Mange år ude i fremtiden i en fjern galakse tager et nyt Mass Effect-eventyr sin begyndelse. Vi har spenderet en lille uge i Andromeda-galaksen, og vi er nu klar med vores beretninger fra den næste generation af Mass Effect.

En elendig start

“Har de fået en kollektiv hjerneblødning hos Bioware og EA?”, tænkte jeg. Efter seks timer med Mass Effect: Andromeda læner jeg mig hovedrystende tilbage i stolen. Jeg kigger forundret på min skærm, hvor døde fiskeøjne og foruroligende dårlige ansigtsanimationer netop er blevet erstattet med en sort skærm. Spillet er crashet. Igen. Jeg er lamslået over de første timer med Mass Effect: Andromeda, der uden skyggen af tvivl er de dårligste timer, jeg nogensinde har spenderet med den spilserie.

Lad os lige skrue tiden cirka 10 år tilbage. Mass Effect 1 udkom til Xbox 360, og jeg var hooked 100% fra de første fantastiske toner fra soundtracket flød ud af min nyindkøbte 40 tommer 720p fladskærm. Jeg blev forelsket i historien, stemningen og mest af alt det fantastiske univers, som Bioware med Drew Karpyshyn i spidsen havde bygget op. Jeg brugte over 80 timer med den første gennemspilning, og havde endelig fundet en sci-fi-serie, der kunne måle sig med Star Wars.

Da Mass Effect 2 kom med sin legendariske introsekvens, var jeg endnu engang bjergtaget. Jeg faldt endnu engang for den storladne rumopera, mit hold af eventyrere og et univers, der bare synes at blive dybere og dybere. Jeg er endda også fan af Mass Effect 3, selvom afslutningen efterlod meget tilbage at ønske. Jeg er kort sagt enorm fan af hele serien, og har ventet længe på Mass Effect: Andromeda. Men skuffelsen var total, da jeg efter 5 timer måtte skrive et opgivende indlæg i vores interne crewforum, hvor jeg lige skulle af med lidt galde over at sidde med sådan et underligt udspil fra Bioware.

Alt var bedre i 2007

Lad os tage det fra begyndelsen. Du kan vælge imellem to færdigbagte Ryder-søskende, eller du kan lave en selv fra bunden. Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at vælge en af standard-karaktererne, for dem du selv kan lave er afsindigt grimme. Spillets character creator er simpelthen frygtelig ringe. Det er den ringeste af sin slags i umindelige tider i et AAA-spil. Ansigterne er simpelthen så super duper grimme fra ende til anden, at det er umuligt at tage det seriøst. Selv den flotteste kreation ligner noget, hvor der har været ild i ansigtet, der er forsøgt slukket med en stegegaffel. Det er virkelig skidt, og denne character creator er ringere end de første tre spil i serien, der faktisk også var ret dårlige.

Desværre efterlader de to standard-karakterer også enormt meget tilbage at ønske. For ansigtsanimationerne er ekstremt forældede. Der huserer allerede flere eksempler på nettet, hvor originalens ansigter sammenlignes med de nye, og selvom vi er ti år længere fremme, er Mass Effect: Andromeda slet ikke på niveau med Mass Effect 1. Det virker til, at der er brugt langt mindre energi på ansigterne denne gang. Der mangler en basal forståelse for, hvordan et ansigt animeres. Det forværres af nogle skræmmende døde øjne. Der mangler et eller andet essentielt. Jeg ved ikke hvad, men det ser ofte helt forkert ud. Og for lige at gøre det en tand værre, er lip sync mange gange helt i skoven.

I et spil som Mass Effect: Andromeda, hvor historie, karakterer og samtaler er tre af de vigtigste og største aspekter, er dette virkelig ikke godt. Og det bliver rent faktisk endnu værre, da manuskriptet ofte er himmelråbende og tåkrummende dårligt, og slet ikke hjulpet af visse stemmeskuespillere, der nærmest kommer sovende igennem deres replikker. Alt var bogstavelig talt bedre i 2007!

Værste introduktion i seriens historie

De allerede grelle problemer forøges desværre af de første timer med spillet, der både er kedelige, overvældende, forvirrende og klichefyldte. Timerne på startplaneten er uden tvivl spillets svageste, og jeg opgav flere gange, da jeg faktisk faldt i søvn foran computeren (jeg har narkolepsi, så det sker nogle gange, når jeg er understimuleret).

Trivielt gameplay afløses af trivielle samtaler, der så afløses af trivielle hændelser. Vi er desværre milevidt fra Mass Effect 1, hvor vi fik lov til at være den første menneskelige Specter Agent, og fra Mass Effect 2, der starter ud med at dræbe din karakter. De to spil satte en utrolig høj bar, og Mass Effect: Andromeda rammer længere under den bar end en dværg til OL i højdespring.

Overvældende og rodet

De første mange timer smider desuden også ufattelige mængder af funktioner, menuer, muligheder og anden information i hovedet på dig i et hæsblæsende tempo. Der åbnes op for så utroligt mange muligheder i spillets indledende timer, at det først var efter 25 timer, at jeg havde gennemskuet det hele og fået styr på alle de ting, som man rent faktisk kan i spillet. Den overvældende start forværres af et kludret og forplumret menusystem, der nærmer sig det brugerfjendtlige. Jeg brugte cirka 10 minutter på at finde ud af, hvordan man vælger et våben fra sit inventory, da jeg kom til at samle et våben op fra jorden, der erstattede min aktive våben. Til sidst fandt jeg ud af, at det kan man slet ikke. Det er kun ved såkaldte ”loadout stations” og ved missionernes begyndelse, at du kan skifte våben.

Og menusystemet  er desuden også bugged, da mange ”tabs” i menuen har et ”i”-symbol for ny information, uden at der er ny information at finde. I et spil, hvor mange timer kommer til at foregå med at rode rundt med crafting, modificering af våben og armors, forskning i nyt gear og roden rundt med dine karakterers evner, får dette menusystem dumpekarakter.

Kæmpekæberne kommer

Hvis du glæder dig til fræk rumsex med smækre rumdamer/rummænd, kan du godt skrue forventningerne lidt ned, hvis du tager udgangspunkt i de første mange karakterer, du møder. For der er virkelig langt imellem snapsene. Nu er skønhed og seksualitet jo individuelt, men som fan af smukke kvinder og især labre blå rumvæsner, var der intet i de første 15 timer, der virkede bare lidt interessant. Hvis karaktererne ikke har et kæbeparti som Robert Z’dar, er det enten et enormt kikset garn, døde øjne eller fiskelæber, der ville gøre selv Linse Kessler jaloux. Jeg var ærlig talt mest tiltrukket af enten den kvindelige turian … ja, efter 15 timer begyndte jeg at sende hede blikke efter Nakmor Kesh. Hun er Krogan!!!

Det hele skal jo ikke gå op i sex. Men selv når vi kigger lidt dybere, imponerer de nye karakterer altså ikke. Jeg savnede karakterer som Wrex, Garrus, Liarra T’soni og de andre klassiske personager.

Ja, det så sort ud efter 15 timer med Mass Effect: Andromeda. Både i overført betydning og i ordets bogstaveligste forstand, da spillet crashede for gud ved hvilken gang. Jeg var klar til at droppe spillet og smide et meget sødt 5-tal på anmeldelsen. Heldigvis fortsatte jeg mit rumeventyr. For Mass Effect: Andromeda bliver bedre. MEGET bedre!

Klassisk Mass Effect-stemning med et trylleslag

Jeg havde spenderet en masse tid på den første store åbne planet EOS, for at se, hvad spillet virkelig havde at byde på. Jeg havde fundet alle missioner, snakket med alle karakterer og finkæmmet det meste af det omfattende kort. Og jeg var ikke imponeret. Jeg tænkte ”fuck it, jeg har 5 dage til at spille igennem, hvad der virker til at være et 50 timer langt spil, så nu sprinter jeg igennem historien!”.

Jeg forlod EOS og startede op på den næste store mission i et andet solsystem, og med et trylleslag kom den savnede Mass Effect-stemning tilbage. Og det var for fuld udblæsning!

Historien tager sig et nemlig et mindre men yderst tiltrængt tvist, og det giver en vaskeægte saltvandsindsprøjtning til en ”by the numbers” sci-fi-traver. Skurkene virker med ét langt mere interessante, den overordnede konflikt bliver langt mere nærværende, og der er noget mere personligt på spil. Der kommer endda en tilføjelse til dit crew, som er en af spillets klart bedste karakterer.  Ja, jeg fandt endda også et blåt rumvæsen, som faktisk var halvfrækt.

Den gode, gamle Mass Effect-stemning kom endelig tilbage, og hele spillet synes at blive bedre mission for mission.

Problemerne ryger om på bagsædet

De grimme ansigter, stedvist skidt stemmeskuespil og de mange bugs forsvandt ikke som dug for solen. Men alt andet blev ærlig talt bare meget bedre, da jeg satte mig for at skubbe historien fremad. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at du ikke dvæler for meget ved introen og den første planet. Kom lidt videre, for det er en stor galakse, og der er SÅ meget at se og gøre. Du kan jo altid vende tilbage til EOS igen senere.

I skrivende stund har jeg rundet 45 timer med spillet, og er igennem kampagnen. Og inden jeg går mere i dybde med gameplayet, vil jeg sige, at karaktererne voksede på mig hele vejen igennem. Og mit dårlige indtryk af mit crew, var måske til dels på grund af, at jeg holder så meget af de gamle karakterer. Efter næsten 50 timer er der dog flere af de nye rekrutter, der har skrevet sig ind i hjertet på mig. Også selvom der er døde fiskeøjne, kæmpelæber og kæbepartier, der ville gøre selv elefantmanden til skamme

Overtag universet planet efter planet

Målet er at finde et nyt hjemsted i Andromeda-galaksen. Der er i alt fire meget store planeter, som danner rammen om den åbne spilverden, hvor du langsomt overtager planet for planet. Her skal der udforskes, besejres ældgammel teknologi (hvor har vi mon hørt det før?) og udføres massevis af missioner. Når du har klargjort planeten, kan der laves en lille koloni. Det er enormt tilfredsstillende at se kolonierne sprede sig og fodfæstet i Andromeda vokse planet for planet. Her rammer spillet plet, og du føler virkelig, at du gør fremskridt for menneskeheden (og de medfølgende rumvæsner).

De fire store planeter er gigantiske og meget forskellige, og derudover er der også en del mindre lokationer. Alle med stor variation, og der er virkelig mange ting at tage sig til ud over de store hovedmissioner. Desværre er mange sidemissioner enten “fetch quests” eller “kill quests”, altså noget vi har set i MMO-verdenen de sidste 15 år. Og de er bestemt ikke særligt inspirerende. Du vil dog også finde sidemissioner med masser af dybde, humor, skæve personligheder og sidemissioner, der kan påvirke spillet på længere sigt. En af de rigtig gode, er historien om den første morder i Andromeda-galaksen. Det er en af de første sidemissioner, og den skal du helt sikkert spille dig igennem!

Det er enormt underholdende at drøne rundt i køretøjet, the Nomad. Den har boosters og jump jets, gearskifte til terræn, og den kan endda opgraderes både visuelt og med nye funktioner. Jeg ville dog ønske, at der var endnu flere planeter at ture rundt på. Men det er nok fordi, at jeg har spillet for meget No Man’s Sky. Bare rolig, der er masser af se i Mass Effect: Andromeda!

Solidt og varieret kampsystem

Mass Effect: Andromeda er en virkelig solid 3. person shooter med ekstremt varierede RPG-elementer. For det første er der vanvittigt mange forskellige evner at åbne op for og opgradere, og for det andet er selve kampsystemet virkelig godt.

Min eneste anke ved kampsystemet er coversystemet, der er af “soft cover”-typen, hvor spillet automatisk trækker dig ind til væggen, når din karakter er tæt nok på. Men det virker bare ikke altid, og mange gange tror man, at man er i cover, men det er man bare ikke. Hvorfor ikke bare bruge det gamle system, hvor man trykker på en knap for at gå i dækning. Det er 10/10 gange bedre, især når dette “soft cover” ikke er fejlfrit.

Det lidt for løse cover system komplimenteres dog af et super gode muligheder for at hoppe og booste sig rundt. Din karakter har nemlig en lille jetpack, der både kan skyde dig opad og fremad/sidevers/bagud. Det giver en afsindig god mobilitet i kampene. I et sekund kan du være i midten af det hele og fyre nogle voldsomme biotiske angreb af, og et splitsekund senere skyder du dig op over fjenderne og booster dig tilbage i sikkerhed. Det er hamrende godt lavet og tilføjer kampene en helt ny dimension.

Et skridt frem og to tilbage

Men netop som jeg sidder og forelsker mig i kampsystemet, dukker der negative ting op igen. Du har altid to holdkammerater med dig, men du har ikke den store taktiske styring med dem. Du kan enten placere dem et bestemt sted eller kalde dem tilbage. Du kan ikke styre, hvilke kræfter de bruger, hvilken rolle de spiller (support, tank og lignende) og det er ikke muligt at “pause” kampene, som det har været tidligere i serien. Du kan ikke engang vælge udstyr til dem. Du kan kun opgradere deres evner i RPG systemet.

Det er virkelig skuffende, da en mere taktisk tilgang kunne være ekstremt fedt. Især da mange af evnerne i spillet komplementerer hinanden. Visse kræfter klargører fjenderne til “comboer”. Som for eksempel “pull”, der løfter en fjende op i luften. Bruger man “throw” på fjenden, vil den så flyve lahaaaaaaaaang væk, ja nærmest ud af atmosfæren. En skam at der ikke er taktiske muligheder, så du kan arbejde sammen med dine holdkammerater.

Forrygende co-op

Mass Effect 3 havde en overraskende god multiplayerdel, og det samme har Mass Effect: Andromeda. Her står den på horde mode ala Gears of War, når du kan tage to venner med igennem 17 bølger af fjender og diverse missionsmål. Her får det gode kampsystem lov til at folde sig ud, og når du kan koordinere angreb med to venner, får kampene en helt anden dybde. Selvom Mass Effect traditionelt er singleplayer rollespil, er det faktisk denne co-op del, der er noget af det bedste ved spillet, og det kan klart anbefales. Især hvis du var glad for multiplayer i Mass Effect 3!

Frostbyte leverer varen

Ser vi bort fra kiksede menneskelige ansigtsanimationer er Mass Effect: Andromeda et virkelig lækkert spil både at se på og at lytte til. Lydsiden er i vanlig EA-stil super sprød, især på våben og eksplosioner. Musikken er stemningsfyldt og god, den når dog ikke helt originalspillenes meget høje niveau.

Grafisk imponerer spillet med designet af de nye planeter og en fantastisk brug af farver. Det trækker dog tænder ud, og selv min ganske fine computer drevet af et Titan X (Maxwell fra 2015) kæmper med at holde frameraten fast over 60. Der er dog massevis af indstillingsmuligheder, så jeg uden at ofre for meget lir kan presse spillet op imod de 100 fps, uden at se den store forskel i grafikken.

Konklusion

Hvis du er lidt forvirret efter at have læst denne anmeldelse, kan jeg godt forstå dig. Først er der noget negativt, så lidt positivt og så lidt mere kritik … efterfulgt af noget virkelig fedt. Og sådan er Mass Effect: Andromeda. Det er fyldt med nedture og opture, og kvaliteten er helt ekstremt svingende. Det kan være svært at forstå, hvordan spillet er gået igennem kvalitetskontrollen, med så mange store og små problemer.

På den ene side har vi en lang, kedelig, forvirrende og ærlig talt meget dårlig start på spillet, kun gjort værre af virkelig dårlige ansigtsanimationer. På den anden side har vi det vel nok største og mest omfattende spil i serien til dato med det klart bedste kampsystem. Vi har underholdende udforskning i den geniale Nomad og tilfredsstillende etablering af kolonier.

Men så rammes man af repetitive og dybt uinspirerende sidemissioner, røv kedelig scanning af planeter (der HELDIGVIS ikke fylder meget) og et rodet menusystem. Så sker der pludselig noget overraskende og fedt med historien, og man opdager en helt ny og yderst interessant race, og så er man hooked igen. Lige indtil man finder ud af, at der kun er to nye racer i hele spillet. En hel ny galakse og kun to nye racer. Øv! Og så finder man også ud af, at selvom der ofte er to, tre eller fire valgmuligheder i samtalerne, gør de forskellige valg vitterligt ikke megen forskel, og det er kun ekstremt sjældent, at der er en reelt påvirkning af historien.

Det gøres værre af tekniske problemer, bugs og ansigtsanimationer dårligere end det første spil, der er ti år gammelt. Plus crashes. Jeg har spillet 45 timer og haft omtrent 10 crashes til desktoppen. Det er ikke sjovt, når spillets autosave sker alt, alt, alt for sjældent.

Ja, det har ikke været sjovt eller nemt at vurdere dette spil. Tager jeg de første ti timer, vil scoren være nede omkring 4 eller 5. Tager man så de efterfølgende 25, ligger vi tættere på 8, dog holdt noget tilbage af tekniske problemer. Men der skal jo et tal på skidtet. Den endelige score bliver 7 bananer ud af 10 mulige. Har du IKKE tænkt dig at spille det underholdende co-op, kan du dog godt trække mindst én nedad.

Havde EA og Bioware arbejdet videre i et halvt års tid og smidt det på gaden til efteråret eller til jul, ville vi muligvishave haft en virkelig god og værdig efterfølger. Som det ser ud nu, er dette ikke det Mass Effect-spil, som jeg ledte efter.

 

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Score
7/10
Forrige artikelInjustice 2 Cheetah trailer fra NetherRealm & Warner
Næste artikelEA BioWare forsvarer tidligere ansat efter grov Mass Effect-chikane

18 KOMMENTARER

  1. @brunebanan super fin og ærlig anmeldelse Du udtrykker frustration over at valg af svar i samtalerne ikke har nogen reel betydning for historien. Det var altså også i stor stil tilfældet i ME 1-3. Illusionen af valg var dog muligvis bedre i den originale triologi. Muligvis er vi i mellemtiden blot blevet forvendt med en langt højere effekt af samtalerne i Witcher 3, som imo er helt unikt i den sammenhæng.

  2. Man kan godt forstå at folk er begyndet at kalde det for Mass Defect: Animation

    Helt seriøs, så har EA/BioWare brugt omkring seks på at udvikle ME: Andromeda og brændt omkring $40 millioner af på det projekt.

    De kunne helt klart lære en del fra CD Project eller Naughty Dog.

    Vi skriver 2017 nu.

  3. #1 tak

    ME 1-3 havde måske ikke langsigtede valg, men synes nu staidgvæk at de enkelte samtaler kunne skifte stemning mange gange. Det er bare slet ikke tilfældet her. Sådan synes det i hvert fald ikke.

    Ingen af dem når dog Witcher 3 til sokkeholderne i det aspekt!

  4. Det lyder som om, at der trods alt, inde bag alt det ringe, stadig gemmer sig nogle gode Mass Effekt-øjeblikke. Jeg har altid været glad for serien, men hverken på grund af historien eller de valg, man undervejs foretager sig, da det aldrig hæver sig over niveauet fra en dårlig bog. Men den lækre sci-fi stemning, fascinationen ved at begive sig ud i universet, samt underholdende gameplay har altid holdt mig fanget. Jeg kommer ikke til at smide 400,- på bordet efter det, men din fremhævning af de gode elementer gør, at jeg helt sikkert vil samle det op, når det falder til et fornuftigt prisleje.

  5. Som forventet… nogen gode ting, nogen dårlige ting…

    alt i alt et middelmådigt spil. men hvis man er fan af serien så er det vel værd at tage med – måske

    jeg er i vanens tro ikke typen der smider penge efter EA spil, men jeg håber da de får fikset de fejl og mangler… De der animationer er altså pinligt. det plejer EA da ikke at udgive..

  6. #4 Der er bestemt mange god takter, de er bare længe gemt og ofte godt gemt. Men kæmper man sig igennem de første mange timer og hele introduktionen, sker der altså ting og sager. Og der er masser af god stemning. Det er bare ikke særlig poleret. Virkelig en skam, da spillet har en del super gode aspekter, så som kampsystemet!

    #6 Vil klart anbefale det til fans. Men de skal bare ikke forvente et fantastisk spil!

    #7 Tak … yeah, ingen ghrund til at kaste sig over det, med mindre du er helt hyped på det. Kan kun forestille mig, at spillet bliver bedre med alderen og patches

  7. #7:
    Har det på samme måde. Det skal sikkert få en del hate, memes osv., men efter noget tid bliver det sikkert bedre.

    Men jøsses, please fix de skide ansigter. Det er da umuligt at holde med nogle af de folk. De ligner discount-arbejde, f.eks. når Ryder står og taler med SAM på skibet. SAM står nede på et bord, men Ryder står bare og glor lige ud i luften.
    Umuligt ikke at blive revet ud af atmosfæren.

  8. Har spillet et par dage nu, har opdaget at jeg spiller langt forskelligt fra orginale Mass Effect. Først tænkte jeg at det hele skete liiige hurtigt nok, altså man lave nogle bitte små opgaver og er lige pludselig en helt og forbillede, det virker top distraherende. Men så tænkte jeg, ham Ryder (hovedpersonen) er lidt af en tosse, så nu vælger jeg konsekvent de sjoveste / mærkligste svar i alle dialoger… Det har hjulpet en del på spille glæden. PS, man kan bare starte Origin mens man er logget ind på en VPN server i Korea for at spille nu

  9. Jeg er ganske godt underholdt indtil videre. Jeg synes heller ikke animationshelvede er hvad folk har hypet det op til at være.

  10. […] var block_td_uid_2_58d52a691662c=new tdBlock();block_td_uid_2_58d52a691662c.id="td_uid_2_58d52a691662c";block_td_uid_2_58d52a691662c.atts='{"limit":4,"sort":"","post_ids":"","tag_slug":"","autors_id":"","installed_post_types":"","category_id":"17","category_ids":"","custom_title":"","custom_url":"","show_child_cat":30,"sub_cat_ajax":"","ajax_pagination":"next_prev","header_color":"","header_text_color":"","ajax_pagination_infinite_stop":"","td_column_number":3,"td_ajax_preloading":"","td_ajax_filter_type":"td_category_ids_filter","td_ajax_filter_ids":"","td_filter_default_txt":"Alle","color_preset":"","border_top":"","class":"td_uid_2_58d52a691662c_rand","el_class":"","offset":"","css":"","tdc_css":"","tdc_css_class":"td_uid_2_58d52a691662c_rand","live_filter":"","live_filter_cur_post_id":"","live_filter_cur_post_author":"","block_template_id":""}';block_td_uid_2_58d52a691662c.td_column_number="3";block_td_uid_2_58d52a691662c.block_type="td_block_mega_menu";block_td_uid_2_58d52a691662c.post_count="4";block_td_uid_2_58d52a691662c.found_posts="2077";block_td_uid_2_58d52a691662c.header_color="";block_td_uid_2_58d52a691662c.ajax_pagination_infinite_stop="";block_td_uid_2_58d52a691662c.max_num_pages="520";tdBlocksArray.push(block_td_uid_2_58d52a691662c);AlleAnmeldelserGallerierGuidesInterviewsKlummerKonkurrencerPreviews13 Anmeldelser […]

  11. Har også spillet nogle timer nu og ja, det et nogle sløje animationer og auto save er ulideligt. Men jeg er sgu top underholdt alligevel. Det det er fedt at være tilbage i ME universet. 😊

  12. Status rapport fra Andromeda.
    Jeg spiller en ung knægt der hedder Scott Ryder. Det er ikke forklaret men Scott har fået en slem hjerneblødning under opvågningen, alle mennesker ser ret underlige ud, og han hører hele tiden stemmmer. Desværre er der ingen psykologer taget med til Andromeda, så ledelsen beslutter at give ham et rumskib og håber så ikke at høre mere fra ham. Efter godt 40 timer og vel who knows halvt igennem historien er der en ikke nærmere defineret liste over ting der er top irriterende i ME Andromeda:
    1. Hvad sker der på Nexus…ik en skid, måske jeg har spillet for mange side missions, men Nexus mangler liv.
    2. Dag / Nat cycle, er der ikke noget af. Nej det er altid dag på Nexus, vagterne står altid og laver lidt knæ bøjninger, også synd de aldrig får fri
    3. Scott aka Pathfinder aka frelseren. Ingen opgave er for små til Scotty, brug for nye drinks til baren, send Scotty. Brug for finde undersøge et hus i junglen,,,Scotty er on the job.
    4. Map ok kort funktion, man skulle da tro det er blevet noget bedre end mit Garmin eller google maps i de par hundrede år. Og sagde de ikke at de Mass Effect relays havde ført vores teknologi 1000 år fremad, det var åbenbart ikke i kort teknologi. Være er det at hver gang man trykker ”M” for at at komme i kortet skal man trykke esc to gange for at kommer tilbage igen. Dog ikke så slemt hvis man trykker ”J”….Fire F* tryk på ESC for at komme tilbage til spillet. Kortet kan for øvrigt heller ikke forstå min 21:9 opløsning så way points er way off (punt intended)
    5. Ok, du lander på planeten og tænker shit jeg glemte noget på mit top kedlige værelse, kan man så lige smutte ind og hente det. Nææh nej, så tager skibet da lige i orbit igen. Det svarer sgu da at jeg skal køre til Sverige hvis jeg glemte min tlf i bilen. Ikke særlig ressource venligt tænker jeg.
    6. Design møde hos Bioware….Ved i hvad der er sjovt, 1st person platforming…ja det er sjovt, lad os kombinere det med at lade spilleren lede efter ligegyldige tegn de kan scanne, derefter kunne en reward være et hurtigt spil Soduko, det tester altså godt.
    7. Jeg købte Deluxe udgaven, der kommer nemlig soundtrack med, det tog mig lidt tid at finde ud af at man selv skal sætte musik på ellers er der intet som spiller. Jeg tænker hvad dem med en normal kopi gør for stemning
    8. Har i lagt mærke til det kun er Human Race der har noget hår i hele Andromeda Galaxen. Det er da sjovt, og man kan ikke lade være at tænke på det…..mmmmm hår
    9. Min super bionic skizofrene tosse Ryder kan ikke fyre bionics af uden først at trække våbnet. Nej man kan ikke engang meele uden at trække våbnet.
    10. Man kan ikke integere med noget i universet. F.eks flytter ingen sig hvis man løber ind i dem, er det måske hvad Mass Effect i virkligheden står for?
    11. Mining, alle elskede Mining i ME3. Det var universelt godt modtaget. Jeg tror faktisk flere ville havde godtaget slutningen hvis der var en fjerde mulighed…nemlig en unendelig række af planeter Shephard kunne probe og mine (Probing Uranus). Nå men det er tilbage nu med et tvist, Man kan vælge at mine abnormalities i solsystemer for meget lille reward eller scanne planeter for en lidt mindre til ingen reward. Jeg fandt f.eks et gammelt rumskib i et cluster, det minede jeg for nogle dampening coils og cooling cells…good times
    12. Nu skulle der ikke være loading screens på Nexus, det passer meget godt. Men kun hvis man går på toilettet mens de er der. En anden ide jeg fik var at man kan havde en lille soduko bog kørende mens man venter, det passer også fint når man miner de planeter i solsystemerne.
    13. ME har for øvrigt taget højde for spilleren falder i søvn. Der er en bug der tilsyneladende vælger svar for en før man kan trykke, og ja (minor spoiler) sådan fik jeg da lige en militærbase på min første planet. De snakker stadig om det (I didn’t do it)
    14. Der er faktisk nye koncepter i ME jeg ikke har set i RPG’s før. Jeg fremhæver her inventory, altså man kan tage våben op men ikke equippe dem før man er forbi en speciel pod eller en tur i orbit med rumskibet.

    Nå jeg smutter tilbage til Andromeda og melder tilbage når listen utvivlsom udvides

  13. Der er et problem med turen til Andromeda, altså den tager 600 år. Det er vel ikke alle der har været frosset ned under hele turen. Bob Joe skal jo lige rundt og skifte nogle pærer i ny og næ og AI er jo forbudt. Så ok, du melder dig til turen men nej du vågner ikke op i en forunderlig ny verden, du vågner op når der er 300 år tilbage, nu skal du leve og dø på verdens kedligste rumskib, og dine børn lige så, og dine børnebørn. Du vil gerne se græs og vand…tough luck, det var der hjemme på jorden men ikke her. Disse fodsoldater der faktisk burde havde lavet oprør for lang tid siden bliver ikke nævnt med et ord. Men nej en eller anden joe der bliver suget ud i en luftsluse bliver nævnt over radioen, og at de skal give besked tilbage til familien på jorden. Altså de er jo langt borte for 600 år siden. Det svarer jo til at der kommer een og fortæller mig at Kong Christian den II er død….i en luftsluse