Ikke velegnet til alt

Det blev samtidig klart at vi næppe får f.eks. en traditionel action-adventure-oplevelse ud af Kinect alene, da der ikke lader til at være en naturlig mulighed for at bevæge en figur rundt i en verden. Visse spil tillader dig at gå et par skridt frem og tilbage – hvilket i øvrigt understøttes af en velimplementeret parallax-effekt, hvor kameraet roterer og simulerer at du kigger rundt i spilverdenen – men en Nathan Drake, Mario eller Marcus Fenix hører ikke hjemme på Kinect. Og så mangler der et bedre kontrolskema til bilspil. I Joy Ride får man ligefrem at vide, at man ikke skal bekymre sig om speeder og bremse – det klarer spillet. Det er en temmelig modsat forsikring at give i et bilspil. Det føles ligeledes forkert at stå med hænderne ude i luften uden at holde i noget (jeg yndede selv at holde en rulle stanniol mellem hænderne). Jeg savnede også i høj grad noget bedre stemmeintegration i spillene generelt. Det blev kun sporadisk anvendt, f.eks. til at give dit dyr et navn i Kinectimals, men det er slet ikke anvendt nok på nuværende tidspunkt. Jeg beder ikke om at få lov at brumme for at køre min bil, men stemmestyring virker som et overset gameplay-element.

BilledeBillede

En af de største barrierer for mange folk vil sikkert være prisen på kr. 1.199. Og regner du med at skulle bruge Kinect helt for dig selv, er dette en lettere heftigt indkøbspris. Men skal den bruges i selskab med andre, skal du ikke ud og foretage yderligere investeringer og så bliver prisen langt mere lig hvad den er hos både Nintendo og Sony. Det gør mere eller mindre Kinect til et familie-fokuseret produkt og underholdningsværdi i selskab med andre er ganske kraftig. I de fleste spil kan en ekstra person deltage ved blot at træde ind foran kameraet ved siden af dig – det er ret blæret. Er denne spiller også kalibreret i Kinect ID (som du skal igennem, før Kinect kan genkende dig) er det ofte gnidningsfrit at gå fra en til to spillere. Der lader dog ikke til at være mulighed for mere end to spillere samtidigt, primært grundet pladsmangel. Mange spil understøtter dog op til fire spillere, der skiftes til at spille (f.eks. bowling i Kinect Sports).

BilledeBillede

Kinect er umiddelbart ikke for hardcore-publikummet. Kun Dance Central tilbød noget der lignede en standardoplevelse, hvor resten af de spil vi modtog fokuserede på hyggespil og minigames. Spilbibloteket minder en del om at være introducerende og at lære folk hvad Kinect kan. Vi fik dog en overvældende positiv oplevelse, der virkelig har noget for alle. Kinectimals er glimrende til små børn, Joy Ride underholder de ældre børn, Kinect Adventures og Sport aktiverer hele familien og Dance Central tager sig af de mere seriøse gamere.

8 KOMMENTARER

  1. God anmeldelse, regnede med at kinect ville være dødens pølse, men min interesse er da steget en kende efter at have læst den her

  2. Hvis du kun kan købe et spil til at starte med, så køb Dance Central. Det er klart det bedste. Kinect Adventures følger med, så der har du nogle af dine minigames.

  3. Well, købte den lidt impulsivt igår, da det var den sidste de havde i min lokale Blockbuster.

    Efter lidt rykken rundt på møblerne (hvilket vi alligevel havde planlagt!), så endte det med at 2 timer fløj afsted sammen med kæresten. Og jeg hyggede mig faktisk, mere end hvad kærestens spil ellers gør for mig…

    Faktisk vil jeg gå så langt som til at beskrive det som en lille revolution, for ingen af os havde prøvet noget lignende før, og følte os lidt ekstatiske. Og Kinecten fangede vores bevægelser rigtig godt, på trods af at vi måske ikke de mest optimale lysforhold osv, hvilket havde været min største frygt…

    Hvis der er nogle, som vil tænde julelys i deres kæresters øjne, så tøv ikke…

  4. #4:
    Ift. at motion control på andre systemer ikke koster 1.199, hvis du kun skal spille alene. Spiller du med andre, er Kinect’s prisniveau IMO ganske retfærdig, men prisen er ikke så fleksibel. At opsætte multiplayer på Kinect er dog en del nemmere, når man blot skal have person nr. 2 til at træde ind foran kameraet, frem for at synche controllere til maskinen.

  5. #7 ja for jeg tænker jo naturligvis på at hvis du skal sammenligne med PS Move f.eks. som jo er den direkte konkurrent efter min mening, hvis du skal kunne opnå samme funktionallitet, altså som du selv nævner med flere og spille MP, så skal du jo alligevel ud og investere i en del controllere, især hvis du skal have fat i begge controllere til Move, nu er Kinect jo bare designet så smart at det er lige meget om du spiller selv eller med flere, kan ikke lige se hvordan en SP Kinect skulle kunne komme på marked så man kan spare lidt hvis man kun er sig selv, det er jo slet ikke den tankegang som er bagved, men hvis vi tager udgangspunkt i man kun er sig selv og skal have kamera og begge slags controllere til PS Move, så kommer prisen da også op i nærheden, stadig billigere med Move, men det er da ikke mange penge der adskiller dem, hvis vi tager det scenarie.

    Men ja self. hvis du sætter det op hårdt mod hårdt, så er PS Move starter pakken lang billigere, men mener altså også at du er væsenlig mere begrænset med den starter pakke, så synes egenlig bare at prisen på Kinect er meget passende i forhold til funktionalliteten, og teknologien bagved, men du hører mig self. ikke brokke mig hvis den blev billigere. Det er klart.