Godmorgen kære Daily Rush’ere. Til trods for et ganske pænt salg i oktober måned, synes den generelle finansielle afmatning nu også at påvirke spilbranchen i større omfang end først antaget. Electronic Arts skar ved udgangen af oktober måned 600 stillinger fra (6 % af deres ansatte) og lukkede helt for EA Tiberium i Los Angeles. Tre af deres store efterårstitler er nu også bagud hvad angår salg og meget tyder på at de kan være tvunget til at reducere deres omkostninger yderligere. Sony har nu ganske officielt indrømmet, at de vil skære 8000 stillinger fra inden udgangen af 2010. Heller ikke Activision har nået deres mål for Guitar Hero World Tour, men det kan også skyldes at de måske er springet lidt for lavt over gærdet denne gang. Der er da også lidt godt nyt. Activision Call of Duty: World at War har rundet de én mio. solgte spil på bare fire uger. Til trods for den store kritik af især Treyarch, har spillet gjort det bedre end Infinity Wards Call of Duty: Modern Warfare, som var otte uger om at ramme én mio. solgte spil. Salgstallene er dog intet imod hvad Epic Games har præsteret med Gears of War 2. Edge Online fortæller i dag, at der er solgt over tre mio. spil på samme fire uger.



























Dejligt du også lige runder spilbranchen inden for finanskrisen.
Og må nok sige der var flere fyringer end jeg regnede med. Og det er da ubehageligt og tænke på. Men det er jo hvad der skal til for de fleste firmaer for at kunne holde sig over vande.
Det er bare at håbe nogle af de titler man venter på, ikke bliver trukket fra produktionen helt pga krisen.