Solid oplevelse

En af de ting jeg altid har følt mig begrænset af på f.eks. Wii er, at alt motion control blot synes at igangsætte forudbestemte handlinger. Jeg følte mig med andre ord aldrig oversat naturligt til spillene. Selv om Kinect har sin del af samme ”problemer”, f.eks. når du udfører længdespring i Kinect Sports, havde jeg mange naturlige oplevelser med Kinect. En særligt herlig feature i mange spil er, at dine figurs arme altid er frie, hvorfor du kan svinge dem rundt i vildskab og juble i flæng, uanset hvad der sker i spillet. At løbe hækkeløb, spille fodbold eller lappe huller i en revnende vandtank, er bare sjovere når figurens arme svinger ukontrolleret omkring i luften imens.

BilledeBillede

Den generelle Kinect-oplevelse i spil er med andre ord bundsolid. Jeg har hidtil ingen problemer haft med at mine bevægelser ikke blev genkendt eller misforstået. Og i spil hvis format passer til, bliver det hurtigt klart hvor befriende det er at spille uden noget i hænderne. Enhver der har spillet et dansespil med controllere i hånden ved, hvor begrænsende det kan være, på godt dansk, at buste nogle moves. Det er bare så meget federe at kunne bevæge dig rundt på gulvet og slå dig løs som du er. Fitnessspil, eller spil, der kræver af dig at du hopper, dukker dig og lignende bevægelser med hele kroppen er også naturlige til Kinect. Jeg fik også en god fornemmelse af aktiviteter der kræver, at du slipper noget med hænderne. Jeg havde f.eks. ingen problemer med at leve mig ind i spydkast og smide kroppen uhæmmet rundt i forsøg på at kaste lidt længere.

8 KOMMENTARER

  1. God anmeldelse, regnede med at kinect ville være dødens pølse, men min interesse er da steget en kende efter at have læst den her

  2. Hvis du kun kan købe et spil til at starte med, så køb Dance Central. Det er klart det bedste. Kinect Adventures følger med, så der har du nogle af dine minigames.

  3. Well, købte den lidt impulsivt igår, da det var den sidste de havde i min lokale Blockbuster.

    Efter lidt rykken rundt på møblerne (hvilket vi alligevel havde planlagt!), så endte det med at 2 timer fløj afsted sammen med kæresten. Og jeg hyggede mig faktisk, mere end hvad kærestens spil ellers gør for mig…

    Faktisk vil jeg gå så langt som til at beskrive det som en lille revolution, for ingen af os havde prøvet noget lignende før, og følte os lidt ekstatiske. Og Kinecten fangede vores bevægelser rigtig godt, på trods af at vi måske ikke de mest optimale lysforhold osv, hvilket havde været min største frygt…

    Hvis der er nogle, som vil tænde julelys i deres kæresters øjne, så tøv ikke…

  4. #4:
    Ift. at motion control på andre systemer ikke koster 1.199, hvis du kun skal spille alene. Spiller du med andre, er Kinect’s prisniveau IMO ganske retfærdig, men prisen er ikke så fleksibel. At opsætte multiplayer på Kinect er dog en del nemmere, når man blot skal have person nr. 2 til at træde ind foran kameraet, frem for at synche controllere til maskinen.

  5. #7 ja for jeg tænker jo naturligvis på at hvis du skal sammenligne med PS Move f.eks. som jo er den direkte konkurrent efter min mening, hvis du skal kunne opnå samme funktionallitet, altså som du selv nævner med flere og spille MP, så skal du jo alligevel ud og investere i en del controllere, især hvis du skal have fat i begge controllere til Move, nu er Kinect jo bare designet så smart at det er lige meget om du spiller selv eller med flere, kan ikke lige se hvordan en SP Kinect skulle kunne komme på marked så man kan spare lidt hvis man kun er sig selv, det er jo slet ikke den tankegang som er bagved, men hvis vi tager udgangspunkt i man kun er sig selv og skal have kamera og begge slags controllere til PS Move, så kommer prisen da også op i nærheden, stadig billigere med Move, men det er da ikke mange penge der adskiller dem, hvis vi tager det scenarie.

    Men ja self. hvis du sætter det op hårdt mod hårdt, så er PS Move starter pakken lang billigere, men mener altså også at du er væsenlig mere begrænset med den starter pakke, så synes egenlig bare at prisen på Kinect er meget passende i forhold til funktionalliteten, og teknologien bagved, men du hører mig self. ikke brokke mig hvis den blev billigere. Det er klart.