Jeg sidder i et støjende transportfly, som er fyldt med nervøse og spændte soldater. Et øredøvende brag slår kammeraten overfor mig ihjel, og jeg kan se igennem vinduet, at mit flys vinger står i flammer. Panikken breder sig, og da jeg og mine kammerater endelig for grønt lys til at springe ud med faldskærm, måber jeg over scenariet i min nedstigning, imens jeg bliver beskudt. Der er kaos og forvirring overalt, og min utrolig kiksede landing gør, at jeg fumler med udstyret, imens tyskerne omringer mig. Jeg kommer igen i tanker om, hvor ufattelig ond Anden Verdenskrig faktisk var, og hvad folk blev udsat for i den tid. Endnu en episode i Anden Verdenskrig skal gennemspilles, og det har vi gjort.

Jo ældre jo bedre

Det lyder vanvittigt, at et Anden Verdenskrigs spil overhovedet kan friste folk til at købe det. Alle aspekterne i Anden Verdenskrig er næsten udkæmpet enten på pc eller konsol, men alligevel lykkedes det tit at finde nye områder.

BilledeBillede

I denne omgang af Medal of Honor spiller man en faldskærmssoldat. Alle missioner starter derfor med, at man bliver smidt ud med faldskærm lige midt i krigszonen. Allerede under det første spring er man ikke i tvivl om, at man vil blive udsat for det mest hektiske Anden Verdenskrigs spil, man indtil nu har prøvet.

BilledeBillede

Man bestemmer helt selv, hvor man vil lande og dermed starte sin overordnede mission. Der er dog visse safezones, man kan lande indenfor, hvor der både er masser af ammunition og helse. Dette kan man dog kun tage en gang, resten må man samle samme fra døde kammerater eller fjender. Dette forhøjer ens opmærksomhed på ens ammunition og øger derfor realismen.
Man kan derfor også lande lige midt i krigszonen og faktisk blive slagtet i løbet af få sekunder af krigeriske tyskere. Derfor er det vigtigt, at ens landing er ordentlig. Hvis man lander rigtigt, kommer man hurtig af med sin skærm og er klar til kamp. Hvis man klokker i det, skal man først komme til sig selv, op på fødderne og af med udstyret. Meget fed detalje, imens man kan se fjenderne omringe en.