Hvad du kan og ikke kan

Ethvert kontrolinterface har sine egne begrænsninger, hvad end du bruger en Wii, en PS Move eller sågar en standard controller, og Kinect er ingen undtagelse. Jeg vil dog godt understrege at denne lille sektion ikke er negativ kritik, men blot en forklaring af, hvad du kan forvente at kunne udrette med Kinect. Den handler ikke om minutiøst at gengive din mindste kropsbevægelse komplet uden forsinkelse. Den er et gaminginterface og fokus ligger i stedet på at lade dig interagere med den på måder, der virker sjove og naturlige. Den tracker dig via 48 forskellige punkter på din krop, men da der f.eks. ikke dedikeres et punkt til hver finger, er din hånd blot en hånd. Kinect’en klarer sig fint med at finde dine hænder, gengive når dine arme bøjer (håndleddene dog ikke helt så godt), samt rotation af krop og hoved.

BilledeBillede

For at bruge Kinect skal du stå fortrinsvis med ansigtet mod kameraet. Dette krav er fleksibelt nok til at bowling sagtens lader dig kaste vilde kugler, men vender du kameraet ryggen, ophører funktionalitet. At krydse armene for ekstremt kan også sende din figur ud i noget spøjs armgymnastik. Og så skal du forberede dig på en meget lille forsinkelse mellem dine bevægelser og at de udføres på skærmen. Dette vil jeg umiddelbart tillægge den mængde image processing, der konstant foregår i Kinect’en, hvor hurtige dine bevægelser er, samt hvor godt de forskellige spil er kodet. Forsinkelsen kunne mærkes i visse Kinect Adventures minigames, men var næsten usynlig i Dance Central. Det hæmmer ikke din spiloplevelse mærkbart og har kun sjældent inflydelse på hvor sjovt du har det med Kinect.

8 KOMMENTARER

  1. God anmeldelse, regnede med at kinect ville være dødens pølse, men min interesse er da steget en kende efter at have læst den her

  2. Hvis du kun kan købe et spil til at starte med, så køb Dance Central. Det er klart det bedste. Kinect Adventures følger med, så der har du nogle af dine minigames.

  3. Well, købte den lidt impulsivt igår, da det var den sidste de havde i min lokale Blockbuster.

    Efter lidt rykken rundt på møblerne (hvilket vi alligevel havde planlagt!), så endte det med at 2 timer fløj afsted sammen med kæresten. Og jeg hyggede mig faktisk, mere end hvad kærestens spil ellers gør for mig…

    Faktisk vil jeg gå så langt som til at beskrive det som en lille revolution, for ingen af os havde prøvet noget lignende før, og følte os lidt ekstatiske. Og Kinecten fangede vores bevægelser rigtig godt, på trods af at vi måske ikke de mest optimale lysforhold osv, hvilket havde været min største frygt…

    Hvis der er nogle, som vil tænde julelys i deres kæresters øjne, så tøv ikke…

  4. #4:
    Ift. at motion control på andre systemer ikke koster 1.199, hvis du kun skal spille alene. Spiller du med andre, er Kinect’s prisniveau IMO ganske retfærdig, men prisen er ikke så fleksibel. At opsætte multiplayer på Kinect er dog en del nemmere, når man blot skal have person nr. 2 til at træde ind foran kameraet, frem for at synche controllere til maskinen.

  5. #7 ja for jeg tænker jo naturligvis på at hvis du skal sammenligne med PS Move f.eks. som jo er den direkte konkurrent efter min mening, hvis du skal kunne opnå samme funktionallitet, altså som du selv nævner med flere og spille MP, så skal du jo alligevel ud og investere i en del controllere, især hvis du skal have fat i begge controllere til Move, nu er Kinect jo bare designet så smart at det er lige meget om du spiller selv eller med flere, kan ikke lige se hvordan en SP Kinect skulle kunne komme på marked så man kan spare lidt hvis man kun er sig selv, det er jo slet ikke den tankegang som er bagved, men hvis vi tager udgangspunkt i man kun er sig selv og skal have kamera og begge slags controllere til PS Move, så kommer prisen da også op i nærheden, stadig billigere med Move, men det er da ikke mange penge der adskiller dem, hvis vi tager det scenarie.

    Men ja self. hvis du sætter det op hårdt mod hårdt, så er PS Move starter pakken lang billigere, men mener altså også at du er væsenlig mere begrænset med den starter pakke, så synes egenlig bare at prisen på Kinect er meget passende i forhold til funktionalliteten, og teknologien bagved, men du hører mig self. ikke brokke mig hvis den blev billigere. Det er klart.