bare “dufte til blomsterne”.

Tidligere har afslapning fundet sted med et mobilspil som Sudoku eller Wordfeud, men der er en overvejende sandsynlighed for, at No Man’s Sky kan tage deres plads. Selvom jeg oprigtigt mener at spillet har nogle graverende mangler, så er det stadig en fængende oplevelse, der hele tiden indbyder til at opleve mere.

No Man's Sky

Man skal dog ikke kaste sig over spillet, med en forventning om et actionfyldt eventyr. Det er rendyrket “zen” at flyve lige så stille omkring, og se hvordan dyrene på den næste planet ser ud, mens man sparer op til et nyt og større rumskib.

Spillet mangler stadig variation, og det er forhåbentlig noget der kan tilføjes via nogle af de fremtidige patches, og til den tid er jeg sikker på at det vil kunne appellere endnu bredere. Tænk bare hvis alien-racerne pludselig bekrigede hinanden på en afsides planet, og du landede midt i krydsilden.

Konklusion

Jeg må og skal anerkende Hello Games for det tekniske arbejde der ligger bag facaden på No Man’s Sky. Universet er lige præcis så stort som man kunne håbe på, og der er næppe udsigt til at nogen spiller vil ramme yderkanten lige foreløbig. Der er opfundet en ny formel, som jeg slet ikke er i tvivl om, at resten af branchen vil kigge efter i sømmene, i håb om at kunne genskabe lignende teknologi.

Desværre ligger dette bragende maskineri gemt bag en flad oplevelse, hvor de alt for få egentlige muligheder for interaktion og påvirkning, ihærdigt forsøger at skjule det potentiale som på ingen måde realiseres.

No Man's Sky

Havde dyrelivet, eller sågar resten af universet, blot virket mere levende, havde sidemissionerne haft en snert af relevans for progressionen og havde spillet budt på mere egentlig variation, da havde jeg ikke været bange for at rose spillet endnu mere, men som spillet står nu, så er det tiltag jeg håber vil byde sig til i fremtidige patches.

Jeg kan sagtens forstå hvis du har været nysgerrig omkring No Man’s Sky, og jeg synes ikke du skal snyde dig selv for at opleve hvad der unægteligt er denne sommers største udgivelse, men hvis du har forventninger helt oppe i himlen, så få dem trygt ned på landjorden igen.

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
No Man's Sky (PS4)
6/10
Forrige artikelUbisoft afslører to online game modes i Watch Dogs 2
Næste artikelEA udelukker ikke remasters af tidligere Mass Effect-spil

33 KOMMENTARER

  1. Bum! Helt enig med din anmeldelse. Jeg spillede ikke ret lang tid og kom meget hurtigt til at tænke “ej… jeg giver det lige en chance, det bliver nok bedre”. Men nej det er helt ufattelig monotomt og jeg har næsten allerede glemt at jeg købte det. Imponerende teknologi men intetsigende gameplay. Ville selv give det 3/10 alene på baggrund af det tekniske. Som jeg måske endda ikke engang synes er så imponerende igen nu jeg tænker nærmere over det. Måske er der en meget god grund til det ikke er blevet forsøgt før med så stort et univers.

  2. Godt arbejde … godt review. Det er en SUPER svær titel at anmelde. Jeg er meget enig i nærmest alt. Jeg må dog sige, at jeg elsker spillet og har postet ufattelig mange timer i skidtet allerede, og jeg kan slet ikke slippe det. Selvom det stinker langt væk af early access til über pris

    Har netop fået en upgrade til mit hyperdrive, så jeg nu kommer til hidtil uopnåelige planeter. Damn, hvor er der meget lækkert stuff nu

  3. Kan godt forstå der er rigtig mange der føler sig snydt eller skuffet. PR maskinen og hype toget har jo drønet derud af. Sean Murray for hug og bliver kaldt den nye Peter Molyneux. Hårde ord, men tag et kig på nedenstående video.

    https://www.youtube.com/watch?v=A8P2CZg3sJQ

    Det bliver spændende at se om de rent faktisk fikser mange af tingene i fremtiden. Jeg holder øje med titlen, da jeg tror at spillet har potentiale.

  4. Det er jo lige der som er lidt frustrerende ved No Man’s Sky. Man er ikke i tvivl om det enorme potentiale. Jeg synes dog Hello Games skulle have forsøgt greenlight modellen eller lignende.

  5. De forventninger og billeder jeg fik omkring spillet efter diverse interviews med Murray matcher nærmest klokkerent med anmeldelsen.

    Det virker voldsomt ufortjent at sammenligne med kongen af luftkasteller, P. Molyneux. Jeg føler ihvertfald at der her er leveret lige præcis hvad der blev lovet.

  6. Spillet er præcis, som jeg forventede: en meget stor og imponerende tech-demo uden egentlig indhold. Forhåbentligt lader resten af branchen sig inspirere, og bygger endnu bedre spil i samme enorme skala.

  7. Ikke noget at sige til, at de ikke har ville fortælle, hvad man kan lave. “Vi vil ikke afsløre noget, vi vil lade jer opdage det.” Suk… Man kan jo ikke lave andet end at flyve, opdage ligegyldige ting og indsamle ressourcer. På 18 trillioner, generiske kopi-planeter.

    Det er Ubisoft på steroider. Über-kvantitet over ingen kvalitet. Det ligner årets mest skuffende spil.

    Nu må Star Citizen altså gerne være værd at spille.

     

  8. #5

    Ah, der findes MANGE videoer derude, hvor han netop sidder og lover ting der absolut ikke er at finde i spillet. Snakker om funktioner osv.

    Desuden er grafikken lysår fra hvad man så ved alle præsentationerne.

    Så jo, de har løjet, og bedraget.

  9. Jeg er ret vild med det. Men jeg er helt enig i kritik punkterne. Man skal tage det for hvad det er og ikke rushe rundt. Man kan eksempelvis give sig selv missionen at finde en planet med træer. Det er hyggeligt i sig selv. Derefter kan man give sig selv missionen at man vil finde alt dyreliv på planeten. Det er også hyggeligt og får en til at drive meget rundt og bare kigge på tingene. Det varer ikke så længe inden man begynder at se detaljerne. Selvom planeterne ret ofte virker meget ens i overfladen, så har jeg været ude for nogle vildt syrede planeter med kæmpestore ormelignende bjerge. Jeg har også oplevet dem med store ø-bjerge som flyver i luften. Det er ret fedt. Og når lyset så falder rigtigt, så er det utrolig smukt. Det er et spil der gør mig nysgerrig, og det er jeg ret vild med. Har gamet det omkring 30 timer mener jeg.

  10. #9 “Løgn” og “bedrag” lyder som nogle meget stærke begreber i denne sammenhæng. Med mindre du decideret mener, at de aktivt har ført folk bag lyset med det formål at franarre dem penge?

  11. Ja, “Zen” er sgu det rigtige ord. God anmeldelse, jeg er enig i det meste.

    Dog har jeg lige et kritikpunkt at tilføje, som kan gøre mig nærmest rasende i et ellers dulmende og smukt univers.

    Hvorfor HELVEDE skal der være asteroider over ALT i rummet?!? Man får aldrig fornemmelsen af at flyve igennem rummet, men mere end fornemmelse af dodge rumlort og skrald hele tiden. De skulle i stedet have kigget Rebel Galaxy (som jeg spillede med meget stor fornøjelse) i sømmene, og lavet asteroide bælter, eller klynger, i stedet for at fylde rummet med dem.

    Med det sagt, jeg er dybt afhænging, og har ledt længe efter et spil at smide på når man har lyst til at slappe og koble af. Og til det, er det sgu perfekt

  12. En ting jeg virkelig savner i NMS: Stats!

    Det eneste jeg kan forholde mig til er inventory upgrades.

    Men hvad med fly? Er der en grund til at købe dyrt for andet end plads? Hvad med våben? Hvad med forbedringer til våben og fly? Der står bare i teksten, at det er bedre.

    Udover det, ser jeg egentlig bare spillet som et forvokset mobilspil. Ingen motivation til at drive historie eller invitation til at involvere sig i nogle af de faktioner, som er med i spillet. Nuvel, det er et sandbox spil, men “basen” i NMS er flyet, og man kan ikke gøre meget andet end at skifte modellen ud.

  13. #16

    Jeg mener de har lodret løjet. Hvorfor vil jeg ikke gisne om. De har løjet.

    Grafisk matcher det overhovedet ikke de man så i E3 demoer. En masse af de features han har snakker om er ikke i spillet.

    Tjek det link jeg postede i #13

  14. #23 Jeg er overbevist. Han er jordens værste menneske, og spiser sandsynligvis kattekillinger til morgenmad, tronende på et bjerg af penge mens han ler en diabolsk latter.

    I øvrigt en fascinerende diskussion om hvorvidt der er sommerfugle i spillet. Vi må til bunds i denne sag!

  15. #25 Fuldstændig ok. Og jeg får sikkert mere underholdning ud af at se et bestemt segment internetrage over spillet, end jeg ville have fået af at spille det, så det er all good.

  16. Puha! Godt jeg ikke købte det lort, jeg har lige set nogen vids om hvor meget de lover, og hvor lille deres udvikler hold er, så meget kan ikke stoppes ind i eet spil med SÅ lille et hold.

    Ham gutten har løjet røven ud af bukserne.