Halo Wars 2 er på banen og… ja, kender du det, når man rydder ud i kummefryseren og finder en portion gryderet fra februar 2009? Dette er gryderettens strategiske historie, nænsomt optøet og pænt serveret. Med eksplosioner!

Soldater på dåse

Efter 28 år i fryseren, bliver Kaptajn Cutter, Sergent Forge og resten af Spirit Of Fire tøet op til dåd. Formodet tabt i kamp, har Spirit Of Fire drevet rundt på må og få gennem rummet, med samtlige besætningsmedlemmer i dyb cryo-søvn. De er “tilfældigvis” havnet nær Arken, som er stedet hvor Halo-ringene blev bygget, da et mystisk signal fra Arkens overflade får skibets computer til at vække kaptajnen og hans folk. Nyligt vækket, og sandsynligvis lidt morgengnaven, sender Kaptajn Cutter et Spartan-hold afsted. De møder nogle nye venner og selvfølgelig også nogle nye fjender. Velkommen til The Banished, lad kampen begynde!

God, gammel opskrift

Ligesom Halo Wars 1 (læs vores anmeldelse her), er spillet bygget op på sten-saks-papir med de sædvanlige enheds-balancer. Har du i det hele taget erfaring med RTS-spil, vil du hurtigt føle dig hjemme i de forskellige enheders styrker og svagheder. Styringen er også lige som i gamle dage, hvor man selv på PC kan mærke at spillets brugerflade primært er designet til brug af controllers. Heldigvis kan man på PC lave nummererede grupper, frem for at skulle storme rundt og vælge samtlige eller lokale enheder. Så langt, så godt.

Dine fine, nye fjender er også let genkendelige i egenskaber, da de i høj grad er opbygget efter præcis de samme præmisser som dine egne. Der er nogle forskelle mellem enheder af samme type, og de forskelle er mærkbare nok til at have taktisk indflydelse. Med andre ord, indeholder spillet et udmærket udvalg af enheder, der giver mange taktiske og strategiske muligheder. Et ganske solidt RTS-spil, må jeg sige!

En pæn servering

Det er ikke godt nok at kaste folk ud i væbnet konflikt, bare sådan fordi. Derfor er der selvfølgelig også en historie med i spillet. The Banished er en flok brutale krigsbæster, som blev anvendt til selvmordsmissioner og andre voldsomheder af The Covenant, men de er blevet trætte af situationen, gjorde oprør og er nu deres egne herskere. De er også i gang med at overtage og udnytte Arken, hvilket er hvad der bringer dem i konflikt med Cutter og hans folk.

Gennem spillets 13 missioner, får du en udmærket historie fra Halo-universet og specielt spillets cutscenes er flot lavet med et hæderligt stemmeskuespil. Musikken er ikke noget voldsomt, men ganske passende. Ærlig talt lagde jeg ikke rigtig mærke til den, men det havde dog været mærkbart, hvis den havde manglet. Det kan være vi i Halo Wars 2 finder det ypperste man kan forestille sig inden for baggrundsmuzak?

Middag for to eller flere

Alle og enhver kan hygge sig med et missionsforløb og nyde en ganske fin historie fra Halo-universet. Det er dog også rigtig rart at dele sin oplevelse med andre, hvilket kan ske i spillets multiplayer-dele. Ja, dele. Flertal. Der er nemlig multiplayer som vi kender det, med spiltyper som Domination og Deathmatch. Der er nu også en spiltype som hedder Strongholds, hvor det handler om at overtage flest base-pladser og besidde dem når spillets tidsgrænse udløber.

Her kommer man virkelig på prøve i triagens ædle kunst: Hvilken base skal man overtage, hvilken base skal man beskytte, hvornår skal man flytte sine styrker for at modstå et større angreb, men efterlade sine ydre baser og sine flanker ubeskyttede? Hvornår skal man selv lave enten storstilede angreb eller guerilla-krig?

Menukort eller kortmenu?

Som noget anderledes, kan du nu også spille Blitz. Det er baseret på Domination, men i stedet for at have en eller flere baser, har du (og eventuelle allierede) nu en startbase og en håndfuld enheder. Du (eller I) skal nu prøve at holde kontrollen over flest ud af tre taktiske punkter, og nye enheder eller tricks aktiveres ved hjælp af kort.

Ved at gennemspille historieforløbet, får du en stak booster packs med kort. Hver pakke indeholder fem kort af blandet karakter, som du samler i en samling. Ud af den samling, kan du så lave op til tre decks til hver af de forskellige ledere, du kan vælge imellem. Disse ledere har adgang til lidt mere specielle kort, så de bibringer noget personligt til dine taktiske muligheder.

Synes du at du ikke har kort nok? Bare rolig, du kan få lov at bruge penge på flere kort. Hvis du kender til samlekort, vil du også vide at du selvfølgelig kommer til at få en hulens masse ens kort, som du ikke skal bruge til en hylende fis. Sker det, bliver disse ekstra kort omdannet til opgradering af de samme kort. Et normalt kort kan derved stige i niveau og blive stærkere. Ikke helt dumt, alligevel.

Konklusion

Alt i alt er Halo Wars 2 et ganske veludført RTS med en fin historie og rigtig pæn grafik. Altså er gryderetten fra 2009 altså stadig et godt måltid mad, der tillige er pænt serveret. Til en pris på 549 kr. for en standard portion, vil jeg dog mene at prisen overstiger indholdets værdi. Især når der også inkluderes mikrotransaktioner for spillekort og yderligere tillæg på 200 kr. for season pass, hvor der gerne skulle komme lidt flere missioner end de magre 12 styk i grundspillet.

Grafikken er rigtig pæn, cutscenes er endog meget flotte og veludførte, RTS-elementerne holder vand. Dine nye fjender er dog ganske flade og der er ingen nyskabelser. Der er ingen wow-faktor af kreativitet der retfærdiggør så høj en pris for spillet og kun de mest inkarnerede Halo-fans vil nyde på et dybere niveau. Groft sagt, føler jeg ikke at jeg har spildt min tid, men jeg føler mig heller ikke bevæget eller udviklet gennem den tid jeg har brugt. Jeg har bare været nogenlunde underholdt.

2 KOMMENTARER

  1. @johbe Jah, er temmelig enig. Teknisk set fungerer spillet fint nok, men i forhold til at være noget specielt, der måske ligefrem (gud forbyde det!) gav mere indblik i Halo-universet, falder det fuldstændig igennem.
    Basalt set alt siden Halo 3 har været ligskænding af så mange heste at det ligner et zombie-angreb på et sønderbombet derby.

    Deres animatører til cutscenes er til gengæld temmelig dygtige. Måske de burde kaste sig over CGI-film i stedet for?