Dyb strategi

Napoleon består som andre spil i serien af to hovedelementer: Kamp og håndtering af dit land. Uændret er også at spillet beskæftiger sig med indhold på stor skala. Områderne er omfattende, hære er mangfoldige og varigheden er lang. Serien har skabt sit navn på dette design og det er præcis så fængende og interessant som altid. Det er dog værd at bemærke at fokus på Napoleon sætter en naturlig tidsgrænse ved år 1815 og med spillets begyndelse i 1796 strækker spillet sig over en langt kortere periode end andre spil i serien. Dette resulterer dog i at hver tur nu kun tager to uger, hvilket holder den faktiske spilletid intakt ift. forgængerne.

BilledeBillede

At håndtere dine regioner og indtage nyt land foregår som altid på et oversigtskort. Her beordrer du dine hære rundt til at angribe byer og andre hære, mens du sørger for at de byer du selv kontrollerer støtter krigsindsatsen bedst muligt. Og der er mange forskellige overvejelser at gøre. Der skal konstrueres bygninger der håndterer soldater og artilleri, forsyner din hær, udvikler ny teknologi, holder styr på din økonomi og meget mere. Det kan virke som en meget stor opgave at få det hele til at spille sammen, specielt i takt med at du indtager mere og mere land og din hær vokser i størrelse og økonomiske krav. Til hjælp kommer spillet ofte med diverse tips, men disse har en meget slem uvane med at dukke op på helt ulogiske tidspunkter (som et råd om søfart, når du ingen havn ejer), ligesom de af og til er komplet ubrugelige: ”Visse enheder kan skjule sig i terrænet. Brug disse til at overraske fjenden.” Brug hvilke enheder?!?

BilledeBillede

Spillet nyder godt af muligheden for at omdanne bygninger til andre typer af bygninger, f.eks. et operahus til barakker, så du har lidt nemmere ved at flytte kamporienterede bygninger ud til fronten. Har du ikke overskud til noget af dette territorieadministration, kan du lade computeren klare det hele, selv om du nok har svært ved ikke ind imellem at bidrage alligevel.

Diplomati kan hjælpe dig stærkt på vej og give dig færre fronter at bekymre dig om, true andre lande til at følge din vilje, eller måske endda tage en nation under din beskyttelse, så du altid har en villig hjælper klar når tingene spidser til. Dog mangler det diplomatiske aspekt tit noget klarificerende information, da du ikke altid er klar over hvorfor traktater brydes eller andre nationer erklærer krig. Der er meget involveret i at styre en nation og Napoleon giver dig at væld af muligheder for at tilpasse dit imperium som du lyster, i så detaljeret en grad som du ønsker, hvilket er rigtig positivt.

13 KOMMENTARER

  1. Fin anmeldelse! Jeg vil give dig ret i alt men lige med hensyn til at nedslagte de sidste rester af en hær, der synes jeg at irritationen kan gøres meget mindre ved at sætte hastigheden på spillet op i de sidste minutter af kampene. Men enig, kæmpe bug at kavalari skal være så vattede i den sammenhæng. Efter at have stormet frem med løftede sabler, bremser de brat op lige inden de tromler en håndfuld flygtende mænd ned…

  2. TW serien er fed. Syntes dog helt klart medieval er det fedeste. Og er faktisk selv mest til det første da jeg syntes interfacet i medieval 2 var mega grimt haha

  3. #4 Nonono har lige mistet AL respekt for dig! Schweinehünde

    Edit:
    Fuck! Skulle du sku have sagt noget før, for var meningen jeg ville have gemt min 2.000 post til noget specielt, argh

  4. Fin anmeldelse Mhs. til multiplayer campaigns kan de jo gemmes så man kan genoptage dem igen med samme spillere, eller nye der så kan prøve at få styr på nationerne.

    Forstår ikke du skal kæmpe mod en bys garnision to gange som du skriver, har jeg aldrig oplevet, heller ikke når jeg ender slaget når alle units flygter? Kan dog huske problemet fra MTW. Men med autosolve var det hurtigt klaret.

    Mhs. til søslag så er det måske værd at ligge mærke til Frankrig nu er det eneste land der har rådighed til et 122 kanoners linieskib, navnene på skibene er også ændret for Englands vedkommende f.eks., og der er flere skibe til rådighed end i Empire. Plus ikke at forglemme at Indiaman fra Empire nu har fået et retfærdigt design historisk set og de sølle 12 kanoners handelsskabe nu er døbt om til en merchantman. Dog synd at Rusland ikke kan få større skibe end 80 kanoners linieskibe da de faktisk havde 4 store linieskibe(106 kanoners) i deres skandinaviske flåde mig bekendt.

    Med hensyn til at nedslagte en hær synes jeg det er realistisk at man skal bruge tid på at fange flygtende soldater, som oftes kunne skjule sig blandt civil befolkningen og udøve hærværk og gurilia krig. CA burde måske have tilføjet at man kunne fange disse flygtende soldater, istedet for at slå dem ihjel. I såfald ved fangeskab skulle det være en mulighed at tilbyde dem tilbage til fjenden ved en fredsforhandling. Men det ville kræve en funktion såsom Manpower som det kendes fra f.eks. Europa universalis III før det ville give mening.

    Men overall vil jeg godt give CA credit for deres åbenlyst større historiske fokus på detaljer mellem 1796-1815.

    Nu må de godt sætte sig ned og lave Rome II Total War. Med Kampagner til de forskellige herskere Rom havde, bekæmpe Spartacus, eller gøre romerne kristne som kejser konstantin, undertvinge sig gallerne og Kartago ved hjælp af Roms mægtige legioner
    Plus søkamp i den era ville virkelig være en lækker tilføjelse!

  5. #7.
    Hver gang hæren der forsvarer en by flygter, bliver den i byen for mig.
    Tror det kommer an på hvor mange soldater der er tilbage i hver enhed der flygter.

    Jeg er med på at man skal bruge tid på at fange flygtende soldater, men når dit kavaleri har omringet 11 løbende soldater bør det ikke tage tid at slagte dem. Men mine ryttere insisterer på at ride i flote cirkler rundt om soldaterne og måske dræbe en enkelt en gang i minuttet.

  6. #8
    Prøv Danmark i MII TW

    #9
    Hæhæ har en lille mini general i maven så ja det må jeg indrømme, men mere historie delen der interessere mig ved sådan nogen spil, at man så har mulighed for at affyrer et batteri kardæsk ladninger ind i 3 500 mands red coat regimenter og se et tabstal på 200+ er blot en bonus
    Jeg rundede da over 80.000 dræbte i kill count den anden dag sammenlagt i spillet Men kører så også med en opsætning med 500 mand pr regiment som er lidt mere realistisk historisk set, men det dræber FPS
    Og når sådan en opsætning ikke øger antallet af kanoner over 4 i et batteri ender man med en utrolig masse nærkamp og skuddueller mellem regimenter.

    #10
    Invester i lidt mere kavaleri og let infanteri så, i kombination er de fantastiske til at smadre fjendens flanker, specielt hvis man er heldig at trække fjenden ind på en slagmark fyldt med beplantning, så er antallet af flygtende regimenter med 50%+ i antal skåret ned til et minimum.
    Howitsere plejer også at pille antallet af tropper ned der flygter, specielt russernes unicorns er ret fantastiske.

    Haha kender det godt, har du så prøvet når det flygtende regiment deler sig og ens kavaleri bare løber rundt mellem de to klynger af flygtende soldater.. Virkelig irriterende, og så ser det super dumt ud

  7. Eneste tidspunkt jeg har oplevet at skulle bekæmpe en by i 2 omgange, er hvis jeg har belejret byen og de så angriber for at bryde belejringen..

    Hvis det mislykkes for byen at kæmpe sig fri af din belejring, ja så vender de sørgelige rester tilbage til byen og du får lov til at smække den igen (fri xp til hæren ;)…

  8. […]”en flygtende dragon, der faldt af hesten mens hans fod sad fast i stigbøjlen, hvorfor han blev trukket hjælpeløst tværs over slagmarken af sin galoperende hest”

    Her må du så afgjort tage fejl! Dragoner flygter aldrig, ej heller er en sand dragon så amatøragtig en rytter, at han ville lade sin ganger stikke af fra ham! Og selv i det usandsynlige fald, at en dragon skulle være så uheldig at miste sin hest, så er han stadig i stand til at kæmpe afsiddet.

    Du må utvivlsomt have forvekslet rytteren på skærmen, med kavaleriets svar på spedalske, nemlig en husar. Disse kujonagtige eksistenser er ude af stand til at kæmpe på jorden, og er ikke sene til at stikke af fra krigsskuepladsen! Blandt deres største militære succeser tæller en kort skærmydsel med et par hundrede bønder i Slaget på Fælleden i 1872. Langt fra ligeså imponerende som de gedigne prygl de brave dragoner uddelte til prøjserne ved Aarhus under tre-års krigen!

    For at opsummere:

    Husarer: bøsbøs, med underkalibrerede, lyserøde, wannabe-tanks lavet til små piger.
    Dragoner: Harder than fucking diamonds (og med rigtige krigstanks)!