To kæmper mødes
Halo Wars er resultatet af mødet mellem kendte Ensemble Studios og Halo-universet. Ensemble Studios startede i 1997 Age of Empires-serien og opnåede stor success med flere af spillene I serien. Det er derfor ikke overraskende at Ensemble blev valgt til at udvikle et RTS-spil som bygger over Halo-universet og det er præcis hvad der har udmøntet sig i Halo Wars. Halo-serien er en hæderskronet spilserie der har haft enormt høje salgstal og det må være have været en drøm at få noget af succesen leveret på forhånd i form af Halo-mærkatet.
Men det har nok ikke været lige sjovt at være Ensemble-medarbejder på dette spil som skulle vise sig at være deres sidste projekt. Udviklerne lukkede i januar 2009 efter sidste linie var programmeret i Halo Wars.
Bliver Halo Wars så en værdig nekrolog for Ensemble Studios? Læs videre og find ud af det.
![]() | ![]() |
Tiden før den tid du kender
I Halo Wars placeres du i midt i kampens hede på planeten ’Harvest’ hvor slagene mellem USNC og Covenant-styrkerne har raseret i fem år.
Du kastes, ved hjælp af imponerende flotte mellemsekvenser, ind i den verserende kamp imellem USNC- (United Nations Space Command) og Covenantstyrker i det herrens år 2531. Læsere der er særligt godt bevandrede i Halo-mytologien vil vide at det er 20 år før det første Halo-spil fra 2001; Halo: Combat Evolved. USNC, ledet af den arketypiske Captain Cutter, har kæmpet i fem år for at få overtaget på planeten Harvest. Det lykkedes næsten men Covenant, ledet af ’The Arbiter’ og ’The Prophet of Regret’ er vendt tilbage fordi de, på bedste The Thing manér, har fundet noget spændende i isen på planeten.
Som sædvanlig tegner det aldrig godt for menneskeheden når der bliver noget som helst i isen og den hårdkogte sergent Forge bliver sendt af sted for at genopbygge styrkerne på Harvest og undersøge hvad Covenant har gang i.
Herefter fortsætter den velskrevne historie og uden at afsløre for meget, er det klassiske setup med damen i nød, eksploderende sole og forsvundet oldtidsteknologi, dét man går igennem på de cirka syv timer spillet tager i singleplayer på den normale sværhedsgrad, hvoraf der dog er fire flere.





























Det lyder som om, at spillet er, hvad jeg forventede. Jeg overvejede lidt, om dette skulle være mit første RTS på Xbox’en, men jeg tror sgu, at jeg springer over.
Jeg kan desuden godt lide din konklusion om, at det muligvis er Ensembles forestående lukning, der er skyld i, at dette spil med et ellers kæmpe potentiale, ikke er mere end endnu et RTS i rækken. Det lyder (for nu at sige det på Mythbuster’sk) plausibelt.
Lige præcis Halo-universet er så sindssygt oplagt til at gøre et eller andet, der redefinerer enhver spilgenre, man forsøger sig med. Det er så populært, at det nok skal sælge, selvom man kvajer sig, så hvorfor ikke tage chancen og gøre noget nyt.
Mange af de helt store spil, som vi vil huske for evigt tog chancen, selvom de havde mindre chance for succes, så jeg synes godt nok, at det er ærgeligt, at de ikke gør noget særligt ud af det med det her spil.
Nå, jeg downloader demoen (hvis der er/kommer én?), og så må vi se.
#3 Demoen er allerede ude.
Er det ikke bare et forsøg på at presse citronen, eller hvad er den dybere mening lige med at lave et RTS spil baseret på et FPS spil’s univers?
#5 Presse citronen? Nej det tror jeg godtnok ikke. Halo-universet har jo en fabelagtig dybde, og som fps indeholder det jo ikke kun en enkelt soldat imod alt og alle. Halo var jo netop kendt for et væld af køretøjer og to store faktioner der bekrigede hinanden. Sublim opskrift og materiale til strategispil.
#5 samt at Halo oprindeligt var planlagt som et rts til pc og mac.
RTS er nok den genre, jeg bare ikke kan forestille mig at spille uden mus + keyboard (FPS på konsoller har jeg heller ikke meget fidus til – jeg har ikke hørt om noget konsol-FPS, som ikke har autoaim i større eller mindre grad til at kompensere for, at controlleren er noget hø til formålet… circle strafe anyone?)
At Halo Wars er til X360 kan vist kun skyldes een ting: MS’s marketingsafdeling.
Hvad skete der egentlig med den her anmeldelse? Så at den var oppe for et styk tid siden men forsvandt så igen sammen med alle kommentarene (#1-3)
Syntes bare stadig det er tamt at lave et så anderledes spil gameplay mæssigt, selvom universet måske er godt til formålet…
Virker som om det bare er mangel på kreativitet og nogle hurtige $ da navnet i sig selv vil sælge en hel del!
Anmeldelserne viser jo også at det ikke er specielt spændende…
“Når man sidder og spiller, kan man ikke lade være med at tænke på hvor innovationen er blevet af. Halo Wars begynder efterhånden som spillet skrider frem at ligne ny vin på gamle flasker med en stor fed Halo-etiket klistret på.”
– er det ikke at presse citronen?
Tror konklusionen er forkert mht lukning, Ensemble Studios har altid prøvet at holde tingne simple, nogen gange alt for simple.
Bare tag grafikmotoren fra AoE I v AoE II
AoE I
– animeret vand
– balistisk bue af balista spyd
AoE II
– uanimeret vand
– ingen balistisk bue af balista spyd (scorpion)
Selv i AoM var specielle evner hos monstre og helte på autocast.
Kun i AoE III var der enheder hvor man kunne manuelt styre, hvornår de skulle benytte deres specielle egenskaber/evner.
Jeg har ikke nogen 360 eller anden consol, men jeg fik da prøvet det kort ved en kammerat, og der synes jeg da netop at styringen var noget af det bedste ved spillet.
ps. ellers gg
[…] Halo Wars 1 (læs vores anmeldelse her), er spillet bygget op på sten-saks-papir med de sædvanlige enheds-balancer. Har du i det hele […]