Et helt andet spil online
Bogstavelig talt. Det er nemlig DICE, udviklerne bag de geniale Battlefield spil, der har fået til opgave at udvikle multiplayersiden af MoH. DICE har endda været så flinke at tage deres Frostbite motor med til bordet, som de også har brugt til de nyeste Battlefield spil. Det betyder faktisk, at grafikken i spillets online del er en god del bedre, uden at afvige i stilen. Desværre betyder det så også, at mulighederne for at lægge sig helt ned samt glide ind i dækning er væk, hvilket skaber en ret stor kløft imellem singleplayer og multiplayer. Og de fantastiske muligheder for ødelæggelse fra Battlefield er heller ikke at finde i MoH
![]() | ![]() |
Ser man bort fra, at de to dele absolut intet har med hinanden at gøre, så er multiplayer en dejlig solid oplevelse, der uden problemer kan stå på egne ben. Der er i alt fire spiltyper at kaste sig over, ingen af dem originale. Team Assault er basalt set team deathmatch. Sector Control er capture the flag. Så er der Combat Mission og Objektive Raid, der begge minder en hel del om Rush fra Battlefield. Mangel på originalitet betyder faktisk ikke så meget her, da samtlige modes fungerer rigtig godt. DICE har endnu en gang været dygtige til at skabe en noget nær perfekt balance på de i alt otte baner, og man kan uden problemer spendere flere dage på onlinedelen. MoH benytter sig af unlocks ligesom Modern Warfare og Battlefield. Man får XP ved at dræbe andre spillere og klare opgaver jævnfør spiltyperne. Man låser så op for et væld nye våben samt en masse forskellige gadgets til sine våben. Mange online spil har dette opgraderingsaspekt. Og med god grund. For man bliver hurtig hooked på at låse op for federe og sjovere tilføjelser.
![]() | ![]() |
Det ene problem med multiplayersiden er, at de otte bane er spredt ud på de fire forskellige spiltyper. En spiltype har måske kun tre baner tilknyttet. Og efter et par timers spilletid, har man således set alt hvad der er til den type. I sidste ende er de otte baner slet ikke nok. Det andet problem er, at multiplayer i MoH er en samsurium af aspekter fra Modern Warfare og Battlefield. DICE prøver at ramme den lidt mere strategiske tilgang fra Battlefield samtidig med at de vil indfange det hurtige aspekt fra Modern Warfare. Og det lykkedes bare ikke. Derfor falder MoH ned midt imellem de to giganter, uden at nå nogen af dem til sokkeholderne. DICE vidste vist ikke helt, hvor de ville hen med MoH, og når DICE selv har en og samtidig er ved at udvikle en ny multiplayermastodont, så vil de selvfølgelig ikke lave en konkurrent til deres eget spil.
Resultatet er et spil, der slet ikke kan måle sig med Modern Warfare og Battlefield. Veteraner fra begge lejre vil lynhurtigt indse, at enten Modern Warfare eller Battlefield er LANGT bedre alternativer, og derefter vende tilbage til deres respektive slagmarker. Det er derfor svært at anbefale MoH’s multiplayer, med mindre man er blevet godt og grundigt træt af de to andre alternativer. At MoH ikke er det bedste spil, gør det selvfølgelig ikke dårligere. Men hvem ville vælge at spise et tørt stykke rugbrød uden pålæg, når man kunne vælge et stykke højtbelagt smørrebrød?

































Noget siger mig, at de mange høje karakterer fra amerikanske spilsites kan være berørt af at det er deres land, der står i fronten af krigen. Et eksempel fra Gaming Target, der giver det 9.1:
Jeg har personligt svært ved at genkende det virkelige liv, når du genvinder fuldt liv efter fem sekunder i dække, skyder fjender hvis fødder slår rod bag dække, samt at dit hold løber tør for ammo, mens du selv har 800 skud tilbage.
God anmeldelse.
Jeg tror ganske enkelt dette er et spil for det amerikanske marked. Multiplayeren er underholdende for alle, men den er også skabt af et svensk firma. Alle de patriotiske aspekter af single player synes at gå komplet tabt, i hvert fald efter min opfattelse som dansker.
var det ikke bedre at i dækkede bredere eller i det mindste kun lavede dobbelt anmeldelser hvis i er dybt uenige, ala en second opinion. virker bare lidt som spildte resourcer som kunne være brugt bedre på nogle andre interessante titler som ofte aldrig får en anmeldelse.
#2:
At bruge tid på andre spil, kræver at vi får tilsendt andre spil.
Det er ikke fordi vi vælter rundt i spiltitler i denne uge, men blot vælger at anmelde det samme spil.
Bananmanden har først nu fået adgang til Fallout: New Vegas, Vanquish skulle forhåbentlig lande hos mig i de kommende dage, Marty har et par Move-titler i ovnen – der kommer mange forskellige spil. Nu har vi så tilfældigvis ramt en periode, hvor MoH ankom og vi begge havde et frirum i anmelderkalenderen.
#1 Hahahahah… det afsnit er godtnok skrevet af en non gamer eller en über patriotisk knallert.
Jeg kan slet ikke respektere de anmeldelser, der kaster SÅ høje karakterer efter det her. Ikke at min mening er den eneste der tæller… men 8+ karakterer er godtnok sindssygt gavmilde!
#2 Du kan have en pointe, men som kimmo også siger, så er der ikke rigtigt spil i denne uge. Og så er det altid dejligt at få en dedikeret pc og konsol anmeldelse, da de to platforme potentielt for to vidt forskellige spil. Det var så ikke lige tilfældet her. Når der kommer mere fart over feltet, så bruger vi sikkert ikk tid på dobbeltreviews
#4:
Måske med mindre det er spil som Mass Effect 3
#5 Klart Jeg tror faktisk selv at jeg vil skrive 3 reviews af det spil… til samme platform endda!
#6: Jeg burde se at få gennemført 2’eren.
#7:
HEDNING. Afsted til The Citadel med dig!
Hvordan har du ikke gennemført det spil endnu? Gigantisk GOTY-kandidat. Ved ikke at spille det, er du ond ved dig selv
#8: Jeg købte det, Assassins Creed 2 og FIFA 10 stort set samtidig. Så gik der stress i den på arbejde, jeg begyndte at pendlefeste og vupti.
Det mest skægge er næsten, at jeg nåede ret langt i ME2, inden jeg gik død i det. For et par måneder siden besluttede jeg mig så for at få det gennemført, men jeg ville liiiige kigge til ME1 igen. Det gennemførte jeg så på ny – og brugte længere tid end ved første gennemspilning.
Og nu er jeg gået kold i ME2 igen : D
TIl gengæld er jeg nået til Venedig i Assassins Creed 2!
Spiller du egentlig ME2 til PC eller Xbox 360?
#3 ok , havde ikke lige tænkt over at i måske ikke havde andet liggende
#10: Xbox360.
Jeg ejer kun en ussel MacBook Pro. Den trækker sgutte mange spil.
#12:
Ærgerligt. Til PC kunne du skrue op for musehastigheden, så planetskanninger reduceres fra 8 minutter til 2 minutter
Fuldstændig enig Hr. Banan! Det er så sandt som det er sagt.
He he, burde holde min kæft. Men her kommer en lille spil-anekdote: Da Max Payne II udkom, var der brok over kun 12 timers singleplayer tid! Det var tider!?
Men bevares kan forstå, at dette nye MOH er minded mod multiplayer (som alt andet pt) så fuck det:-D
#13 Efter en patch er planetscanning også blevet lynhurtig på xboxen… det tager cirka 1 minut at scanne en planet. NICE!
#14 helss yeah
#15 Ja, jeg husker også max payne 2 blev disset lidt. Men mener nu det er cirka 8-9 timer i max payne 2…
#12: Den må være meget gammel så.
#12: Den er 11 måneder gammel
Jeg ved faktisk ikke, hvad den kan af spil. Men jeg gamer også uendeligt lidt ved et skrivebord.
#18 Hvor gamer du da så henne?
#19: I arkadehallen.
Du er også så freakin old school!
#21: Det er hipt!
#22 Nu er du vel ikke gået hen og blevet en hipster? Dem er der fandme nok af på skolen!
#23 så har du ikke være på mediehøjskolen i KBH. Tror det er her hipsters bliver født og udsendt til resten af landet.
Hahah… nej, det har jeg så heldigvis ikke