Historien
Spillet følger som sagt den nye film i handling. Harry er, trods advarsler, på vej til sit andet år på troldmandsskolen Hogwarts. Han rejser til at starte med i en flyvende bil. Der sker dog visse ting på rejsen der gør at det hele ikke foregår helt planmæssigt. Når du ankommer til Hogwarts skal Harry til at sidde på skolebænken for at lære andenårs besværgelser og andre ting. Man kan også spille Quiddich, der er den magiske sport der inkluderer heksekoste, bat, bolde og ringe i luften.
Man opdager hurtigt at der er noget galt, bl.a. viser det sig at nogle af troldmandseleverne er forstenet på mystisk vis. Hvad er der mon sket ? Det skal man så finde ud af som i nok har regnet ud.
Der er også en del ting som man kan samle på gennem spillet vigtigst er troldmandskortene, der er en slags samlekort med billeder af berømte troldkarle og hekse. Hver gang du har 10 stiger din livsbar en smule. Derudover kan du finde Berties Multismagsbønner, Kedelkager, uglegodter til din ugle Hedvig, troldmandspenge og mælkechokoladefrøer. Tingene har forskellige funktioner og er med til at få én ind i den rigtige Harry Potter stemning.




























Godt arbejde matzon, måske noget man skulle smide i en kasse og give til lillebror
Forbandet.. takket være din artikel, som min ellers evnesvage lillesøster på mirakuløs vis har browet frem til, har hun nu ombestemt sig fra timesplitters (xbox) til harry potter.. *hulk*.. havde ellers lige håbet på, at jeg kunne game spillet selv når hun engang var blevet træt af første bane.. men det kan du jo ikke gøre for
God artikel by the way, min lillesøster kunne læse den uden hjælp, smart skrevet
skægt at se forskellen på anmeldelsen af GC udgaven vs PS2 udgaven …
På PC er det meget anderledes, men da jeg satte en gruppe 8-14 årige til at sidde og spille det, morede de sig da fint i flere timer….
Glimrende arbejde Mads, jeg synes altid du laver gode anmeldelser, bare lidt ærgerligt at man ikke kan linke ind på de forskellige anmelderes reviews!