Be a real pro

Som nogen måske husker, har jeg tidligere anmeldt FIFA11 for Daily Rush. EA’s hæderkronede fodboldserie har de seneste år tilbudt muligheden for at gennemleve én spillers karriere. Den feature tilbyder 2K også. Og her er ingen kære mor. Du kan ikke bare skabe en spiller, give ham et fedt navn, en funky frisuere og så ellers knalde slamdunks hjem resten af din e-sports-karriere. Først skal du draftes. Og for at blive draftet skal du spille tre kampe og eventuelt gennemgå op til seks forskellige øvelser af eget valg. Gennemfører du øvelserne tilfredsstillende får du flere skillpoints, der tæller i dit samlede niveau som spiller. I træningskampene er der forskellige krav, du skal overholde for at være sikker på at blive draftet af et godt hold.

BilledeBillede

Jeg bevægede mig altså ud på usikker grund, kreerede Jan Rush, over to meter høj og med godt 90 kilo velpumpet bleg 21-årig collegekrop under den posede trøje. Bevægede mig igennem en række øvelser, og hoppede ind i en kamp. Og fik tæv. Igen. Se. I NBA2K11 er der som sagt de her krav, du som spiller skal leve op til. Du bedømmes efter den amerikansk klingende karakterskala, og et fast krav i hver kamp er, at du som minimum skal ende med karakteren C+. Du starter med C, og efter den første kamp havde jeg fået mig et fint F. Jeg havde ikke scoret så meget, som jeg skulle, og mine rebounds sejlede helt ad helvede til. De to andre krav er nemlig et offensivt og et defensivt. For eksempel skal du gennem en kamp lave fire assists og holde den mand, du skal dække kampen igennem, nede på et vist antal scoringer.

Jan Rush røg ud efter de indledende og blev erstattet af Ian Rush. (Jeg ved ikke, hvorfor jeg ændrede fornavnet.) Nu var jeg faktisk blevet så dygtig, at jeg ikke stank. Så jeg røg nogenlunde problemfrit gennem draftingkampene, blev snuppet af Washington Wizzards og efter fire træningskampe for dem, røg jeg på førsteholdet. Hurra! Jublen ville ingen ende tage. I skrivede stund har jeg kun haft startet min første “rigtige” kamp i NBA op for at føle suset. Her kunne jeg konstatere, at kommentatorerne kan dit efternavn, hvis du har valgt et fra en liste, 2K stikker ud til dig. Jeg tror derfor ikke, man kan få dem til at sige, “here is Nail Clipper,” men det er måske et forsøg værd.

BilledeBillede

Eftersom jeg jo som sagt var fuldstændig ny i spillet, brugte jeg de mange kampe i draftingprocessen, som jeg endte med at gentage fire gange på at lære. Jeg klarede mig vitterligt ikke særlig godt i starten, og min motivation røg også lidt nedad, som kampene skred frem. Det skal ses i lyset af, at du konstant har overblik over, hvilken karakter din spiller ligger til at få, i form af en topbar på din skærm. Her har du oversigt over point, fejl og assists. Og her kan du ved selvsyn konstatere, at du ligger til D+. En lille kasse ved siden af det skrækkelige bogstav, signalerer, om du er på vej mod en bedre eller dårligere karakter, i form af en rød eller grøn bjælke, afhængigt af om du har været god eller dårlig i for eksempel en skudsituation.

Eftersom spillet holder øje med hvert aspekt af dit spil, skal der ikke mange fejl til, før du ryger langt ned på karakterskalaen. For eksempel straffes du hårdt, hver gang den mand, du skal passe på, scorer. Og selvom du har øvet dig herremeget på at blokere skud, hjælper det intet, hvis Nuggets nummer 10 bare løber indenom dig og pludselig er fri. Og dunker. F-. Det er i sig selv demotiverende, når man til tider føler sig uretfærdigt behandlet. Bedre bliver det ikke af, at du som udgangspunkt ikke nødvendigvis får ros for at score. En scoring bliver kun taget med i din bedømmelse, hvis du har valgt at score på et godt tidspunkt. Tilsvarende trækker det ned, hvis du forsøger at score fra en umulig vinkel, mens en holdkammerat stod fri.

Men samtidig er der noget helt fundementalt fantastisk ved at modtage bolden, trække en modstander med mod højre for så at spille bolden ind i det hul, der er blevet skabt foran kurven for at se en medspiller gribe chancen og lave to point. Og de gange man scorer og ser karakteren stige, er helt fantastiske. Det er dog ikke i karrieren, jeg har brugt det meste af min tid. Langt de fleste timer er nemlig brugt på noget så kedeligt som træning, og det er ikke så kedeligt endda.