Det er godt nok to måneder siden Playdead udgav INSIDE på Xbox One, men dengang fløj spillet lige under vores radar. Det bliver der rådet bod på nu, i forbindelse med at PS4-versionen nu har set dagens lys.

LIMBO med mere

Danske Playdead markerede sig i stor stil da LIMBO blev udgivet i 2010, og udvikleren fortsætter stilen ufortrødent med INSIDE. Fokuserer man udelukkende på gameplay, har vi med en puzzle-platformer i to dimensioner at gøre. Du tager styringen over en ung dreng, med en fortid man kun kan gisne om og en fremtid gemt lige udenfor højre side af skærmbilledet.

Ensom og magtesløs løbes der for livet
Ensom og magtesløs løbes der for livet

Det er uhyre simple manøvrer man kastes ud i, hvor løb og hop udgør størstedelen af bevægelserne, og skub af kasser, greb om håndtag og lignende udgør resten af akrobatikken. Den minimalistiske tilgang til gådeløsning, passer da også glimrende til det subtile univers man befinder sig i.

De fleste puzzles er ikke af benhård hjernevriderkaliber, men de er dog fremragende udtænkt, og udførelsen af dem sidder lige i skabet. Særligt timing udgør en stor rolle i gådeløsningerne, og da det mere end én gang er den visse død der venter hvis man tøver bare et øjeblik, er der rigeligt med incitament til at holde tungen lige i munden, og røven på kanten af sædet.

De glubske hunde er ikke til at forhandle med
De glubske hunde er ikke til at forhandle med

Det er dog på ingen måde den simple styring eller de veludtænkte puzzles der får INSIDE til at stråle igennem, men nærmere den indpakning som spillet præsenteres i.

En minimalistisk lækkerbisken

Hvor LIMBOs silhuet-facade medvirkede til at bygge et stilrent 2D-maleri, byder INSIDE velkommen til en flerdimensionel præsentation, hvor det stadig er mørkegrå toner der dominerer udtrykket, mens subtile farver markerer særlige fokuspunkter. Der er stadig ingenting på skærmen, som ikke tjener et formål, hvad enten det er en knap der skal trykkes på for at fremskynde progressionen, eller om det er nogle af interaktionerne i baggrunden der bidrager til den trykkende stemning.

INSIDE vil af flere omgange manipulere den tredje dimension og nedbryde den væg der er mellem ”spillefladen” og omgivelserne i baggrunden. Det kan være hunde der kommer løbende fra horisonten eller baglygterne fra en lastbil der lige så stille svæver bort, men samhørigheden omkring alt hvad der foregår på skærmen, besidder en elegance man ikke ser i lignende udgivelser.

Pas på med at gå for hurtigt frem, hvis du ikke vil opdages
Pas på med at gå for hurtigt frem, hvis du ikke vil opdages

Dertil spiller både det subtile soundtrack og det underspillede lydbillede sig direkte ind i bevidstheden, og intensiverer de kritiske scener, hvor et trosspring afgør om man bliver omdannet til ormeføde, eller om man slipper med skrækken. Jeg var aldrig i tvivl om hvornår jeg var i fare, og rent instinktivt forsøgte jeg at trykke den venstre analoge pind længere mod højre end den egentlig var bygget til, når først en af mine eftersættere begyndte at hale ind på mig.

Det er følelsen af forsvarsløshed der forsøges formidlet, og målet rammes til perfektion.

Mørkesort humor

Du får aldrig en helt konkret fortælling serveret, men med en overlegen nonchalance præsenterer INSIDE sine præmisser som en selvforklarende faktualitet. Tankeløse droner i menneskeform er helt naturlige. Morderiske skabninger under vandet er en selvfølge. At der udføres atomsprængninger i nabokommunen er da soleklart. INSIDE undskylder aldrig sine skøre påfund, men forlanger at de bliver taget for sandheder, og ganske rigtigt, følte jeg aldrig trang til at forstå hvordan denne verden hænger sammen; det gør den bare!

Skabningen bag ruden ser måske uskyldig ud, men faren lurer ...
Skabningen bag ruden ser måske uskyldig ud, men faren lurer …

Kan man værdsætte det absurde og akavade i en mørk dystopi, kan INSIDE også hive nogle gode grin ud af spilleren. Én ting er de groteske måder den stumme knægt kan lade livet på, men den underliggende fortælling der skal læses mellem linjerne, er så ufrivilligt komisk, at man skammer sig over at grine af den sørgelige tilstand verden er i. Det er den slags humor man burde rynke på næsen af, men som man ikke kan undgå at overgive sig til.

Særligt slutningen efterlod mig gispende efter vejret i rene latterkramper, til trods for de unægtelig sørgelige omstændigheder der førte til dette klimaks. Det er uden tvivl den morsomste tragedie jeg nogensinde har overværet i spilsammenhæng, og lige så højrøstet jeg kan le, lige så musestille kan jeg blive når det hele slutter med en blodig maveplasker. Jeg føler allerede jeg har sagt for meget, men det er den slags oplevelser der kommer til at præge mit sind adskillige år fremover.

Konklusion

Jeg har med lys og lygte søgt efter noget negativt at sige om INSIDE, men jo mere jeg bestræber mig på at finde en svag knæskal jeg kan plante en sabel i, des mere indser jeg at det vil være for meget at forlange.

Hvad INSIDE byder på, er lige præcis hvad man skal nøjes med. Mere havde været for overdådigt og mindre ville nedbryde det i forvejen subtile eventyr.

Det danske hold hos Playdead har ikke bare lavet en fantastisk 2D-platformer; de har lavet et fantastisk spil!

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Inside (PS4)
10/10
Forrige artikelUbisoft lukker og slukker for fire free-to-play spil
Næste artikelProblemfri lancering af World of Warcraft Legion

17 KOMMENTARER

  1. God anmdelse og jeg er helt enig. Det spil er så godt skruet sammen at det fatter man slet ikke. Kort, ja, men hele designet gør at man ikke rigtig tænker over det når man gennemfører. Man føler virkelig at man har været på en eller anden form for eventyr i en meget, meget mørk og bizar verden. Og det hele flyder så perfekt gennem spillet at man gang på gang bliver imponeret over deres påfund.

  2. Tak for anmeldelse du har givet mig lyst til at prøve det (jeg er dog i forvejen stor fan af Limbo, så købet er for mig obligatorisk). Lige en lillebitte ting: du får brugt ordet, “subtil”, 4 gange i en relativt kort anmeldelse, og det er måske lige i overkanten. Men igen, ellers en god anmeldelse!

  3. Og jeg har skrevet “anmeldelse” 3 gange på ret lidt plads, så: nevermind! det er egentlig ret underligt/uheldigt, at man ikke kan redigere en post i en artikel…

  4. @jacques – Haha, du rammer mig sgu lige på stolthedsnerven

    Nu hvor jeg læser igen her til morgen, har jeg desuden fundet en del tyrkfejl som jeg også lige skal rette til.

    Jeg lader dog de subtile subtiliteter stå subtilt i den subtile tekst

  5. Playtestede det i sin tid, for godt og vel 2-3 år siden, og allerede dengang var det fantastisk og vanvittigt gennemført. Jeg har derfor, uden at måtte udtale mig, været godt og grundig frustreret over, at det ikke er udkommet før nu. Det har i dén grad taget sin tid, men har været ventetiden værd!

  6. Hvis der endelig skulle være noget negativt at sige om dette spil så skulle det være at gåderne generelt er lidt for nemme og at det er en lille smule for kort. Det er dog opvejet af en fantastisk stemning og episke scener. Jeg tabte kæben op til flere gange.

    Jeg synes LIMBO havde en passende sværhedsgrad og længde. Dette spil er FEDT ingen tvivl om det, men det måtte godt have været lidt svære.

  7. Helt utrolig enig med #12 – men hyggede mig enormt undervejs. Havde ingen problemer med at give ‘fuld pris’ (149) for dette.

    Håber ikke der skal gå 4-5 år til den næste i ’serien’…

    Findes der noget der er lige så gennemført lækkert og let at gå til?

  8. Grundet din anmeldelse Chrism, købte jeg det 2 dage siden, og nu hvor jeg er igennem, må jeg give dig helt ret i din konklusion af spillet.
    Jeg sidder også tilbage med en følelse af at have været på et underligt eventyr, i ét fandens flot univers.
    Det er helt klart et af de bedste spil, jeg har spilet MEGET længe.
    Altså det er urimeligt at sammenligne det med Uncharted 4 osv., men hvis man tager spillet for, hvad det er, så synes jeg, det rangerer omkring et sådan spil indenfor Insides genre.