Er du klar til at slå en backflip fra toppen af en sportsvogn, der drøner ud over en væltende kæmpebro med 250 km/t, hvor den omtalte sportsvogn er pakket ind i eksplosiver, der skaber en kædereaktion, når bilen hamrer ind i et par gigantiske siloer fyldt med ekstremt brandbart materiale, hvilket udsender en enorm sky af røg og ild, der dækker hele himmelhvælvingen, alt imens du går stille og roligt væk fra balladen? For seje fyre kigger ikke på eksplosioner!

En tynd kop te

Just Cause 3 har været længe undervejs. Og længe ventet. I hvert fald hvis du, som jeg, var stor fan af Just Cause 2, der for alvor viste, hvordan en moderne digital actionman skulle gebærde sig, når der skulle jagtes diktatorer. Der er endnu engang tale om et open world spil i 3. person, ganske som vi kender det fra Just Cause 2. Denne gang har en ond diktator lagt sin klamme hånd på det sydeuropæisk inspirerede og ganske fiktive Medici, som holdes i et undertrykkende jerngreb. Nu er Medici så bare Rico Rodriguez’ hjemstavn. Og det må General Di Ravello selvfølgelig bøde for.

Der er en gennemgående historie, hvor Rico møder gamle venner og fjender og må slå sig sammen med et B-hold af skøre og skæve personligheder. Men ud over et par interessante karakterer, der ikke rigtig får lov til at brede sig ud eller vise nogen form for dybde, står du selv for at skabe din historie i Just Cause 3. Dine bevæggrunde for at kaste dig over Di Ravellos oppressive styrker koges ned til, at Di Ravello er en manisk galning, og alle hans soldater er onde, sjæleforladte/intelligensforladte håndlangere. GIV LOS SØMAND!

Billede

Selvom spil i sandkasse-genren ikke behøver en stærk historie og et meget styrende narrativ, byder Just Cause 3 på en meget forglemmelig historie, fyldt med todimensionelle karakterer og uinteressante problemstillinger. Der savnes mere substans i fortællingen, selvom der er tale om en rigtig B-films actionklasker, som vi så enormt mange af i 80’erne og de tidlige halvfemsere.

Selvom en stærkere historie ville have klædt spillet, viser det dog nok blot mest af alt, at gameplayet er det helt centrale element. For de historier, du fortæller fra Medici, er ikke om karakterdrama, men om det drama du selv skaber ved at svæve, flyve, køre og springe rundt … og sprænge alt i luften. Og det er typisk også meget sjovere at skabe sin egen historie, da gameplay jo er det vigtigste i et spil (lige bortset fra grafikken *host host*).

Øriget ligger for dine fødder

Og gameplay er der i spandevis. Endda fra første sekund, modsat flere andre sandkassespil, hvor der skal spilles i timevis og gennemgås alenlange træningsmissioner. Sådan er det ikke I Just Cause 3. Hele Medici er stort set åbent fra første færd. Det er et gigantisk ørige, med en kæmpe central ø, flere mindre øer og massevis af små landmasser. Øerne er delt ind i provinser som igen er delt ind i forskellige småbyer, storbyer, lufthavne, militære installationer og baser af varierende størrelser. Ser vi bort fra selve hovedmissionerne, ligger hele øriget klar til at blive fravristet Di Ravellos klamme greb. By for by, base efter base skal du som Rico befri dit hjemland, og du bestemmer helt selv, hvornår, hvordan og i hvilken rækkefølge, du begynder at ødelægge diktatorens kontrol over Medici.

En by overtages typisk ved at ødelægge skilte, højtalere, propaganda vogne og politistationer med mere. Militærbaserne er mere udfordrende, da de ofte er meget store og byder på både antiluftskyts, helikoptere, kampvogne, kampfly og massevis af fjendtlige soldater. Når du har bombet de sidste af Di Ravellos styrker og bygninger i jorden, overtager du området og oprørerne rykker ind. Herefter åbnes der op for en række udfordringer, der udgør spillets progression/unlock-system. Det kommer vi ind på, på næste side.

Omfangsmæssigt er Medici omtrent på størrelse med Just Cause 2, som var absolut enormt. Spil som GTA V og Fallout 4 blegner ved siden af Just Cause 3, hvis vi snakker om rå størrelse. Dog er Just Cause 3 fyldt med store marker, skove og stort set tomme områder dækket af græs og buskadser. Der er bestemt ikke den sans for detaljer, som vi finder i de to førnævnte spil, og meget af spilverdenen mangler den “håndlavede” følelse, som netop er gennemgående for GTA V og Fallout 4.

Billede

Men en lav detaljegrad i banedesignet betyder ikke så meget. For du har sjældent tid til at tage dine omgivelser ind. I hvert fald ikke med under 150 km/t. For Just Cause 3 føles simpelthen for langsomt, hvis du ikke drøner afsted i en sportsvogn eller hænger med hovedet nedad under et jagerfly. Selv når Rico løber rundt og skyder til højre og venstre, føles det hele for langsomt. Det er ikke ment negativt, fordi Just Cause 3 handler om fart, momentum og heftig action.

Minispil og tandhjul

Generobrede områder byder på en lang række udfordringer. Der er racerløb på landevej, offroad, på vandet og i luften. Der er udfordringer til dine evner i at bruge spillets fantastiske wingsuit og selvfølgelig også minispil, der udfordrer dig til at ødelægge mest muligt med helikoptere, biler, pistoler, maskingeværer, RPG’ere og alle mulige andre fantastiske redskaber.

Du har mulighed for at tjene op til fem tandhjul per challenge, der efterfølgende bliver brugt til at låse op for en lang række nye evner til Rico og hans udstyr. Racerløb giver unlocks til bilrelaterede ting, wingsuit challenges låser op for ting relateret til at komme hurtigt og effektivt rundt og challenges med fokus på ødelæggelse, gør dit arsenal mere prægtigt. Disse minispil rangerer fra det frustrerende svære, gennem det ekstremt sjove og til det monotont lette. Størstedelen er heldigvis solid underholdning, og motivationen for at åbne op for flere områder, for derefter at åbne for flere challenges med efterfølgende optjening af tandhjul, er stor og konstant. Selv sent i spillet, hvor Rico er vanvittig O.P. (Over Powered), er trangen der til at gøre ham endnu vildere.

Billede

Med krog, vinger og skærm skal verden vindes

Just Cause 2 blev kendt for to ting. Eksplosioner og faldskærmen. Just Cause 3 bliver helt sikkert kendt for endnu videre eksplosioner og spillets wingsuit. Tilføjelsen af svævedragten ændrer faktisk hele spillet. Ja, faldskærmen er stadigvæk hamrende effektiv, og den er endnu nemmere at styre og fantastisk at bruge, når man bare vil regne død og ødelæggelse ned fra oven. Men når du skal rundt på det enorme kort, er svævedragten fuldstændig genial. Du skal lige lære den at kende. Det tager måske en halv times tid. Derefter er du flyvende. Bogstavelig talt. Med Ricos grappling hook hiver du dig rundt på kortet med stor hastighed og efter lidt tid med forbløffende stor præcision.

Det er en sand fryd at svæve rundt og se landskabet suse forbi Rico, der glider let og ubesværet hen over byer, skove, baser, vand, bjerge og klipper. Efter en rum tid med dragten er det endda forholdsvis nemt at drøne igennem en af spillets talrige tunneller eller styrtdykke ned langs en lodret klippevæg og rette op i sidste sekund. Svævedragten gør faktisk flertallet af spillets køretøjer, både og fly til skamme, når det kommer til fart. Det er nok kun de hurtigste helikoptere og jagerflyene, der kan matche eller overgå den. Mest af alt er dragten bare hamrende sjov at bruge, og det er den bedste tilføjelse til spillet, og virkelig det aspekt, der adskiller Just Cause 3 fra sin forgænger.

Grappling hook’en er også blevet videreudviklet. Nu kan du hægte dig fast og stå på stort set alle overflader. Du kan endda hænge under et fly og nyde udsigten, eller gemme dig under et klippeudhæng, hvis du lige skal have en pause fra spillets nådesløse action. Du kan også have op til seks aktive reb, når den er fuldt opgraderet, og den er også så stærk, at du kan flytte selv tunge ting. Det kræver dog et par opgraderinger.

En djævel bag et rat

Biler, motorcykler, både, helikoptere og fly er der masser af! De bruges dog sjældent som transportmiddel. Størstedelen af tiden napper du et køretøj, der skal bruges til et eller andet afsindigt stunt og springer ind i en helikopter for at udnytte miniguns og missiler til at nedlægge fjenderne. Og begge dele er ekstremt underholdende. Det er nemlig kun fantasien, der sætter grænserne for, hvor vanvittig et stunt, du kan lave.

Du kan for eksempel smække en masse sprængstof på en bil, hægte den fast til en helikopter og derefter flyve den ind over en militærbase. Her kan du enten bruge den som en “wrecking ball”, eller bare droppe den højt oppe fra og nyde en gigantisk eksplosion.
Styringen af fly og helikoptere er let og ligetil, og alt er ganske arkadeagtigt, som det nu skal være i sådan et spil. Bilerne er desværre lidt tungere at danse med, og det virker lidt til, at der er forsinkelse i forhold til inputtet og den reaktion en bil vil lave. Det er dog ikke værre, end at du kan vænne dig til det. Held og lykke med motorcyklerne. DE er fuldstændig uhåndterlige. Det giver dog en masse sjove situationer, men med mere end 120 km/t, er de ikke nemme at styre. Og SLET ikke, når du er off road!

Billede

Eksplosivt legetøj

På våbensiden ligger Rico bestemt heller ikke på den lade side. Der slæbes altid rundt på fire ødelæggelsesspredere. Et sæt pistoler eller maskinpistoler, en til hver hånd. Et stort gevær á la et maskingevær. Et specialvåben, der rangerer fra et almindelig raketstyr eller granatkaster til laserguidede luftbombardementer og varmesøgende raketkastere med otte miniraketter per skud. Til sidst er der C4 sprængstoffet, som kan sættes fast på alle overflader.

Netop C4-sprængstoffet har Rico uendeligt meget af. Han kan dog kun placere tre til fem ad gangen, før de skal sprænges. Valget af uendelig C4 er perfekt, da man virkelig kan lege med ødelæggelsen, uden at det bliver alt for overdrevent. En af de sjoveste ting er, at C4 kan opgraderes med en raketmotor, så hvis man nu smækker et par stykker på en fjende og fyrer den af, vil fjenden flyve afsted som en kludedukke og eksplodere et par sekunder senere. Man burde kunne gøre det samme med køretøjer – det vises i trailers og i selve spillet – men netop den funktion var bugged i vores eksemplar desværre. Det ville ellers have været enormt sjovt at sende biler afsted og se dem eksplodere som forvoksede nytårsraketter.

Arsenalet er stort, og de eksplosive ting er yderst sjove at lege med, og det er heldigvis også dem, du kommer til at bruge det meste af tiden. For hvor de store våben er kilde til evig underholdning, kan det samme ikke siges om de mere ordinære skydevåben.

Gammeldags og kedeligt skyderi

Når du ikke sprænger ting i luften og skaber eksplosioner, der fylder hele skærmen, er der traditionelle menneskelige fjender, der skal nedlægges. Og her skifter spillet virkelig gear. Helt ned i bakgear. Fjenderne er lallende tåber uden sans for strategi, dækning eller bare almen interesse i deres eget ve og vel. De ses enten løbende imod dig eller stående helt stille. Desuden er størstedelen af fjenderne kuglesvampe, der tager massevis af skud, før de går ned. Selve skyderiet er direkte kedeligt. Skydevåbnene føles ineffektive , og det er ikke sjovt at bekæmpe fjender, hvis eneste udfordring er antal og evnen til at lade kuglerne regne ned over Rico, der heldigvis kan tage ekstremt mange skud.

Et andet problem er, at du får to sigtekorn frem, så snart du sigter på en fjende. Sigtekornet fra dit våben og så et autolockon sigtekorn fra din grappling hook, hvis du nu vil sætte sådan en på fjenden i stedet. Det virker rodet, og fjender nedlægges oftest bare ved at holde aftrækkeren i bund indtil de ikke bevæger sig mere. Det er en skam, at selve skydedelen er ekstremt uinspireret og uinteressant. Der er heldigvis 999 andre og langt sjovere muligheder i Just Cause 3. Men det er ærgerligt, at de ikke har forbedret selve skydedelen siden Just Cause 2. Eller Just Cause 1 for den sags skyld. For den er nemlig fuldstændig ligesom i forgængerne. Tam, tandløs og uinspireret.

Men Just Cause 3 skal selvfølgelig heller ikke spilles som en traditionel shooter. I så fald er du gået helt forkert, og du bør nok finde et andet spil. Just Cause 3 handler om eksperimentation med fysikken, leg og kreativitet i din tilgang til kamp og ødelæggelse. Da jeg aktivt fravalgte at benytte de traditionelle skydevåben og istedet forsøgte andre mere utraditionelle tilgange, blev det hele meget sjovere. Istedet for en kedelig skudduel kunne du jo hidkalde et krigsskib og droppe det midt i basen. På landjorden. Og derefter blæse fjender, benzintanke og resten af basen i stumper og stykker med din strandede krigsmaskine.

Billede

Mere af det samme – bare vildere

Faktisk er Just Cause 3 meget det samme som Just Cause 2. Grafikken er en smule flottere, eksplosionerne er meget vildere og dele af gameplayet er mere finpudset. Men bortset fra svævedragten er spillet faktisk en smule fattigt på nytænkning. På ufattelig vis har de ikke inkluderet multiplayer. Just Cause 2 fik en enorm genoplivning via en modifikation, der åbnede for en vanvittig multiplayerdel. Og det blev afsindigt populært! Udviklerne af Just Cause 3 har dog haft inviteret holdet bag multiplayer-modifikationen over til deres kontorer hen over en weekend, og giver sikkert modderne lov til at tilføje multiplayer senere. Men det er skuffende, at udviklerne ikke selv tør tage ansvaret og lancere spillet med multiplayer. Selvom resultatet sikkert ville være katastrofalt. Men det var jo netop det sjove ved multiplayer i Just Cause 2. Total vanvid!

Efter et stykke tid savnes der lidt mere dybde og lidt mening med galskaben og de vilde ødelæggelser. For selvom det er enormt sjovt at overtage stykke efter stykke af kortet og jagte opgraderinger, så er Just Cause 3 udelukkende båret af gameplayet og spillerens kreativitet. Der er ikke så meget andet. Et sjovt gameplay er bestemt ikke en dårlig ting at basere hele spiloplevelsen på, men alligevel ville jeg ønske, at der var mere. En bedre historie, en dybere mening i at smide Di Ravello ud. Eller hvad med en implementering af Nemesis systemet fra Shadow of Mordor. Det ville passe perfekt ind i et spil som Just Cause 3, og give timevis af sjov og ballade, hvis der skulle jagtes nye generaler og kaptajner i Medici. Efter de første 20 timer, kan følelsen af tomme kalorier snige ind over spiloplevelsen, hvis du ikke fortsætter med at eksperimentere og lege med spillets velfungerende “action-fysik”.

Flot med 200km/t

Just Cause 3 er ikke et spil, hvor du stopper op og nyder udsigten. Detaljegraden er som tidligere skrevet lille, og mange områder er stort set genbrug, genbrug og mere genbrug, endda med helt det samme layout. Teksturerne er ikke synderligt skarpe og tåler ikke nærstudering. Men du skal sgu heller ikke stå og lugte til roserne, vel? Just Cause 3 skal nydes med en minimumshastighed lige under de 200 km/t. Gerne imens der er ild i en eller flere ting, og med mindst én eksplosion i billedet. Når du svæver hen over landskabet eller når de føromtalte eksplosioner fylder skærmen, så er Just Cause 3 faktisk flot. Lækkert, ligefrem. Det er uden tvivl nogle af spilverdenens flotteste effekter, når det kommer til ild og eksplosioner. Det er meget imponerende at se store strukturer vrides i stumper og stykker og regne ned fra himmelen under bål, brand og det, der er værre.

Billede

Vi testede spillet på en Titan X drevet Intel Core i5 maskine, installeret på en SSD. Her ligger spillet 99% af tiden på +100 FPS (60 med v-sync). Der ses dyk i visse situationer, når man er helt tæt på eksplosionerne. Det er dyk ned til omkring 40 FPS. Det er sjældent, og ikke noget der som sådan påvirkede oplevelsen. Din oplevelse vil helt sikkert variere alt efter din hardware. Men allerede nu er der forlydender om meget store performanceudsving på både PlayStation 4 og Xbox One. Vi har dog udelukkende testet PC-udgaven!

Der kom et par dage inden spillets udgivelse en Day 0-patch, eller hvad man nu skal kalde den. Vores review eksemplar blev opdateret omkring den 28. november. Inden opdateringen oplevede jeg heftig “stuttering”, altså hvor billedet ville fryse i et splitsekund, så snart det hele gik lidt hurtigt. Dette er 100% elimineret med patchen, det er derfor vigtigt, at du patcher dit spil.

Konklusion

Hjernedød action. Så kort kan det gøres. Men det er hjernedød action af den bedste kaliber. Var du vild med Just Cause 2 vil du elske Just Cause 3. Det er mere af det samme, bare bedre, flottere og meget vildere. Der er fejltrin i forhold til en kunstig intelligens på amøbestadiet og kedeligt skyderi mano-a-mano, men derudover er Just Cause 3 en virkelig underholdende actionpakke.

Svævedragten er intet mindre end en fænomenal tilføjelse, og den er perfekt implementeret, så den komplimenterer grappling hook, faldskærm og spillets mange maskiner lige som den skal. Just Cause 3 er et spil, hvor kun fantasien sætter grænser. Du skal lege med fysikken, bryde dens love og se hele spilverdenen lægge sig i ruiner for dine fødder. Alt er pakket ind i de vildeste eksplosioner, du kunne forestille dig, og så længe du ikke stopper op, så er Just Cause 3 et flot spil at se på.

Forventer du nyskabelse, dybde og mening, vil du dog gå forgæves. Historien sidder ikke bare på bagsædet. Den er bagbundet i bagagerummet godt på vej til de evige jagtmarker, hvor multiplayer desværre allerede befinder sig. Er du typen, der gerne vil guides igennem en spiloplevelse, og holder dig til de faste rammer, så er spillet ikke for dig, og du kan nok godt slå et par stykker af den endelige karakter.

Men slipper du dit indre legebarn løs, er der timevis af sjov at hente her, og der er hundredvis af sindssyge, vanvittige og “hold nu kæf … så du det?!” øjeblikke, der bare ligger og venter på dig. Skal du med til Medici?

+ Svævedragten er fantastisk!
+ Genial legeplads for sprængfarlige legebørn
+ Du bestemmer helt selv din spillestil
+ Spilverdenens bedste eksplosioner
+ Rico er mega bad ass!

Ingen nytænkning
Kedeligt skyderi
Kunstig non-intelligens
Ingen multiplayer
Tam historie og karaktergalleri

Score:

8/10

Hvad betyder karakteren?

Hvad jeg spillede: Omtrent 35 timer. Gennemførte kampagnen og er i skrivende stund igang med anden gennemspilning og jagter de 100% Hvad jeg spillede på:Titan X, Intel Core i5-4670K @ 3,4GHz, Samsung SSD 840, 16GB systemram. Windows 10. Nvidia driver 359.00

27 KOMMENTARER

  1. Beklager men et skydespil med helt igennem ligegyldige modstandere (ingen AI, ingen effekt fordi man kan tage imod så meget, “kun antallet har en effekt”) og et skydesystem der er så automatiseret og kedeligt.. Hvor hurtigt bliver det ikke trivielt når man ikke engang kan lege i det spil igennem co-op eller 16v16 deathmatch.

    .. og tam historie?
    Jeg forstår ikke 8/10

    Giv dog spillet 6/10 og skriv man skal spille det alligevel fordi det alligevel er sjovt.

  2. #2 Enig, i mit hovedet ville de ting også trække en del mere ned, men smag og behag er individuelt og Bananen vægter tingene anderledes. Synes dog tekstdelen beskriver fint hvorfor det ikke er et spil for mig.

  3. #1 Well … nu er selve skydedelen imod menneskelige modstandere faktisk ikke hovedpointen med spillet. Det er “traversal” med wingsuit og så den heftige ødelæggelse, som jeg også påpeger i anmeldelsen. Derfor trækker det ikke voldsomt meget ned.

    Var det en mere traditionel open world shooter, hvor hovedfokuset på gameplayet var netop at skyde på fjender, så ville jeg bestemt ikke have landet på en 8’er. Så nok mere 5 eller 6.

    Og ja historien er tam, men igen, det har ikke hindret mig i at nyde spillet i omkring 35 timer, selvom en stærkere historie bestemt ville have været dejlig. Især til at give tingene mere vægt.

    Men som jeg konkluderer, så det er hjernedød action. Men rigtig god hjernedød action.

    #2 Præcis, det handler om, hvad man tager med fra spillet. Spiller man det som en alm open world shooter, så skal man, som jeg også skriver i anmeldelsen, hive mindst 2 point fra scoren. Men det spil skal ikke spilles sådan. Det er meningen, at man skal lege og være kreativ med spillet. Og så vægter det ikke så højt, at selve skyderiet imod de menneskelige fjender er uinspireret og meget gammeldaws.

  4. Hvorfor pokker showcase’er de et 980Ti i 1080p?

    Det giver da ingen mening, med mindre de ikke kan få spillet op over 60FPS i 1440p på et 980Ti?

  5. #3.

    Først og fremmest.. TAK for en super lækker anmeldelse! Det var en sand fryd at læse :-).

    Dernæst vil jeg gerne sige at jeg er positivt overrasket over at du har lagt 35 timer i spillet og endnu ikke er blevet træt af det (på trods af den tamme historie). Dét alene fortæller mig at spillet MÅ være sjovt og der må være masser at “lege med”.

    Personligt kan jeg ikke vente med at spille det. Der er desværre halvanden time endnu før det sker

  6. Er der nogen af jer der har lagt mærke til i filmsekvenserne at billedet pludselig bliver sløret? Det lyder måske skørt men flere gange i en video bliver billedet pludselig på samme måde som når man ser en 3d film uden 3d briller :s ved ikke hvorfor.

  7. #6 Måske fordi størstedelen spiller i 1080p. Det kunne jeg forestille mig. Mit Titan X hamrer uden problemer 120 af 99% af tiden. Og et 980ti er jo næsten lige så hurtigt.

    #8 I så fald er det bestemt ikke et spil for dig!

    #10 I aim to please. Næste gang skriver jeg bare “Harddisk”.

    #11 Yeah, du har ret

    #12 Ikke hos mig. Det lyder underligt!

    #13 Hmm … Hvad har jeg skrevet? I så fald skal jeg da lige rette

  8. #14.

    Tænkte nok det var den SSD der var i spil :).

    Jeg fik så bekræftet hvor sjovt spillet er, igår!

    Jeg havde kun spillet en halv time, før jeg havde sendt den første soldat til månen (My little Rocketman) og kort tid efter, måtte jeg selv prøve!.. Alt for sjovt jo!

  9. Uuughhh. Nåede 10 minutter ind før hele PC’en går ned med BSOD. Flot Avalanche. Virkelig flot.

    Endnu et spil der kun lige er nået beta-stadiet, men som kastes ud på markedet alligevel.

  10. #16 hehe, ja det er sjovt at lege med de boosters!!!

    #17 Træls at du har problemer! Launch patchen fixede alle mine, og har ikke haft problemer siden heldigvis.

  11. Er det bare mig eller er styringen af biler helt afsindig sluggish!? Det tager nærmest et par sekunder fra man drejer på controlleren til man rent faktisk ser respons på skærmen. Virker helt åndssvagt. Kan ikke umiddelbart spotte noget i settings, der kan ændre ved dette.

    Derudover: Nogen, der har fundet ud af, om man kan inverte styringen for fly og helikoptere?

  12. #19 Ja, styringen er crap. Det er som om, at den tager et splitsekund for at registrere dit input og derefter går den HELT AMOK AAARRRRGGG!!!

    Du skal tappe dit joystik som var det en tast på dit keyboard, det synes jeg fungerer bedst.

    Og hold dig langt væk fra motorcyklerne

  13. #21 Yeah well … en solid AI og bedre historie ville være fedt. Men for mig er det ærlig talt sekundært i Just Cause. Har nu rundet 50 timer og 2 gennemspilninger, og er faktisk slet ikke færdig med at free roame og lege.

    Nu sidder jeg bare og venter på mods. Det bliver så mega fedt med multiplayer!

  14. Jeg varmer op med 2’eren (PC) med er ved at gå død af 2 årsager

    1: Jeg mangler ammo hele tiden
    2: Jeg synes jeg bliver sat ufatteligt langt til tilbage når jeg dør. Selv efter at have lavet et savegame, smides jeg tilbage til forrige missions afslutning selvom jeg i mellemtiden har fået 100% på en anden base.

    punkt2 er klart det værste. Nogle tips?