Afvekslende gameplay
Frodos vej til Mount Doom er fyldt med mange udfordringer og farlige forhindringer, og det medfører et dejligt varieret gameplay. Blandt andet skal man gemme sig for en sort rytter, der er på jagt efter ringen, ligesom man i skikkelse af Gandalf kæmper en kamp på liv eller død med en balrog efter den famøse YOU SHALL NOT PASS-scene, hvor den grå magiker på heroisk vis ofrer sig for Frodo og de andre. Andre gange gælder det om at indsamle forskellige genstande for at komme videre på sin færd. I løbet af spillet skal man styre forskellige karakterer for at avancere, og det bidrager yderligere til en afvekslende fornemmelse, der gør, at man aldrig keder sig i LEGO – Lord of The Rings. For eksempel kan Gandalf løfte genstande ved hjælp af magi, mens Legolas kan skyde pile og udøve akrobatik. Desuden er det altid nyttigt at have en lille dværg med rå styrke, Gimli, til at slå igennem bestemte sten. Selve denne form for gameplay minder mig om Blizzards – The Lost Vikings, og det er særdeles veludført.
![]() | ![]() |
Velegnet til co-op
Da der er behov for, at forskellige karakterer udfører forskellige opgaver, er spillet fremragende til co-op. Man kan for eksempel hjælpes ad med at lede efter genstande, ligesom det er nyttigt at have en hjælper, når man begiver sig ud i en af spillets mange boss-fights. Det er generelt for spillet, at der ofte er flere ting at foretage sig på samme tid, og derfor føler begge spillere, at de bidrager til at komme videre i spillet. Man skal dog være varsom, når man vælger den ledsager, man vil drage til Mordor med. Det er nemlig muligt at skade og dræbe sin egen medspiller i LEGO – Lord of The Rings, og det fører ofte til hævnaktioner, når man mindst venter det! Vold avler som bekendt vold.
![]() | ![]() |
Et irriterende element ved co-op er splitscreen-funktionen. Man kan vælge dynamisk, hvor man deler skærmbillede, når man står tæt, og skærmen bliver delt op, når man er længere fra hinanden. Det bliver dog ofte forvirrende, da skærmen pludselig ændrer sig, og nogle gange bliver skærmen delt op, selv om man ikke står nævneværdigt fra hinanden. Altså en fin ide, men en anelse for følsom. Jeg valgte at slå det fra og have fast lodret opdelt skærm. Problemet er dog, at man i enkelte tilfælde pludselig skifter fra at have venstre skærm til at have højre skærm, blot fordi man er i højre side i forhold til den anden spiller, og særligt i kamp kan det være irriterende. I det hele taget bør man aldrig blive i tvivl om, om man nu er på den ene eller den anden side – og det blev man.





























Jeg har altid nydt LEGO spillene – og jeg skal da helt sikkert også spille dette.
Men de fejl du påpeger er man næsten vandt til hvis man har spillet tidligere LEGO spil – men det gør det selvfølgelig ikke okay.
Hej Reedspeed.
Hvis du har nydt de andre, så kan jeg også kun anbefale dig at købe det her. Jeg var virkelig godt underholdt.
Jeg synes, at det hører med til anmeldelsen at nævne de småfejl, der er, også selv om de har været der tidligere.
Vil det sige at der også her er stemmer på? Det er bare ikke fedt når vi har med børn på 7 år at gøre.
#3
Spillet er med engelske stemmer. Det bidrager til stemningen for dem, der er vilde med filmene, men det kræver, som du pointerer, at man oversætter for de yngste.
Billedsiden forklarer dog også en hel del i sig selv, men jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor meget en 7-årig kan afkode ud fra det.
hvor godt er spillet iforhold til LEGO batman 2 dc ?
Kunne nemlig rigtig godt li det spil, kun kort funktionen var skod.
Hej NightBreaker
Jeg har ikke spillet LEGO Batman 2 DC, så jeg kan desværre ikke sætte dem i forhold til hinanden.
Normalt spiller jeg en lidt anden genre.
det lyder ærlig talt som om de koger mere suppe på den “spil-genre” de har opfundet.
min søn + hans venner er efterhånden begyndt at kede sig med dem, og det er virkelig forståeligt, for de er ret forudsigelige når først man har spillet et enkelt.
#7 Enig – det er ikke variation man får med disse spil. Men hvis man kun har haft gang i et par stykker og “pacer” sig selv, så bliver det næste man spiller lige så godt.
Men du har helt ret i man ikke bare kan spille dem alle i streg. Så får man i hvert fald lyst til at hoppe ud foran et tog ved nr. 3-4 stykker, bare for at prøve noget nyt
Jeg har vist alle LEGO spillene og ungerne elsker dem.
Der er dog forskellige typer af LEGO spil selvom de ligner hinanden.
WB som står bag Batman er meget voldeligt og handler stort set kun om at slå ihjel og blæse fra A til B på banerne.
Indiana Jones 2 er IMO det suverænt bedste fordi der er så mange puzles og man kan virkelig sidde med ungerne og løse gåder og “vi skal finde en skovl så vi kan grave sværdet op så vi kan hugge det her reb over…” osv osv.
Hvordan ligger det her? Er det meget puzzle solving eller mest bare kamp?
Hej Kleitus.
Spillet er mere puzzle, end det er kamp. Det var i hvert fald den oplevelse, jeg havde. Jeg savnede faktisk lidt mere kamp, men det er jo smag og behag. Der er mange ting, du skal finde for at komme videre. De forskellige karakterer med forskellige evner giver også noget til puzzle-elementet. Jeg tror, det vil falde i din smag ud fra det, du skriver.
Jeg vil dog ikke garantere noget:).