Flot helt tæt på

Når solen stråler ned over de glinsende veje og du brager igennem en politi barrikade med 200 kilometer i timen, hvilket sender smadret metal og glas i alle retninger, ser Most Wanted faktisk rigtig godt ud. Bilerne er detaljerede og motorlydene er ret gode for et arkadespil. Most Wanted er et flot og velproduceret spil, og vigtigst af alt er fartfornemmelsen ofte rigtig god. Også selvom du har kameraet bag bilen. Men træerne vokser ikke ind i den smukke himmel. Frameraten halter desværre til tider. Den stakkels Playstation 3 hoster og hakker, når der kommer rigtig mange politibiler på skærmen, eller når du befinder dig blandt mange modkørere. Det er skidt, da fartfornemmelsen forsvinder fuldstændig, når frameraten ikke kan følge med.

BilledeBillede

Objekter i horisonten er underligt gnidrede. Det bliver et større problem, da Fairhaven er proppet med civile søndagsbilister, der ofte kører i den modsatte retning af spilleren. Resultatet er, at de modkørendes forlygter er meget slørede og udefinerbare, lige indtil de er meget tæt på. Det er grimt og ikke specielt hensigtsmæssigt. Især ikke da du bruger meget af tiden på at glo på horisonten, så du kan planlægge, hvordan du skal zigzagge dig vej igennem trafikken. Dertil kommer der en yderst skuffende skadesmodel. Criterion er meste til at ødelægge og lave vilde trafikuheld. Men det sker bare ikke her med de licenserede biler. Og det er en stor skam!

Sjov med vennerne

Hvis du begynder at kede dig alene, så er der heldigvis masser af sjov at hente med vennerne i multiplayer. Her kan du både kæmpe med og imod dine venner i en lang række af sjove begivenheder. Først og fremmest er hele oplevelsen selvfølgelig gennemsyret af Electronic Arts’ Autolog-system, som vi kender fra de sidste par Need for Speed-titler. Alt hvad du laver, bliver logget i systemet, selv når du spiller singleplayer. Bliver nogle af dine tider slået, så får de besked med det samme og mulighed for at tage titlen som den hurtigste kører tilbage igen. Som altid fungerer Autolog glimrende, og det gør især singleplayer-oplevelsen langt mere levende.

Multiplayer bryder med normen ved at gå væk fra standardisere løbstyper og kedelige lister over events. Most Wanted introducerer de såkaldte Speedlists. Her bliver fem events sat sammen til en stor challenge. Det kan være alt lige fra almindelige point to point løb og heftige om bedste løbstid, til meget specifikke drifting challenges eller udfordringer, hvor I skal se, hvem der kan få det længste flyvhop i jeres biler. Most Wanteds kunstige Intelligens kan bare ikke hamle op med rigtige modstandere. Især ikke, hvis du kender dine med og modspillere. Konstruktionen af multiplayer giver både konkurrence og samarbejde enormt gode vilkår, og ofte er det blandet samen i én stor pulje via Speedlisterne.

BilledeBillede

Hopper du på en af de offentlige servere, virker disse Speedlister til at være sat sammen ganske tilfældigt. Desværre har de fleste spillere det med at tosse rundt på må og få, hvilket kan få selv fem simple løb til at trække ud i evigheder. Derfor er det langt sjovere at lave sit eget spil – eller få en ven til det – og så sætte sine yndlingsevents sammen til én stor episk Speedliste.

Det er dog skuffende, at der ikke er politi med, når du går online. Spillets sjoveste aspekt bliver derfor hevet ud af spillet, hvis du vil spille med andre. Det er vitterligt en brøler fra Criterions side. For selvom det er sjovt at ræse rundt med en gruppe venner, så ligger hele spillet jo op til, at politiet skal jagte jer rundt. Undertegnede kunne nærmest ikke tro det, og jeg måtte da også forhøre mig rundt omkring på diverse forums, for at få bekræftet, at Criterion havde begået lidt af en fejl. Spillet kunne have været meget sjovere med strømerne i en online mode. For når det er hamrende morsomt at narre politiet alene, så ville det have været ti gange sjovere med vennerne.

6 KOMMENTARER

  1. Få nu Black Box drengene ind, og sæt dem igang med Underground 3 – så vi kan få et rigtig Need For Speed spil, i stedet for alt det burnout gøjl!

  2. #1

    Du mener rigtigt som i Need for speed 1 vel?!.. For Underground er nr 6 i rækken, af hvad jeg husker. Og LANGT fra det bedste.

  3. Køber man det på pc er horisonten ikke gnidret og har ingen framerate drops

    Bare til info hvis nogen overvejer det til pc i stedet for PS3

  4. Fin anmeldelse.

    Men måske “eftersøgt” ville være et bedre ordvalg end “eftertragtet” …

    Er der splitscreen multiplayer, eller er det kun online ligesom i Hot Pursuit?

  5. Syntes heller ikke horisonten er gindret på Xbox… Men frame drops er der en del af når man kører med sidst på dagen sol, ved store havne områder og så med politi og civile biler… Så dykker det helt åndsvagt.

    Jeg er meget imponeret af spillet generelt – dog er jeg træt af online delen som skrevet i anmeldelsen. Folk nosser rundt og laver ikke opgaverne, og nogle laver ikke andet end at køre ind i hinanden for at få de famøse 250 XP.

    Har det lidt lige som fætter Redspeed93. Underground og så med fuld tuningspakke igen :)… Var så cool at man kunne lave sin helt egen bil.