Positive RPG-elementer

Man modtager experience-point når man dræber monstre, og når man har akkumuleret nok af disse, stiger man i level. Ens karakter stiger forholdsvis hurtigt i level, så man føler hele tiden, at man bliver bedre og bedre, og level-grinders kan få et hurtigt ”kick”. Man kan uddele point i 3 kategorier; Hit-points forøger health, Skill-points giver stamina og Luck øger bl.a. chancen for at fjenderne dropper bedre udstyr.

BilledeBillede

Staminabaren har stor betydning for spillet, da det koster stamina at angribe, kaste magi og samtidig koster det også at bruge rustning og våben. Mængden af stamina fungerer derfor som en begrænsende faktor for våbenbrug og magi. Staminabaren genopfyldes automatisk hele tiden, men hastigheden af genopfyldningen kan boostes afhængig af ens udrustning og forskellige smykker. Man kan måske svinge et stort kraftigt sværd 3 gange, før staminabaren er i bund, hvor et mindre kraftigt sværd kan svinges måske 8-10 gange. Det er en konstant balancegang mellem brug af kraftige og mindre kraftige våben, og det fungerer rigtig godt.


Hos Idols kan man ”synthesize” sit udstyr, hvor man splejser f.eks. en ring og en bue sammen, i håb om at lave et bedre våben. Chancen for succes afhænger af ens Luck og hvor meget guld man vil spendere. Det betaler sig at eksperimentere, da det kan resultere i meget potente våben. Synthesize-systemet er dog en smule svært at gennemskue, så det kan kræve en del trial and error til at begynde med.


Negative RPG-elementer

De forskellige magiske evner, så som heal eller chain-lightning, tilegnes ved quests, hvor man skal dræbe et bestemt antal af forskellige monstre. Det fungerer desværre ikke særlig godt, når disse quests tvinger en til at gennemspille banerne et utal af gange, for at få nok monster-kills. Desuden kan det være svært grænsende til det umulige at finde de påkrævede gespenster.

BilledeBillede

Oveni et allerede repetitivt spil, kan disse quests virke ret frustrerende og ensformige. Og det skal siges, at det absolut ikke er alle evner, der er værd at kæmpe for. Jeg brugte således en del tid på at dræbe nok monstre for at lære evnen ”Clap”. Måske skulle jeg have slået ”clap” op i en ordbog inden… men denne ”evne” bestod i, til min store forundring, at min figur stoppede alle aggressive tiltag og begyndte istedet nonchalant at klappe! KLAPPE! Så vid jeg ved, er der INGEN, der nogensinde er død af en omgang applaus, og den eneste effekt jeg kunne spotte var, at fjenderne bare kunne slå løs på mig. Stupidt er kun et af de ord, der falder mig ind.

2 KOMMENTARER

  1. Hah. Jeg vidste at jeg skulle holde nallerne væk fra spillet, efter jeg prøvede demoen. Magen til monotont gameplay. Og spild af båndbredde