Store bugs stopper spillet

Igennem kampagnen var der en del mindre bugs, hvor visse karakterer pludselig ville sidde fast i døre og vægge eller miste deres detaljerede teksturer, så de lignede en grå ubeskrivelig masse. Sådanne problemer kan man se igennem fingre med. MoH har dog andre LANGT større og potentielt spilødelæggende problemer. MoH er smækfyldt med scriptede sekvenser. Undertegnede oplevede desværre at disse scripts fejlede utallige gange. Nogle gange kunne en dør ikke åbnes, fordi ens AI holdkammerater stod forkert, og andre gange ville de sidde fast i selvsamme dør. Flere steder sad jeg simpelthen fast i spillet, fordi spillets waypoint pegede mig i den stik modsatte retning af, hvad jeg skulle, fordi et script ikke var blevet aktiveret.

Ofte kunne det også opleves, at et script af uransaglige årsager bare ikke blev aktiveret, så man kunne rende rundt til tid og evighed uden at vide, hvad man skulle gøre. Igennem hele kampagnen skulle jeg således genstarte spillet fra sidste checkpoint over femten gange! FEMTEN GANGE! Det er ganske enkelt utilgiveligt og pinligt ud i det ekstreme at frigive spillet i sådan en stand. Et enkelt sted skulle der således tre genstarter til, før at et bestemt script blev aktiveret. Og med spillets sporadiske brug af checkpoints, kommer man til at spille det samme lange stykke igennem igen og igen, hvilket bliver til en prøvelse for selv den mest tålmodige spiller.

BilledeBillede

Godt brug af lys og lyd

Det er endnu engang den populære Unreal Engine 3, som kaster pixels ud på skærmen. Den aldrende motor klarer jobbet ganske fint, selvom detaljegraden og teksturerne ikke er specielt imponerende. Effekterne varierer fra nogle patetisk udseende eksplosioner til spillets eminente gengivelse af solens lys. Flere steder i spillet kan man nyde kampene i solens sidste stråler, der kaster et fantastisk orange skær over billedsiden, alt imens man slagter løs med sit maskingevær. Det er dog tydeligt at se, at Unreal Engine 3 snart skal lægges til hvile, med mindre det er Epic (udviklerne af motoren og folkene bag Gears of War), der benytter sig af motoren.

BilledeBillede

Lyden fra våben eksplosioner er autentisk hele vejen igennem. Især når man rammes eller når der falder artilleri, formår lydsiden at skræmme spilleren tilpas meget. Men det er musikken, der virkelig griber fat i ørerne som en arrig lærerinde fra 1950’erne. Og musikken giver heller ikke slip igen. Temaet varierer fra det storladne arrangement til det underspillede og underbyggende spændingsmusik. Her har udviklerne virkelig ramt tonerne perfekt!

25 KOMMENTARER

  1. Noget siger mig, at de mange høje karakterer fra amerikanske spilsites kan være berørt af at det er deres land, der står i fronten af krigen. Et eksempel fra Gaming Target, der giver det 9.1:

    This game is based on real events, and is brought to us with the knowledge that this is really what American soldiers are going through in these altercations across the world. Based on actual missions by real operatives, what happens in this game doesn’t just mimic real life – it is real life.

    Jeg har personligt svært ved at genkende det virkelige liv, når du genvinder fuldt liv efter fem sekunder i dække, skyder fjender hvis fødder slår rod bag dække, samt at dit hold løber tør for ammo, mens du selv har 800 skud tilbage.

    God anmeldelse.
    Jeg tror ganske enkelt dette er et spil for det amerikanske marked. Multiplayeren er underholdende for alle, men den er også skabt af et svensk firma. Alle de patriotiske aspekter af single player synes at gå komplet tabt, i hvert fald efter min opfattelse som dansker.

  2. var det ikke bedre at i dækkede bredere eller i det mindste kun lavede dobbelt anmeldelser hvis i er dybt uenige, ala en second opinion. virker bare lidt som spildte resourcer som kunne være brugt bedre på nogle andre interessante titler som ofte aldrig får en anmeldelse.

  3. #2:
    At bruge tid på andre spil, kræver at vi får tilsendt andre spil.

    Det er ikke fordi vi vælter rundt i spiltitler i denne uge, men blot vælger at anmelde det samme spil.
    Bananmanden har først nu fået adgang til Fallout: New Vegas, Vanquish skulle forhåbentlig lande hos mig i de kommende dage, Marty har et par Move-titler i ovnen – der kommer mange forskellige spil. Nu har vi så tilfældigvis ramt en periode, hvor MoH ankom og vi begge havde et frirum i anmelderkalenderen.

  4. #1 Hahahahah… det afsnit er godtnok skrevet af en non gamer eller en über patriotisk knallert.

    Jeg kan slet ikke respektere de anmeldelser, der kaster SÅ høje karakterer efter det her. Ikke at min mening er den eneste der tæller… men 8+ karakterer er godtnok sindssygt gavmilde!

    #2 Du kan have en pointe, men som kimmo også siger, så er der ikke rigtigt spil i denne uge. Og så er det altid dejligt at få en dedikeret pc og konsol anmeldelse, da de to platforme potentielt for to vidt forskellige spil. Det var så ikke lige tilfældet her. Når der kommer mere fart over feltet, så bruger vi sikkert ikk tid på dobbeltreviews

  5. #7:
    HEDNING. Afsted til The Citadel med dig!

    Hvordan har du ikke gennemført det spil endnu? Gigantisk GOTY-kandidat. Ved ikke at spille det, er du ond ved dig selv

  6. #8: Jeg købte det, Assassins Creed 2 og FIFA 10 stort set samtidig. Så gik der stress i den på arbejde, jeg begyndte at pendlefeste og vupti.

    Det mest skægge er næsten, at jeg nåede ret langt i ME2, inden jeg gik død i det. For et par måneder siden besluttede jeg mig så for at få det gennemført, men jeg ville liiiige kigge til ME1 igen. Det gennemførte jeg så på ny – og brugte længere tid end ved første gennemspilning.

    Og nu er jeg gået kold i ME2 igen : D

    TIl gengæld er jeg nået til Venedig i Assassins Creed 2!

  7. He he, burde holde min kæft. Men her kommer en lille spil-anekdote: Da Max Payne II udkom, var der brok over kun 12 timers singleplayer tid! Det var tider!?

    Men bevares kan forstå, at dette nye MOH er minded mod multiplayer (som alt andet pt) så fuck det:-D

  8. #13 Efter en patch er planetscanning også blevet lynhurtig på xboxen… det tager cirka 1 minut at scanne en planet. NICE!

    #14 helss yeah

    #15 Ja, jeg husker også max payne 2 blev disset lidt. Men mener nu det er cirka 8-9 timer i max payne 2…

  9. #12: Den er 11 måneder gammel
    Jeg ved faktisk ikke, hvad den kan af spil. Men jeg gamer også uendeligt lidt ved et skrivebord.

  10. #23 så har du ikke være på mediehøjskolen i KBH. Tror det er her hipsters bliver født og udsendt til resten af landet.