Den lille sorte ninja slår til igen, denne gang på Xbox 360 som et Xbox Live Arcade spil. Kan et remake af et gratis flashspil virkelig være pengene værd? Og kan det virkelig være sjovt at bruge time efter time på et spil, hvor det eneste man kan gøre er, at løbe og hoppe?

Mød den lille ninja-springbønne N

N er navnet på en herlig lille pindemand, som du sikkert vil slå ihjel tusindvis af gange (1000 gange for en achievement). N er tilfældigvis også en superakrobatisk ninja, hvilket er meget belejligt, da N+ er propfyldt med forhindringer, der ved den mindste berøring vil springe den elskelige lille ninja i stumper og stykker.
N+ indeholder over 50 episoder, hvor hver episode er bygget op af fem baner.


Når man starter på den første bane, begynder tiden lige så stille at tælle ned. Tiden tæller dog ikke kun ned for den bane man spiller på, men for hele episoden, altså for alle fem baner. Bruger man bruger det meste af tiden på de første tre baner, kan de sidste to baner derfor være nærmest umulige at gennemføre. Heldigvis kan N indsamle guldstykker og derigennem optjene mere tid. Men hvilke ninja-relaterede aktiviteter skal tiden så bruges på? Ganske simpelt! Alle baner indeholder en dør og en knap der åbner døren. N skal røre knappen og derefter gå igennem døren, mere skal der ikke til.
Men imellem N og guldklumperne, knappen og døren er der rundsave, laserkanoner, varmesøgende raketter, patruljerende robotter og mange andre væmmelige forhindringer. Og N har ingen healthbar! Rammer man en forhindring, eksploderer N øjeblikkeligt.

BilledeBillede


Altid i kontrol


Alle de ovenstående præmisser er set i forskellige variationer i et utal af spil igennem de sidste 25 år, så hvorfor er N+ så fantastisk fedt? Det skyldtes til dels en herre ved navn Sir Isaac Newton. Inerti, momentum og tyngdekraft er nemlig de tre afgørende faktorer, der virkelig adskiller N+ fra andre lignende spil. Jo mere fart N har på, jo højere og længere vil han hoppe. Jo hurtigere N rammer en overflade, jo mere kraft vil der være i det næste walljump. Det skal da også lige nævnes, at hvis N rammer en overflade med for høj fart, så splatter han desværre ud, og det gælder både vandrette og lodrette flader!


De eneste kommandoer N forstår, er enten at løbe eller springe. Men dermed ikke sagt, at det er simpelt at navigere rundt i de fantasifyldte og farlige baner. N kan, som enhver ninja med respekt for sig selv jo kan, lave et walljump, altså at hoppe fra væg til væg. Samtidig kan han også holde sig fast til lodrette overflader og derved sænke hastigheden på vejen ned, så han ikke dør når han rammer jorden. Sidst og ikke mindst kan farten og retningen justeres i springene. Når disse funktioner kombineres, sidder man med en suveræn styring, og man har altid fuld kontrol over N’s bevægelser. Styringen er det ganske simpelt det bedste aspekt ved N+, for den er lavet helt perfekt, intet mindre! Forstår man at udnytte alle N’s akrobatiske evner, begynder man at forstå, hvorfor N er en forkortelse for Ninja, og der er en ren fryd at manøvrere N rundt i banerne.

BilledeBillede


Let at lære, svært at mestre

En af de bedste beskrivelser for godt gameplay er: ”Let at lære, svært at mestre”. Dette er den mest præcise beskrivelse af N+. De første episoder er meget simple, og vil ikke give meget modstand. Men DET ændrer sig i stor stil. Som N walljumper sig igennem episoderne bliver banerne pludselig meget krævende, og det vil ofte kræve en ninja’s kontrollerede temperament ikke at bide i kontrolleren og give den en ordentlig rusker. Men banerne er sjældent uretfærdige, det kræver blot en del forsøg, før end man mestrer springene eller gennemskuer metoden til at komme forbi forhindringerne. Nogle baner stiller krav til de akrobatiske evner og andre er mere puzzle-orienterede, oftest er banerne dog en kombination af begge dele.

BilledeBillede


Med N+ får man en simpel level-editor, så man selv kan kaste sig ud i at lave sadistiske og finurlige udfordringer. Editoren er ekstrem nem at bruge, og det tager ikke lang tid at lave banerne. Det kræver bare lidt fantasi og en god ide. Desværre kan man ikke dele banerne med andre spillere, hvilket er ekstremt ærgerligt, da sådan en feature vil booste holdbarheden en hel del.

9 KOMMENTARER

  1. Jeg har haft det spil til PC i tre år nu tror jeg, og jeg har stadig ikke gennemført det. Det værste er bare, at jeg hver eneste gang jeg tager det frem igen, faktisk liiiige gennemfører en bane mere, og så kører revybussen ellers.

    Men hvis styringen er bibeholdt køber jeg det, (der er vel en demo), og hvis spillet kun er blevet større siden det kom til PC, kan jeg kun anbefale det til Gud og hvermand, det er et genialt spil.

  2. Level sharing var blevet lavet og det hele, men Microsoft valgte at pille det ud, da de frygtede den ene penis-bane efter den anden.

    Syntes jeg læste noget den anden dag, om at der var noget DLC på vej til N, hvor de ville putte level sharing ind alligevel plus omkring 600 nye baner. Om jeg forstår hvorfor det ikke måtte komme med i første omgang.

  3. #1 styringen er IMO en hel del federe med xbox-controlleren…så det er bare med at løbe ned i butikken og købe det!!… nej vent…

    #2 Jamen, så kan du jo lave alle de penis-baner du vil…

  4. #4: Øhh?
    Der Det eneste det ikke har er multiplayer, det er det Xboxudgaven er baseret på, og det er det jeg har brugt tre år på at gennemføre..

  5. #7 det er mange penge hvis man også skal købe bæstet + et ordenligt TV :D, men hvis det er det samme spil, hvorfor et det så sjovere på konsol?

  6. #8 Bedre styring med kontrolleren og en kickass multiplayer del…

    Men hvis du ikke ejer en konsol eller et værdigt tv, så er det ligemeget…det er nok ikke lige N+ der skal overtale dig til at købe en xbox360.