Er du klar til opgaven?

Spillet byder på et lille antal spil typer, så forventes der store ting på denne del er det muligt at spillet vil skuffe en smule. Men de spil typer der er at finde, er i stor stil gode bekendte og ofte meget veludført. Nogle af spiltyperne kræver dog at spilleren har fået en smule erfaring før de får lov at give sig i kast med typerne.
Den første er den obligatoriske trænings mission. Før spillere bliver kastet ud i massive kampe skal man lige lære hvorledes man bevæger sig, skifter positioner og våben og løser de forskellige opgaver. Dette er en meget lille mission til spillerne, og efterfølgende bliver man introduceret til en skærm der forklarer hvad de andre spil typer går ud på – samt hvad de forskellige gadgets man kan anvende gør. Udover dette giver trænings missionen også spillerens første forfremmelse og skill point.

BilledeBillede

”Suppression” kæmpes uden for skygge krigen. Her er tale om en intern trænings mission blandt medlemmer af ens egen faktion. Mission er simpel: nedkæmp modstanderne indtil at de løber tør for forstærkninger, samtidigt med at ens eget hold holder sig i live. Den der først løber tør, taber. Kampen udspilles mellem to hold af 32 spillere og er i bund og grund en form for team deathmatch.

”Sabotage” er en slags capture the point type spil, meget i stil med spillene fra battlefield serien. Den går ud på at man overtager to positioner fra modstanderen – såfremt man er angriber, ellers er det lige modsat – og holder dem i et lille stykke tid. Lykkedes dette bliver et tredje punkt afsløret som også skal overtages. Lykkedes dette også er runden vundet. Denne spil type udspilles også mellem to hold af 32 spillere.

”Acquisition” går ud på at et af holdende har udviklet et nyt køretøj, og det andet hold gerne vil have et par eksemplarer til at nærstudere for at få fingrene i den nye teknologi. Her går det ud på at få kæmpet sig vej ind i modstandernes base, få fat i to køretøjer – enten på samme tid eller et ad gangen – og derefter få fragtet dem i sikkerhed. Når et køretøj først er i modstandernes hænder er den eneste mulighed at destruere køretøjet på enhver tænkelig måde. Når denne spiltype bliver tilgængelig kommer man for første gang op i de større ligaer. Her udspilles kampene mellem to hold af 64 spillere.

BilledeBillede

Den sidste spil type hedder ”Domination” og udkæmpes på gigantiske baner. Her minder spillestilen lidt om den i ”Sabotage” missionerne hvor målet er at overtage og holde nogle punkter. Forskellen her er at der er flere punkter, og er de skal overtages i faser for at opnå det optimale resultat. Efterhånden som man får overtaget punkterne vil modstanderens bygninger tage skade og får man ødelagt dem er runden vundet. Meget passende er denne spille type også den første, og desværre eneste, af spilletyperne som giver muligheden for at opleve spillet med de famøse 256 spillere – 128 på hvert hold – involveret i en kamp.

Til hver spille type er der forskellige baner alt efter hvem der angriber og forsvarer, og en lille smule variation imellem dem sådan at man ikke altid kommer til at spille den samme bane. Det tager dog ikke meget mere end et par spil fra samme missions kategori før man har oplevet alle banerne.

7 KOMMENTARER

  1. Nok ikke lige et spil jeg vil erhverve mig. Hvis man ikke kan snakke sammen som hold og bare løber rundt på må og få, endda oplever “teamkilling lamers” i næsten ethvert spil som du antyder. Så er præmissen for spillet ligesom dømt til at fejle
    Men så fik man da det opklaret, godt arbejde Marty

  2. Har selv købt spillet og må indrømme at jeg ikke synes det er særlig godt.

    Jeg har ikke oplevet nogen form for teamplay endnu. I mangel på en bedre beskrivelse vil jeg kalde det for en slags team-free-for-all. Folk render ganske enkelt bare rundt og skyder på dem med røde navne, uden at der er nogen form for koordineret indsats for at tage de mål der er i banerne. Som det også bliver nævnt i anmeldelsen, så er der ikke meget information til spilleren omkring hvad det er der foregår.

    Desuden virker det som om spillet er fuldstændig ubalanceret i fht. det angribende hold i aquisition missionerne. Der er simpelthen så mange turrets rundt omkring i banerne, som ganske vidst kan smadres med RPG’er, men de tager ikke mere end 15 sekunder at reparere så det er svært at opnå en taktisk fordel af at nedkæmpe dem. Man er bedst tjent med bare at undgå dem.

    Desuden spiller afstandende en enorm rolle i spillet. Den bevoksning som man forsøger at gemme sig i forsvinder på større afstandem præcis ligesom det var tilfældet i feks BF: Vietnam. Altså kan man have fundet sig hvad man tror er et fremragende gemme sted, blot for at blive spottet af en sniper på 400m afstand, fordi spillets engine er ude af stand til at håndtere så mange modeller ad gangen. De har forsøgt at komme problemet til livs ved at bruge noget distance fog, men det virker bare ikke særlig godt.

    Dertil kommer at der ligger så meget skrammel i banerne, at man ikke rigtig kan drage fordel af de mods man smider på sine våben. Når man endelig kæmper på korte afstande, så virker udfaldet mere eller mindre tilfældigt, fordi spillerne bevæger sig så hurtigt og de mange mods gør at man stort set kan fjerne al rekyl fra våbnene, så det i virkeligheden handler om hvem der har den højeste sensitivity på sit joypad.

    Jeg har kun spillet i tre dage, og er på lvl. 5 lige nu, men jeg vil nu mene at 7/10 er en noget høj score for et spil som virker så ubalanceret.

    MAG får 5/10 herfra, og en tur tilbage til Blockbuster…

    EDIT:
    Tracerne…. hvorfor er ALLE de skud man affyrer, i ALLE spil, med lysspor..? Det giver jo ingen mening… i særdeleshed ikke i MAG.

  3. Jeg synes nu egentlig det er en fair score at give det. Men igen ens spil oplevelse kommer til at afhænge af hvor meget folk er klar på at køre team-play. Da jeg spillede lidt Raven først, var også meget tæt på at knække cd’en og aldrig vende tilbage, for der var ikke noget teamplay og oplevede også at blive slået ihjel af folk fra eget hold. Da jeg så skiftede til SVER for at spille med en ven, var det lige pludslig et helt andet spil. Her var der rent faktisk folk der brugte MED-kits og Rez, og der blev uddelt taktiker af leaders. Så blev det meget hurtigt et rigtig sjover spil.

    Jeg kan dog ikke forstå hvorfor de ikke har bundlede dette spil med et headset, for spillet afhænger virkelig meget af kommunikation

  4. Jeg satte mig ned og spillede BF1943 lige efter jeg havde skrevet mit tidligere indlæg. Det er efter min mening, på alle måder et bedre spil fordi de har været smarte nok til at holde tempoet nede…

    Jeg burde have lært at holde mig fra Zipper efter Det første SOCOM

  5. #4 Du har formodentligt ret efter hvad jeg har kunnet finde af informationer er næsten alle fra beta’en som har den mindste smule af team-play fornemmelse hoppet over på SVER hvilket efterhånden også er den dominerende faktion på slagmarken.

    har også overvejet lidt at skifte fra Raven.

    #5 Ser man bort fra destruktionen af bygninger og lign. er MAG faktisk rimelig meget lig med Battlefield. Ihvertifald hvis man tænker på opgaver og spillestil. Udførelsen er dog en helt anden

  6. Er lige begyndt på det som Raven, syntes det er ret fedt, en gang i mellem rammer man et hold, som ikke aner hvad der foregår, men for det meste løber de fleste i den samme retning Men da jeg egentlig nået op på rank, hvor jeg kunne komme ind i en 128 mod 128, det var sgu i orden.

    Det var ret hektisk da man lige landet, og der røg beskeder over mikrofonerne fra højre og venstre, mens en radar bare viste blå prikker myldre afsted.

    Men så virket det som om der lige pludselig kom styr på tropperne og vi moste fjenden frem til de to sidste kontrol punkter på 5-10 minutter, der fik de dog bidt fra sig og vi kunne ikke tage de sidste to samtidig.

    Men ret godt spil, kunne måske godt tænke mig lidt flere baner og enig det er irriterende med distance popup, især når man sniper.

    Jeg har også BF1943, men er så træt af at man kan skyde med tank lige på en modstander og han så ikke dør, men det er måske bare mig.

    Plus: Det kørende rigtig godt taget i betragtning at der løber så mange rundt samtidig. Har kun oplevet lag i en enkel kamp.