EA Games har lavet et bud på en James Bond film i form af spillet James Bond 007: Nightfire. Et FPS-spil krydret med lidt kørsel i bl.a. Bonds Aston Martin. Nightfire er ikke lavet over en 007-film, men er derimod en helt ny historie for den Martini-drikkende og kvinde-forførende agent.

I Goldeneyes fodspor

Der er gennem årene blevet skabt en del Bond-spil. Det eneste virkelig gode var Goldeneye til N64. Goldeneye var den første vellykkede fps til en konsol, samt den første mulighed i denne genre for at spille fire på en skærm. Spillet blev i flere blade kåret som årets spil.
Nightfire prøver at følge i Goldeneyes fodspor ved både at have singleplayer-missioner samt en rimelig varieret multiplayerdel.


Når man er én….

Billede

Singleplayerdelen består af den til spillets formål udviklede historie “Nightfire”. Eventyret er det sædvanlige mix af flotte kvinder, smarte biler, eksotiske lokationer og en superskurk. Selve Plottet er ligesom i filmene lidt underordnet, så længe resten af ingredienserne er til stede. Og jeg må give EA, at de har gjort meget ud af at skabe den rette 007-stemning. De har endda lavet en indledningsfilm med en sang, damer, flammer og våben, ligesom i de rigtige film. Ud over det er der en del gadgets, som man kan bruge gennem spillet bl.a.: en laser, en gribekrog og min favorit: en kuffert med indbygget fjernstyret maskingevær. Der er også tilpas mange forskellige våben, der stort set alle sammen er udstyret med secondary fire, noget der altid er rart at se. Hvis man klarer missionerne godt, vinder man opgraderinger til sine våben og ekstra gadgets, hvilket fungerer fint.

Billede

First-person-banerne en blanding af almindelig kamp krydret med lidt stealth-em-up hvor man ikke skal opdages af fjenden. Man når at vade rundt i sne, et slot, et højhus, et industrianlæg, en underjordisk base, for til sidst at få en rumdragt på og svæve rundt uden for jordens atmosfære. Der er knyttet objektiver til hver bane, de er ret simple og er for det meste opnået ved at nå til et vist punkt på banen, og derefter udføre en simpel handling. Der er ikke den store puzzleløsning forbundet med dette. Banerne er ikke specielt store og virker lidt for lineære, på nær et par få undtagelser. Dette bevirker at man ikke føler at man har den store indflydelse på handlingen i Nightfire. Baggrundsgrafikken er ikke dårlig, men lever dog ikke op til f.eks Medal of Honor´s lækre grafik.


Billede
Billede



4 KOMMENTARER

  1. Det var nok sygt,den anmedelse fik mig til at tænke på
    S.D.I til amigaen eller var det bare en følselse af misforståelse der led ud i et smack på spanden?