Denne artikel vil løbende blive opdateret, efterhånden som de følgende episoder bliver udgivet. Spillet vil først få en endelig karakter efter episode 3.

I 2015 udkom det underspillede og historiedrevne Life is Strange. Ingen havde helt store forventninger til udgivelsen, men spillet har i dag fået noget nær kultstatus, og bliver fortolket i form af cosplay og fanart af de mest dedikerede fans.

Chloe er protagonisten i Life is Strange: Before the Storm

Nu er Life is Strange: Before the Storm på gaden, og den første af tre episoder har fået titlen Awake. Vi kastes ind i livet hos den rebelske Chloe Price, som i en alder af 16 år bruger de fleste af sine vågne timer på at komme i uføre, som følge af hendes fars tragiske død. Chloe agerede bedste ven til Max(ine) i det første spil, men vi får altså her mulighed for at udforske Chloes tilværelse, adskillige år før hun bliver genforenet med Max.

Hullerne lukkes

Det er svært at forklare det egentlige historiske forløb i Before the Storm, da mange detaljer blot vil resultere i spoilers for dem som endnu ikke har spillet det første Life is Strange (kom så i gang). Det er dog tydeligt at spillets historie tilstræber at fange dem, som ønsker at få fyldt nogle af hullerne fra første spil.

Chloe bliver pludseligt og uventet meget nær ven med Rachel Amber, skolens populæreste pige. Rachel er smuk, vellidt og lader umiddelbart til at have styr på tingene – ikke just en personlighedsprofil som Chloe kan identificere sig med. Hvorfor Rachel pludselig tager Chloe under armen, forklares ikke helt skarpt i denne første episode, men der knyttes hurtigt et bånd, og det er i interaktionen mellem Chloe og Rachel, at Before the Storm viser sig fra sin bedste side.

De to piger forsøger at komme ind på livet af hinanden.

På samme måde som den akavede fornemmelse af teenageårenes udfordringer var tydelige i 2015’s Life is Strange, så er det denne formular der igen formår at fange opmærksomheden og insisterende holde ved. Der er elementer af uskyld, usikkerhed, dagdrømmeri og ønsket om at bryde fri fra hverdagens trummerum. Til trods for de unge pigers forskelligheder, så er det nemt at sympatisere med præmissen om at de er i samme båd.

Der er desuden gensyn med adskillige figurer fra første spil, hvor det er sjovt at minde sig selv om, at Before the Storm udspiller sig tre år før vi mødte dem for første gang. Dertil er det dog også svært at kaste sin forhåndsviden fra sig, især i forhold til de interaktioner og valg man skal træffe undervejs.

Grim i munden

Der er ikke længere mulighed for at manipulere med tiden, som det var tilfældet for Max. De øvrige gameplay-elementer er dog bibeholdt, og du skal derfor udforske de områder du træder ind på, snakke med alle figurerne, og interagere med alt hvad du kan komme i nærheden af.

Ikke just et sted for en ung kvinde at opholde sig alene.

Der er forbløffende mange ting som påvirker historiens gang, og selvom ikke alle handlinger er blevet afklaret i første episode, så glæder jeg mig til at bevidne konsekvenserne, ved nogle af de valg jeg traf ved min gennemspilning. Jeg stjal f.eks. en t-shirt fra bagagerummet af en bil, og lugtede lidt for meget af pot da skolens rektor ville have et ord med mig. Jeg venter stadig i spænding på at se hvordan disse beslutninger ender med at spille sig ud.

Når samtalerne spidser til, bliver Chloe præsenteret for at lave en såkaldt Talkback. Her skal Chloe være særligt opmærksom på hvad den anden person siger, og skal da forsøge at ”vinde” samtalen, ved at svare enten ved at være flabet eller diplomatisk inden den korte tidsramme løber ud.

Chloe får virkelig lov til at være rap i replikken under spillets talkbacks.

Det kan bedst betegnes som et mini-game, men der er et unødvendigt fokus på at en særlig situation er ved at udspille sig, når det lige så nemt blot kunne fungere som almindelig dialog. Det gør samtalerne mere højtidelige end de behøver være, men det er også i disse instanser manuskriptet virkelig tager fart, og i samme forbindelse får Chloe til virkelig at udpensle sin personlighed. I skrivende stund er jeg ikke helt solgt på præmissen, men jeg ser dog frem til at se hvordan de senere episoder håndterer disse talkbacks.

Vågner til dåd

Awake-episoden er et fremragende startskud, på den nærværende fortællestil som gjorde Life is Strange så rasende godt. Chloe er et uhyre interessant bekendtskab, og hendes tanker, følelser og handlemønstre viser en selvstændig rebel, der kan bryde grådkvalt sammen næsten uden varsel. Det tager særligt fart da Rachel uforvarende opdager en grusom hemmelighed om sine forældre, som får hendes ellers ubekymrede attitude til at vende 180 grader.

Chloe er ikke bange for at tænke højt.

Det nye venskab med Rachel virker akavet, men på en måde så ulighederne spiller sammen, som to legesyge hunde der skiftes til at jage hinanden. Det er nærværende, bedårende og trykker på alle de rigtige knapper. Særligt scenen hvor de to sidder ombord på et tog for at stikke af, vil nok blive i min bevidsthed i ufatteligt lang tid endnu.

Da slutningen på den ca. to timer lange episode nærmede sig, var jeg så opslugt af Chloes situation, at hendes upassende opførsel overfor sine bekendtskaber, blev fejet fuldstændig af banen, når hun sammenkrøllet på jorden så ud til at ville opgive sin tilværelse.

Der går nogle måneder endnu før episode 2, Brave New World, bliver tilgængelig, men som det var tilfældet med Life is Strange, venter jeg allerede nu i spænding på at fortsætte fortællingen.

Det er et ganske særligt venskab der knyttes mellem Chloe og Rachel.

3 KOMMENTARER

  1. #2 – Start endelig med det første spil. Der introduceres nogle figurer, som det er rart at have noget kontekst på, når du så bagefter tager Before the Storm.

    Desuden er dette jo kun første episode, og der går lige nogle måneder før den fortælling fortsætter.