Som det sig hør og bør med ny motion control-teknologi, følger der et stykke introduktionssoftware med, der hjælper folk med at komme ordentligt i gang og lærer dem hvordan de bruger systemet. Således også med Kinect, der akkompagneres af Kinect Adventures. Med Wii’en så vi en art sportsspil, men Microsoft har valgt, at vi i stedet skal riverrafte, indsamle mønter i vægtløshed og den slags. Er det en titel der, som Wii Sports, ryger i maskinen igen og igen, eller skal folk ud og købe ekstra spil for at bruge deres Kinect efter et par dage?

Fem spil – de gode først

I pakken finder du fem forskellige minigames og da dette er alt spillet består af, gennemgår jeg dem én af gangen. De ligger på stærkt svingende underholdningsniveau – vi begynder med det sjoveste. Reflex Ridge sætter dig på en træplatform, der kører på skinner igennem en forhindringsbane. Du kommer til at hoppe, dukke dig, samt gå fra side til side for at undgå forhindringer, der svinger ind foran dig. Desuden skal du ofte posere for at indsamle point, der er lagt ud i former, der strækker kroppen en bette smule. Underligt nok er det ganske underholdende at hoppe rundt i stuen og sørge for at du kommer helskindet igennem forhindringsbanen. Er I to spillere, skal I tage højde for risikoen for at ramle ind i hinanden, men det gør næsten kun spillet sjovere. At posere for pointindsamling, samt at hoppe hvor det ikke kræves for at øge hastigheden på din platform, giver en robust blanding af handlinger du udfører i dette spil og gør det til samlingens højdepunkt.

BilledeBillede

Dernæst finder vi det spil de fleste stiftede bekendtskab med, første gang Microsoft viste Kinect (dengang Project Natal) frem på E3; Rallyball (der førhen gik under navnet Ricochet). Du slår/sparker en bold ned mod enden af en squash-lignende bane og forsøger at ramme et bestemt antal målskiver, inden tiden løber ud. Dette er spillets mest velfungerende minigame, og du har ingen problemer med at ramme det du sigter efter, eller at slå bolde tilbage i tide, når først du justerer dig til den lille forsinkelse på dine bevægelser. Og når du pludselig rammer bonusskiven, og din ene bold bliver til syv, er det både fibrilsk og morsomt at forsøge at holde dem alle i spil. Samtlige minigames tager billeder af dig undervejs, og Rallyball producerer de mest Kinect’ede billeder, hvor du fanges i absurde positioner med et smil på læben.

5 KOMMENTARER

  1. #1 6 er jo netop ikke en elendig karakter.

    6/10 – Acceptabelt
    Her ser man starten på noget godt. Sekseren kan have flere spændende ideer, flot grafik eller andre eksempler på god spilkvalitet. Er man fan af genren, kan man sagtens få mange sjove timer sammen med en sekser, som rent faktisk kan byde på en solid omgang underholdning. Der skal dog tages forbehold for, at spil i denne kategori stadigvæk kan have et eller flere mærkbare problemer og oftest en del mangler. Her skal det anbefales at prøve en demo eller forhøre dig omkring spillet iblandt andre brugere på Daily Rush, inden du kaster penge efter sekseren.

  2. #1
    Tvivler nu på at det ryger på hylden inden for 2 år. Tænk på, det er jo stort set bare 2 web cams og en mic, resten er ren software. Det vil uden tvivl udvikle sig, blive bedre, nye måder at anvende det osv. Det vil formentligt være bygget ind i windows 8, som en del af opperativ systemet… Som det er nu, så har jeg ingen interesse i at lege med det, men om 2 år så er jeg sikker på det er nået langt i udvikingen og der er fundet på gode måder at anvende det. Den dag det fungere solidt, så vil jeg være på.

  3. Enig i karakteren, Kinect Adventures er en udemærket demonstration af forskellige gameplaymuligheder i Kinect, og så heller ikke meget mere. Som Partyspil er det sjovt, men det er ikke noget der har vildt stor replay value. Jeg har investeret i Dance Central og Your shape fitness evolved, og begge titler er langt mere finpudsede og velfungerende end Kinect Adventures. Jeg var ret skeptisk overfor Kinect da det blev annonceret, men heldigvis har det overgået mine forventninger. Jeg er sikker på det nok skal blive en stor succes. Det ultimativt største problem ved Kinect er pladskravet..