2D Mario-spil er efterhånden blevet et tidløs klassiker. Det var med til at hive computerspil tilbage på markedet tilbage i 1983 og siden da har vi set adskillige 2D Mario spil. Trods gradvise forbedringer, forbliver spillets grundprincip altid det samme: Red prinsesse Fersken (også kendt som Peach visse steder) fra Bowser ved at løbe fra venstre mod højre og hoppe på forhindringerne. New Super Mario Brother Wii (New Mario) fører traditionen med højt løftet pande og lufter under skoene. Men er konceptet stærkt nok til at bære endnu et 2D Mario-spil eller er gassen gået af ballonen?

Klassisk, grundigt og funktionelt design

Det er en dag som enhver anden i Mario’s verden. Svamperiget er stadig farverigt, Mario er stadig den eneste VVS’er i verden der aldrig har udført VVS-arbejde og Prinsesse Peach har stadig ikke taget sig sammen til at hyre et kompetent vagtkorps. Når din stab består af 50 cm høje folk, hvis fødder sidder direkte på deres hofter, beder man næsten om problemer. Denne gang snøres alle af en stor lagkage (jo, virkelig), hvorefter Mario, Luigi, samt en gul og blå version af Toad må afsted efter prinsessen, som de mindst værdsatte helte i verden. Dette er snart 15. gang prinsessen skal reddes (naturligvis uden belønning – nærige kvindemenneske). New Mario ligner sine 2D-forgængere i historie, idet der som sådan ikke er nogen. Hr. Miyamoto er ikke glad for at blande Mario-spil og historie, men over 25 års udvikling gør også, at ingen forventer en historie i et 2D Mario platform spil. Noget af charmen ved Mario er at universet essentielt set ikke giver mening overhovedet og det ville ikke være Mario uden stærk mangel på logik.

BilledeBillede

New Mario er en efterfølger til New Super Mario Bros. til Nintendo DS, men låner fra mange tidligere 2D Mario spil. Svamperiget er endnu engang delt op i verdener, alle med deres eget tema. Ørken, græs og is vender alle tilbage, og selv om det er mere end almindelig velkendt, serveres der god variation i deres udseende og karakter. Spillet byder på i alt 8 verdener, alle spækket med normale baner, bonus-huse til ekstra liv og power-ups, hemmelige veje og meget mere. Alle verdener har en enkelt begyndelse og slutning, men de tilbyder masser af mulighed for at gå på udforskning og bruge tiden med andet end at gennemføre de nødvendige baner.

BilledeBillede

De enkelte baner nyder godt af den frihed som Mario-universet tilbyder. Der er meget få regler for hvad der er tilladt og derfor er banerne fulde af arbitrært placerede platforme at hoppe på, gigantiske, grønne kloakrør og fjender der er så forskellige og afveklsende som altid. Variation er nøgleordet og selv om det i bund og grund handler om at hoppe sig vej fra venstre mod højre, sker det sjældent på samme måde to gange. Banedesignet i New Mario er helt på højde med fordums Mario-klassikere. Denne gang har de fået tilføjet deres eget liv. Mønter og blokke bevæger sig næsten oftere end de står stille og det skaber et højst dynamisk feel. Banerne er fulde af skjulte blokke, rør, der fører til hemmelige områder, bønnestager, power-up. og alt hvad der skal til for at skabe baner, der har klare mål, men samtidig er propfulde af muligheder. Af og til sætter banedesignet en halv-kedelig stopper for momentum, når alle projektiler er timet til konstant at ramme dig, hvis ikke du sætter farten ned. Undertegnede kunne desværre også genkende et fort, udstyret med 7.000 døre hvoraf alle fører tilbage til starten af fortet, på nær en eneste – at finde den rigtige er ren trial-and-error. På nær disse små smuttere holder banerne en overordnet høj standard og man nyder at spille dem. Gerne mere end én gang, da det i sidste ende meget godt kan betale sig at finde alle deres hemmeligheder.

6 KOMMENTARER

  1. Fedt med en Wii anmeldelse. :). Thumbs up.

    Jeg bryder mig dog ikke om NSMB til Wii. Jeg har givet det 2 chancer nu og vil ikke give det flere foreløbigt.

    Det føles overhovedet ikke som et Super Mario Bros spil. Super Mario Bros 3 er det her overlegent.

    Mario føles tung i røven og gameplayet er ødelagt. Og hvad sker der for musikken? Den er der ikke meget Mario stemning over.

    Derudover synes jeg banedesignet er ret kedeligt, når man har prøvet spil som littlebigplanet.

  2. Tjah, jeg prøvede det i et par timer med Kimozabi, dog uden lyd – og vi havde det da rimeligt underholdende men det var så også i multiplayer.

  3. Det skal da ejes på et tidspunkt.:) Jeg morede mig i hvert fald rigtig godt med DS-udgaven. Og selvfølgelig også de gamle. Så kan man vel ikke gå helt galt i byen.:)