Konklusion

Danger Close og DICE ved utvivlsomt, hvilke ingredienser der skal i et moderne krigsspil. Medal of Honor har en varieret kampagne fyldt med modige og seje soldater. Styringen sidder i skabet, grafikken fungerer og lyden er faktisk rigtig god, især musikken.

Men sjælen mangler helt og aldeles. Det er Modern Warfare light. Danger Close har ikke haft kompetencen eller modet til at udnytte Afghanistan-konflikten, og kombineret med en yderst svag historie, gør det hele spillets setup fornærmende ligegyldigt. Kampagnen er dertil alt for kort, kun fire timers spilletid kan det blive til. Og det er fire timer, der er ramt af spilødelæggende bugs, hvor en kedelig AI og scripts der aldrig bliver aktiveret hæmmer oplevelsen i så høj en grad, at det kan blive en kamp at gennemføre historien.

Heldigvis leverer DICE en kompetent og solid multiplayerdel, der alligevel kommer lidt galt af sted, da den sætter sig midt imellem Modern Warfare og Battlefield, uden at være noget nær så godt som de to spil. Mangler man noget at bedrive tiden med indtil Call of Duty: Black Ops eller Battlefield Vietnam, så kan man kaste sig over Medal of Honor. Men være beredt på, at man hellere vil sbrpille et af de andre og langt bedre alternativer.

Det er svært at anbefale Medal of Honor. Det er ikke et decideret dårligt spil, det er bare toppen af middelmådighed og bugner af uopfyldt potentiale.

+Varieret kampagne
+God lydside
+Solid multiplayer

Alt for kort kampagne
Elendig AI
Fyldt med små og STORE bugs
Multiplayer blegner overfor konkurrenterne
Det meste er set før
Historien er letkøbt og intetsigende
Middelmådigt hele vejen igennem

Score:

5/10

Hvad betyder karakteren?

25 KOMMENTARER

  1. Noget siger mig, at de mange høje karakterer fra amerikanske spilsites kan være berørt af at det er deres land, der står i fronten af krigen. Et eksempel fra Gaming Target, der giver det 9.1:

    This game is based on real events, and is brought to us with the knowledge that this is really what American soldiers are going through in these altercations across the world. Based on actual missions by real operatives, what happens in this game doesn’t just mimic real life – it is real life.

    Jeg har personligt svært ved at genkende det virkelige liv, når du genvinder fuldt liv efter fem sekunder i dække, skyder fjender hvis fødder slår rod bag dække, samt at dit hold løber tør for ammo, mens du selv har 800 skud tilbage.

    God anmeldelse.
    Jeg tror ganske enkelt dette er et spil for det amerikanske marked. Multiplayeren er underholdende for alle, men den er også skabt af et svensk firma. Alle de patriotiske aspekter af single player synes at gå komplet tabt, i hvert fald efter min opfattelse som dansker.

  2. var det ikke bedre at i dækkede bredere eller i det mindste kun lavede dobbelt anmeldelser hvis i er dybt uenige, ala en second opinion. virker bare lidt som spildte resourcer som kunne være brugt bedre på nogle andre interessante titler som ofte aldrig får en anmeldelse.

  3. #2:
    At bruge tid på andre spil, kræver at vi får tilsendt andre spil.

    Det er ikke fordi vi vælter rundt i spiltitler i denne uge, men blot vælger at anmelde det samme spil.
    Bananmanden har først nu fået adgang til Fallout: New Vegas, Vanquish skulle forhåbentlig lande hos mig i de kommende dage, Marty har et par Move-titler i ovnen – der kommer mange forskellige spil. Nu har vi så tilfældigvis ramt en periode, hvor MoH ankom og vi begge havde et frirum i anmelderkalenderen.

  4. #1 Hahahahah… det afsnit er godtnok skrevet af en non gamer eller en über patriotisk knallert.

    Jeg kan slet ikke respektere de anmeldelser, der kaster SÅ høje karakterer efter det her. Ikke at min mening er den eneste der tæller… men 8+ karakterer er godtnok sindssygt gavmilde!

    #2 Du kan have en pointe, men som kimmo også siger, så er der ikke rigtigt spil i denne uge. Og så er det altid dejligt at få en dedikeret pc og konsol anmeldelse, da de to platforme potentielt for to vidt forskellige spil. Det var så ikke lige tilfældet her. Når der kommer mere fart over feltet, så bruger vi sikkert ikk tid på dobbeltreviews

  5. #7:
    HEDNING. Afsted til The Citadel med dig!

    Hvordan har du ikke gennemført det spil endnu? Gigantisk GOTY-kandidat. Ved ikke at spille det, er du ond ved dig selv

  6. #8: Jeg købte det, Assassins Creed 2 og FIFA 10 stort set samtidig. Så gik der stress i den på arbejde, jeg begyndte at pendlefeste og vupti.

    Det mest skægge er næsten, at jeg nåede ret langt i ME2, inden jeg gik død i det. For et par måneder siden besluttede jeg mig så for at få det gennemført, men jeg ville liiiige kigge til ME1 igen. Det gennemførte jeg så på ny – og brugte længere tid end ved første gennemspilning.

    Og nu er jeg gået kold i ME2 igen : D

    TIl gengæld er jeg nået til Venedig i Assassins Creed 2!

  7. He he, burde holde min kæft. Men her kommer en lille spil-anekdote: Da Max Payne II udkom, var der brok over kun 12 timers singleplayer tid! Det var tider!?

    Men bevares kan forstå, at dette nye MOH er minded mod multiplayer (som alt andet pt) så fuck det:-D

  8. #13 Efter en patch er planetscanning også blevet lynhurtig på xboxen… det tager cirka 1 minut at scanne en planet. NICE!

    #14 helss yeah

    #15 Ja, jeg husker også max payne 2 blev disset lidt. Men mener nu det er cirka 8-9 timer i max payne 2…

  9. #12: Den er 11 måneder gammel
    Jeg ved faktisk ikke, hvad den kan af spil. Men jeg gamer også uendeligt lidt ved et skrivebord.

  10. #23 så har du ikke være på mediehøjskolen i KBH. Tror det er her hipsters bliver født og udsendt til resten af landet.