Bordtennis og atletik

Bordtennis gør din hånd til et bat og lader dig ellers straffe den lille bold så godt du kan. Et umiddelbart problem kunne være, at Kinect ikke er skabt til at registrere rotation i dit håndled, men spillet fungerer glimrende på trods af denne begrænsning. Du lever dig uden problemer ind i kampen og topspundne forhænder, slicede baghænder og smash, der kommer helt omme fra ryggen er hverdagskost. Det havde været rart med muligheden for at kunne spille med battet vendt nedad, ligesom det syntes svært at lobbe en bold. Med undtagelse af Track & Field, er bordtennis dog spillets bedste disciplin, der indbyder til indlevelse af kraftanstrengelser, selv om du reelt set bare står og slår ud i luften med hånden.

BilledeBillede

Sidst, men ikke mindst, findes Track & Field, der består af længdespring, diskos- og spydkast, hækkeløb og 100-meter løb. Med undtagelse af diskoskast, involverer alle discipliner at løbe på stedet til en hvis grænse, hvilket kan afskrække nogle. Der er dog ret tilfredsstillende at hoppe 13 meter, eller lægge hele kroppen i kastet, vride dig rundt i luften og smide dit spyd 105 meter ned af stadion. Desuden er blandingen af små discipliner med til at skabe god variation, og blandt alle discipliner, er Track & Field klart den bedste, samt den måde man oftest bruger tid sammen med andre folk. Det er næsten som at gennemføre en miniturnering, i et enkelt minigame.

3 KOMMENTARER

  1. Måske men så igen. Jeg har prøvet det kort og det virker sgu okay, men ikke bedre end move eller wii løsning, men forskellen er nok mere at det er uden controller.