Kampen om Middle-earth
One ring to rule them all! LEGOs Lord of The Rings følger den legendariske trilogi med samme navn, som er skrevet af J. R. R. Tolkien og filmatiseret af Peter Jackson. Historien begynder i riget Middle-earth, hvor den onde Lord Sauron næsten har fået total kontrol over alt levende. Saurons rædselsregime og uindskrænkede magt er blevet muliggjort ved hjælp af en særlig ring med magiske kræfter. Det hører med til historien, at hver race i Middle-earth har ringe, der har styrke og vilje til at lede et folk. Således har elverne tre ringe, dværgene syv og menneskene ni. Sauron smedede dog i vulkanen Mount Doom i hemmelighed en ring, der kunne regere alle andre.
![]() | ![]() |
Spilleren bliver kastet ind midt i et skæbnesvangert og kaotisk opgør med mennesker og elvere på den ene side og Sauron og hans hæslige manifestationer på den anden. Slaget er det godes sidste chance for at undgå total underkastelse! Efter at have kæmpet sig igennem horder af orker ender det med, at man som Isildur, søn af kong Elendil, med et altafgørende slag får hugget fingeren af Lord Sauron, der dermed mister sine kræfter.
Efter denne korte introduktion til Middle-earths historie og ringens kræfter springer spillet flere tidsaldre frem. Vi bliver introduceret til hobbit-området The Shire, hvor hobbitten Frodo bliver pålagt en vanskelig opgave af den gode troldmand Gandalf. Frodo skal tilintetgøre ringen over alle ringe ved at smide den i Mount Doom i Mordor.
![]() | ![]() |
Vejen til vulkanen er dog farefuld af flere årsager. For det første gør ondskaben i ringen, at folk vil stjæle ringen fra Frodo for enhver pris, og han kan derfor aldrig vide sig sikker. For det andet regerer Sauron stadig i Mordor, og han er opsat på at få sin ring tilbage.
Sammen med sin tro følgesvend og gartner Samvise begiver Frodo sig ud på sin heroiske færd, og som spiller får man lov til at spille sig igennem historien fra The Shire til Mount Doom. Undervejs møder man karaktererne fra bøgerne og filmene, og historiemæssigt er LEGO – Lord of The Rings tro mod bøgerne og filmene. Vi møder blandt andre Mr. Pletskud aka LEGO-las og strejferen Aragorn.































Jeg har altid nydt LEGO spillene – og jeg skal da helt sikkert også spille dette.
Men de fejl du påpeger er man næsten vandt til hvis man har spillet tidligere LEGO spil – men det gør det selvfølgelig ikke okay.
Hej Reedspeed.
Hvis du har nydt de andre, så kan jeg også kun anbefale dig at købe det her. Jeg var virkelig godt underholdt.
Jeg synes, at det hører med til anmeldelsen at nævne de småfejl, der er, også selv om de har været der tidligere.
Vil det sige at der også her er stemmer på? Det er bare ikke fedt når vi har med børn på 7 år at gøre.
#3
Spillet er med engelske stemmer. Det bidrager til stemningen for dem, der er vilde med filmene, men det kræver, som du pointerer, at man oversætter for de yngste.
Billedsiden forklarer dog også en hel del i sig selv, men jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor meget en 7-årig kan afkode ud fra det.
hvor godt er spillet iforhold til LEGO batman 2 dc ?
Kunne nemlig rigtig godt li det spil, kun kort funktionen var skod.
Hej NightBreaker
Jeg har ikke spillet LEGO Batman 2 DC, så jeg kan desværre ikke sætte dem i forhold til hinanden.
Normalt spiller jeg en lidt anden genre.
det lyder ærlig talt som om de koger mere suppe på den “spil-genre” de har opfundet.
min søn + hans venner er efterhånden begyndt at kede sig med dem, og det er virkelig forståeligt, for de er ret forudsigelige når først man har spillet et enkelt.
#7 Enig – det er ikke variation man får med disse spil. Men hvis man kun har haft gang i et par stykker og “pacer” sig selv, så bliver det næste man spiller lige så godt.
Men du har helt ret i man ikke bare kan spille dem alle i streg. Så får man i hvert fald lyst til at hoppe ud foran et tog ved nr. 3-4 stykker, bare for at prøve noget nyt
Jeg har vist alle LEGO spillene og ungerne elsker dem.
Der er dog forskellige typer af LEGO spil selvom de ligner hinanden.
WB som står bag Batman er meget voldeligt og handler stort set kun om at slå ihjel og blæse fra A til B på banerne.
Indiana Jones 2 er IMO det suverænt bedste fordi der er så mange puzles og man kan virkelig sidde med ungerne og løse gåder og “vi skal finde en skovl så vi kan grave sværdet op så vi kan hugge det her reb over…” osv osv.
Hvordan ligger det her? Er det meget puzzle solving eller mest bare kamp?
Hej Kleitus.
Spillet er mere puzzle, end det er kamp. Det var i hvert fald den oplevelse, jeg havde. Jeg savnede faktisk lidt mere kamp, men det er jo smag og behag. Der er mange ting, du skal finde for at komme videre. De forskellige karakterer med forskellige evner giver også noget til puzzle-elementet. Jeg tror, det vil falde i din smag ud fra det, du skriver.
Jeg vil dog ikke garantere noget:).