NBA Street var et af de første spil jeg i sin tid købte til min store sorte og larmende firkant af en Playstation 2, med en blæser og en cd-skuffe, der var til at forstå. NBA street spillet blev dengang udgivet på en blå cd-rom, ikke dvd skive, fordi spillet i sig selv ikke var så stort dengang. Men flot og underholdende var det faktisk. Nu mange år senere, er jeg blevet sat til at anmelde endnu en af lanceringstitlerne til Playstation 3: NBA Street Homecourt. Nu er spillet kommet på en lækker Blu-ray skive, og der er sket så meget siden det første NBA Street.

EAsports BIG

De som kender EA, ved også godt, at de tjener mange millioner af kroner på sportstitler, der udkommer hvert eneste år til diverse konsoller og PC. Der er faktisk ikke den sportgren, som ikke er blevet udgivet såsom fodbold, golf og amerikansk fodbold. Disse spil er i mange år lavet for at give en, efter EA’s egne overbevisning, så realistisk gameplay oplevelse, som overhovedet muligt.
Ved lanceringen af EAsports BIG spillene, fik man disse sportspil i en lidt mindre seriøs, men dog mere kreativ udgave.

BilledeBillede

Disse spil tog typisk de respektive sportgrene ud i gaderne og lod de hårde gaderegler tage over. Dog stadig med alle licenserne og i de fleste tilfælde, navnene knyttet til spillet. Af forskellige titler kan blandt andet nævnes NBA Street, Fifa Street, NFL street og SSX serien hvor man lod sin snowboarder lave syge stunts.
Spillene var plaget af syrede tricks og tilgængeligt samt simpel gameplay. Det var ikke alle spil, der fik lige god medvind (Fifa Street red.) men faktum var, at de faktisk var meget sjove at spille. Dette spil er derimod nok et af de bedste BIG titler, der indtil videre er lavet. Jeg kan ligeså godt sige det med det samme, dette er et af de mest underholdende lancerinstitler til PS3.

3 KOMMENTARER

  1. Lækker anmeldelse, flere af sådan nogle skal være mig meget velkomne

    Vedr. spillet er det måske alligevel, noget jeg skal have kigget nærmer på.

    Edit: sprogspasseri