Den fordømte slutning!!!

Det er ikke sædvane at dedikere megen tekst til en specifik del af historien, men slutningen kræver simpelthen sin egen løftede pegefinger. Hvad har I lavet, Bioware? Fortæl mig hvad, og fortæl mig så hvorfor! I årevis – og specielt efter de sidste fem sekunder af Mass Effect 2 – har vi ventet spændt på at se Shepards ukuelige vilje føre ham til sejr, men frem for en guldmedalje føler jeg mere, at jeg har fået hængt en våd klud om halsen. Slutningen vrister et kæmpe plothul ud af ærmet til fordel for følelsesmæssig effekt, den introducerer nye koncepter og personer med to minutter igen, og værst af alt stiller den fem gange så mange spørgsmål, som den svarer på – og disse svar er endda ikke særligt tilfredsstillende.

Dit allersidste valg fører til tre, næsten komplet identiske slutninger, der er de samme, uanset hvordan du har spillet hidtil gennem alle tre spil. Slutningerne udfyldes overhovedet ikke, hvilket meget fint afspejler den mavefornemmelse, du har, når spillet sender dig tilbage til galaksekortet efter rulleteksterne. I sidste ende smides alt dit personlige arbejde over tre spil i skraldespanden, og hvad der engang virkede som vigtige beslutninger (som hvem der overlevede Mass Effect 2) mister ærlig talt noget deres værdi. Jeg vil ikke anbefale folk at spille spillet og så stoppe med 30 minutter igen, men nogen tilfredsstillende konklusion på den ellers episke spiltrilogi (heller ikke, hvis Indoktrineringsteorien holder stik) spejder vi stadig meget, meget langt efter.

BilledeBillede

Så er det straks meget bedre, når vi fokuserer på persongalleriet, for her er niveauet højt som vanligt. Dit aktive hold (som du tager med på mission) er omkring halveret denne gang, men mens de maksimalt syv holdkammerater ikke føles så varierede som før, kan Bioware stadig skabe folk, man holder med fra starten. Holdet består af en god blanding af gamle kendinge, tidligere mindre vigtige folk og helt nye ansigter. Alle spillets vigtige personligheder får lov at vokse for sig selv, og helt uventet er EDI klart den mest interessante karakter. Hun har dog sit at slås med, når Joker, Liara og resten af dit slæng kappes med om kvaliteten.

Alle føles også mere individuelle denne gang, når de ikke længere sidder på deres pind på Normandy, men vandrer omkring og snakker med andre og opfører sig som folk. Bioware forsøger også at pille soldat-facaden væk og vise, hvordan folk former en tilværelse ombord, hvilke ofte er morsomt og interessant. Figurer har altid været en af Bioware’s absolutte forcer, og de har ikke slækket denne gang. Som en sidste bonus får vi langt om længe får vi lov at se, hvordan Tali ser ud under masken.

BilledeBillede

Det største problem er næsten Shepard selv; han er næsten for perfekt. Han oplever og udfører mere, end de fleste lande har gjort i nyere historie. Bioware har været for ivrige med at binde alle knuderne og pakke hele universet sammen. Det sikrer givet vis, at du altid har noget interessant at spille igennem, men det er af og til svært at investere sig selv, når talrige, ellers tunge problemer løses på næsten ingen tid. En krig mellem to racer har raset i mange hundrede år – Shepard fikser det hele over tre missioner, når han da ikke overhører tilfældige samtaler og – med en enkelt sætning – får en anden races admiral til at give sin flåde nye order. Shepard befinder sig desværre delvist der, hvor det er svært at tro på, at en enkelt mand kan præstere så meget på så kort tid. Heldigvis er han ikke følelsesmæssigt immun overfor truslen mod Jorden, men der er for meget übermensch over hans samlede handlinger.

24 KOMMENTARER

  1. Jep glimrende anmeldese, min stod til 9/10, indtil slutningen, og så tænkte jeg også nærmere 8/10.

    Det undrer mig hvordan det nogensinde har kunne fået 10/10 hos så mange.

  2. “Rumeksplorering”? LOL den har jeg sku ikke hørt før. Burde det ikke skrives rumudforskning eller udforskning af rummet?

    Men ellers fair score. Synes heller ikke det er 10/10 værd.

  3. Jeg er 95% enig i dine kritikpunkter og synes i det hele taget, du kommer rigtig fint omkring spillets gode, såvel som dårlige sider. 8 er er meget fair karakter.

    Jeg må tilstå, at jeg er vild med multiplayerdelen. Super fed opbygning. Er sikkert fordi jeg ikke rigtigt har kastet mig over den slags “horde mode” spil før, men er i hvert fald imponeret.

  4. Yes! Fedt Kimozabi, endelig en anmelder der tør sige sin mening. Jeg er helt enig i dine kritikpunkter og karakter. Det er helt uforståeligt at dette spil har modtaget 10/10…

  5. rigtigt nok er rumudforsknings delen er træg og den totalt elendige questlog gør det totalt umuligt at lave side quests, man kan hverken tracke sin progress eller se hvor man skal hen..

    Så det er bare at lede rummet igennem for at finde en enkelt planet som så ofte bare skal scannes for en enkelt genstand.
    Det droppede jeg hurtigt efter at kampagnen var gennemført, ærgeligt da universet er så fedt, men der er virkelig intet der holder en fanget i singleplayer efter at historien er gennemført.

  6. Fantastisk anmeldelse, jeg kunne ikke være mere enig i alle dine antagelser.

    Mens alle punkter kan diskuteres, så synes jeg at Bioware i den grad fortjener tæsk for at give os så latterlige styretaster! (eller styretast i ental!).

  7. Temmelig enig hele vejen igennem. Synes dog lige der er et par ting jeg vil nævne:

    Interfacet synes jeg godt kunne have fået et par hårde ord med på vejen. Det er helt hen i vejret, og det er desværre alt for tydeligt at spillet også er udviklet til konsol, hvor jeg er sikker på menuerne fungerer meget bedre, og hvor hotkey-manglen ikke kan mærkes på samme måde.

    ANSIGTSANIMATIONERNE
    Du nævner godt dårlige animationer, men herre jemini hvor er det en graverende fejl at der nærmest ingen ansigtsanimationer er. Modellerne er flotte, men det føles som om alle figurer i spillet har fået absurde mængder botox i ansigtet. Det er simpelthen en uendelig skam når følsomme, personlige scener falder til jorden fordi man ser ens ud når ens familie lige er død som når man lige har knaldet en alien.

    Orv, og så vil jeg lige slå et slag for hvor fedt jeg synes synes video/audio er i spillet. Den vilde space-ambience lægger sammen med lyden af fjerne eksplosioner baggrundslydene til en scene hvor man ser en hel planet stå i flammer. Det er eminent, og helt klart en af spillet største forcer, og det fortsætter hele spillet igennem.

    ps.
    Må jeg have lov at spørge hvor mange word-sider sådan en anmeldelse her fylder? Har selv forsøgt mig at anmelde spillet, men det løber rimelig hurtigt op, synes jeg.

  8. #10 Du er den første jeg har set påpege det.
    Først gang jeg så det, tænkte jeg “der er nok bare en svipser lige her” men nej, nej. Hun er helt bevist modelleret med camel toe – rimeligt stenet, at sådan et valg slipper igennem QC

  9. Om jeg fatter hvorfor Bioware ikke har lært 2 ting over de 3 spil.

    1. Lad os nu gemme inden de store valg.

    Det pisser mig seriøst af at skulle spille igennem de samme 5-20mins for at prøve et andet valg. Det er som om de tror Mass Effect er et MMORPG til tider og vil tvinge folk til at brug mest mulig tid.

    2. Flere elevatorer.

    Nej vi gider ikke vade fra den ene ende af docks til den anden, og så tilbage igen. Citadel burde da have råd til flere elevatorer.

    Med over 30 timers spiltid tror jeg nok vi overlever at skærer 2-3 timer væk af den tid man bruger på at løbe fra den ene side på et kort til den anden.

    8/10 (Ville ha været 9/10 hvis de havde fixet de 2 ting, og hvis spillet også var på Steam).

  10. #8 Questloggen er vitterligt noget bras!

    Det irriterede mig også GRÆNSELØST at der ikke var en genvej til questloggen på galaxymap (ala, Skyrim). Jeg blev til sidst nødt til at sidde og skrive stjerne-systemerne – med relevante quests – ned på papir, for derefter at kunne finde dem. Irriterende!

    Til slut i spillet fandt jeg ud af, at aktive NPCs (altså folk man skulle levere quests til), blev vidst på kortet. Altså dvs. en slags kompensation for at din log ikke gjorde opmærksom på det. Dermed kunne man fx. bare tage til embassy, checke alle 6 kort efter tur og så se, hvem man skulle snakke med.

    Derudover, fungerede mange af sidequestne ikke. Eller rettere, jeg fandt ihvertfald 5+ der ikke kunne færdiggøres.

  11. Slutningen er det eneste ved det her spil der ikke rigtigt fungerer. Det er rent Deus Ex Machina (nej, ikke spillet, teaterbegrebet. Wiki det), og lugter langt væk af at BioWare ikke har haft tid til at skrive en ordentlig slutning. Den giver INGEN mening i forhold til resten af historien, eller universet som sådan. Er utroligt at EA tror de kan slippe afsted med det. Hele historien op til det punkt er jo top notch og epic moment på epic moment. Og så kommer slutningen og man sidder og tænker at det da må være løgn det her.

  12. #20 0/10 Værste aprils nar i år.
    Hvis du ville have lavet en ordentlig aprils nar havde du startet en eller anden mass effect “9/11 truth movement”-klon med videoer på youtube fra bedrevidende idioter, der viser, hvordan Sheppard i virkeligheden bare er indoktrineret og slutningen derfor giver super god mening, hvorefter du pålægger dine dårligt begavede undersåtter at bevæge sig ud på internettet og prakke disse videoer på alle, der ikke lever i total fornægtelse over den idioti, der er mass effect 3 slutningen, ved konstant at linke til disse videoer, hver gang slutningen bliver diskuteret…. oh wait….

  13. #21 Ikke en aprilsnar, jeg tør bare godt have min egen mening istedet for at slutte mig til det kor, der mener at man SKAL synes at den slutning sutter

  14. #22 Fair, hvis du kan leve med at have TOTALT forkerte holdninger, så kan jeg leve med at du har dem

    Men slutningen stinker stadig…

  15. #22:
    Du kan se i min anmeldelse, i detaljer, hvorfor jeg f.eks. ikke bryder mig om den (plothuller, manglende afslutning for det, der gjorde spillet værd at spille IMO, modstridende information, eller – hvis indoktrineringsteorien holder stik – en slutning, der overhovedet ikke afslutter noget som helst), og det er forklaret i mange flere detaljer i masser af Youtube-videoer.

    Søg, og du skal finde næste gang