Kamp er episk som altid

At overtage Europa og dele af Afrika er en konfliktfuld affære og her kan spillet for alvor slå sig ud og lade sit unikke tiltag komme til syne: De massive konfrontationer mellem to storslåede hære. Har du endnu ikke overværet kamp i et Total War-spil, er du gået glip af noget unikt. Har du haft fornøjelsen før vil du støde på en meget velkendt oplevelse, der dog stadig kan fænge ganske rigeligt. En hær vil typisk bestå bl.a. af infanteri, kavaleri, artilleri og en general på hver side. Alt styres meget overordnet ved at dele alle soldater ind i store enheder på omkring 100-150 mand pr. stk. Taktikker som at lægge infanteri i skjul, lade artilleri bombardere den fremstormende hær i sikker afstand mens kavaleriet angriber deres flanker, virker i bedste velgående. Kamp i Napoleon er i sandhed en øvelse ud i at lægge en storslået strategi og se den komme til udtryk på bedste filmmanér. De forskellige nationer har alle infanteri, kavaleri og lign. enheder til rådighed hvilket kan gøre kampe lidt for ens at overvære, men det svækker sjældent den gode oplevelse.

BilledeBillede

Total War-serien har aldrig været passende til det såkaldte micro management (at angribe som gruppe og begynde at kontrollere enkelte enheder). Grundet kampenes skala foregår alt relativt langsomt, ligesom alt foregår i enheder – du kan aldrig kontrollere en enkelt soldat. Det handler virkelig om at tænke taktik i god tid, da en enhed af infanteri er længe om at dreje sig for at undgå angreb fra flankerne, artilleri kan være meget længe om at begynde at skyde og selv når kavaleri stormer i fuld galop kan det synes langsommeligt – Warcraft 3-spillere vil næppe føle sig hjemme her. Men det er en del af hvad der gør kamp til en uforglemmelig oplevelse. Det hele virker taktisk, massivt og episk og du lærer hurtigt at taktik i Napoleon handler om overordnede valg og ikke om at angribe, for så at pille en enkelt soldat ud af kamp og sætte ham tilbage igen. Søslag vender tilbage fra Empire: Total War, man er relativt uændret. Uden terræn at inddrage i taktikkerne, handler søslag primært om hvem der har flest skibe. Det er ikke nogen interessant tilføjelse til Napoleon.

BilledeBillede

Generalen fortjener særskilt opmærksomhed. Han kan give bonusser til sin tropper i kamp, men dræbes en general på slagmarken vil alle hans tropper blive svagere og det er ofte et tegn på at tabe en kamp. Han er også vigtig udenfor kamp, da tropper genforsynes hvis en general er til stede i hæren. Derfor kan det sjældent betale sig at rende rundt med en hær uden general.

13 KOMMENTARER

  1. Fin anmeldelse! Jeg vil give dig ret i alt men lige med hensyn til at nedslagte de sidste rester af en hær, der synes jeg at irritationen kan gøres meget mindre ved at sætte hastigheden på spillet op i de sidste minutter af kampene. Men enig, kæmpe bug at kavalari skal være så vattede i den sammenhæng. Efter at have stormet frem med løftede sabler, bremser de brat op lige inden de tromler en håndfuld flygtende mænd ned…

  2. TW serien er fed. Syntes dog helt klart medieval er det fedeste. Og er faktisk selv mest til det første da jeg syntes interfacet i medieval 2 var mega grimt haha

  3. #4 Nonono har lige mistet AL respekt for dig! Schweinehünde

    Edit:
    Fuck! Skulle du sku have sagt noget før, for var meningen jeg ville have gemt min 2.000 post til noget specielt, argh

  4. Fin anmeldelse Mhs. til multiplayer campaigns kan de jo gemmes så man kan genoptage dem igen med samme spillere, eller nye der så kan prøve at få styr på nationerne.

    Forstår ikke du skal kæmpe mod en bys garnision to gange som du skriver, har jeg aldrig oplevet, heller ikke når jeg ender slaget når alle units flygter? Kan dog huske problemet fra MTW. Men med autosolve var det hurtigt klaret.

    Mhs. til søslag så er det måske værd at ligge mærke til Frankrig nu er det eneste land der har rådighed til et 122 kanoners linieskib, navnene på skibene er også ændret for Englands vedkommende f.eks., og der er flere skibe til rådighed end i Empire. Plus ikke at forglemme at Indiaman fra Empire nu har fået et retfærdigt design historisk set og de sølle 12 kanoners handelsskabe nu er døbt om til en merchantman. Dog synd at Rusland ikke kan få større skibe end 80 kanoners linieskibe da de faktisk havde 4 store linieskibe(106 kanoners) i deres skandinaviske flåde mig bekendt.

    Med hensyn til at nedslagte en hær synes jeg det er realistisk at man skal bruge tid på at fange flygtende soldater, som oftes kunne skjule sig blandt civil befolkningen og udøve hærværk og gurilia krig. CA burde måske have tilføjet at man kunne fange disse flygtende soldater, istedet for at slå dem ihjel. I såfald ved fangeskab skulle det være en mulighed at tilbyde dem tilbage til fjenden ved en fredsforhandling. Men det ville kræve en funktion såsom Manpower som det kendes fra f.eks. Europa universalis III før det ville give mening.

    Men overall vil jeg godt give CA credit for deres åbenlyst større historiske fokus på detaljer mellem 1796-1815.

    Nu må de godt sætte sig ned og lave Rome II Total War. Med Kampagner til de forskellige herskere Rom havde, bekæmpe Spartacus, eller gøre romerne kristne som kejser konstantin, undertvinge sig gallerne og Kartago ved hjælp af Roms mægtige legioner
    Plus søkamp i den era ville virkelig være en lækker tilføjelse!

  5. #7.
    Hver gang hæren der forsvarer en by flygter, bliver den i byen for mig.
    Tror det kommer an på hvor mange soldater der er tilbage i hver enhed der flygter.

    Jeg er med på at man skal bruge tid på at fange flygtende soldater, men når dit kavaleri har omringet 11 løbende soldater bør det ikke tage tid at slagte dem. Men mine ryttere insisterer på at ride i flote cirkler rundt om soldaterne og måske dræbe en enkelt en gang i minuttet.

  6. #8
    Prøv Danmark i MII TW

    #9
    Hæhæ har en lille mini general i maven så ja det må jeg indrømme, men mere historie delen der interessere mig ved sådan nogen spil, at man så har mulighed for at affyrer et batteri kardæsk ladninger ind i 3 500 mands red coat regimenter og se et tabstal på 200+ er blot en bonus
    Jeg rundede da over 80.000 dræbte i kill count den anden dag sammenlagt i spillet Men kører så også med en opsætning med 500 mand pr regiment som er lidt mere realistisk historisk set, men det dræber FPS
    Og når sådan en opsætning ikke øger antallet af kanoner over 4 i et batteri ender man med en utrolig masse nærkamp og skuddueller mellem regimenter.

    #10
    Invester i lidt mere kavaleri og let infanteri så, i kombination er de fantastiske til at smadre fjendens flanker, specielt hvis man er heldig at trække fjenden ind på en slagmark fyldt med beplantning, så er antallet af flygtende regimenter med 50%+ i antal skåret ned til et minimum.
    Howitsere plejer også at pille antallet af tropper ned der flygter, specielt russernes unicorns er ret fantastiske.

    Haha kender det godt, har du så prøvet når det flygtende regiment deler sig og ens kavaleri bare løber rundt mellem de to klynger af flygtende soldater.. Virkelig irriterende, og så ser det super dumt ud

  7. Eneste tidspunkt jeg har oplevet at skulle bekæmpe en by i 2 omgange, er hvis jeg har belejret byen og de så angriber for at bryde belejringen..

    Hvis det mislykkes for byen at kæmpe sig fri af din belejring, ja så vender de sørgelige rester tilbage til byen og du får lov til at smække den igen (fri xp til hæren ;)…

  8. […]”en flygtende dragon, der faldt af hesten mens hans fod sad fast i stigbøjlen, hvorfor han blev trukket hjælpeløst tværs over slagmarken af sin galoperende hest”

    Her må du så afgjort tage fejl! Dragoner flygter aldrig, ej heller er en sand dragon så amatøragtig en rytter, at han ville lade sin ganger stikke af fra ham! Og selv i det usandsynlige fald, at en dragon skulle være så uheldig at miste sin hest, så er han stadig i stand til at kæmpe afsiddet.

    Du må utvivlsomt have forvekslet rytteren på skærmen, med kavaleriets svar på spedalske, nemlig en husar. Disse kujonagtige eksistenser er ude af stand til at kæmpe på jorden, og er ikke sene til at stikke af fra krigsskuepladsen! Blandt deres største militære succeser tæller en kort skærmydsel med et par hundrede bønder i Slaget på Fælleden i 1872. Langt fra ligeså imponerende som de gedigne prygl de brave dragoner uddelte til prøjserne ved Aarhus under tre-års krigen!

    For at opsummere:

    Husarer: bøsbøs, med underkalibrerede, lyserøde, wannabe-tanks lavet til små piger.
    Dragoner: Harder than fucking diamonds (og med rigtige krigstanks)!