Greatest hits gameplay med nyt krydderi
Halo Reach byder på en utrolig sammentømret og velspillene kampagne, der, alt efter sværhedsgrad, tager mellem 8-10 timer at spille sig igennem. Det er længere end Halo ODST, men føles en smule kortere end Halo 3. Man kan dog altid smide skidtet på Legendary og aktivere en masse skulls (der øger udfordringen ved fx. at fjerne sigtekorn og våben), så har man nærmest uendeligt meget spilletid og underholdning. Selve kampagnen bevæger sig heldigvis væk fra den hub-world opbygning Halo ODST introducerede til universet. Halo: Reach minder faktisk mest om Halo: Combat Evolved i sin baneopbygning, der ligeledes have lagt det største fokus på store åbne baner krydret med mindre korridorsegmenter. Halo: Reach genbruger mange sekvenser fra de tidligere spil, som fx. etterens natlige angreb på en Covenant base. Men det er genbrugt med omtanke og vi snakker ikke om copy paste dovenskab.
![]() | ![]() |
Tager vi eksemplet med snigangrebet, så har Halo: Reach nogle helt nye tricks oppe i power armoren. For det første er banedesignet skabt til at snige sig rundt og bruge den super kraftige sniperrifle, til at fjerne fjenderne, en efter en. For det andet introducerer Halo: Reach nye udstyrsmuligheder, der giver en stor variation i gameplayet. Man kan samle nemlig ekstraudstyr op i form af Sprint, Stealth, Shield, Jetpack, Decoy og flere. Man kan kun have et aktivt stykke ekstraudstyr ad gangen. Så inden man går ind til næste kamp, må man ofte vælge, om man vil bruge Stealth, der både gør en usynlig og dæmper lyden fra våbnet, eller om man tager Jetpacken, så man lynhurtigt kan opnå fordelen ved at stå på toppen af en klippe eller høj bygning. Stealth er fx. helt fantastisk, når man skal rydde den førnævnte base, uden at fjenderne aner uråd.
Bungie har lavet en ekstra tilføjelse til formularen. Nu skal man ikke længere bare drøne rundt i Warthogs og enorme kampvogne. Vi skal igennem stratosfæren og kaste os ud i drabelig rumkampe! Det passer nærmest perfekt ind i spillet, der allerede er proppet med køretøjer og andre motoriske adspredelser. Og styringen er overraskende god, selvom det aldrig bliver Wing Commander eller X-wing vs. Tie Fighter.
![]() | ![]() |
Selve kampagnen taber desværre pusten i de sidste par timer. Som i mange andre shooters, så har man til sidst prøvet det hele, om nu bliver der bare skruet op for blusset, hvilket resulterer i den ene kamp efter den anden, hvilket gør spilleren lidt immun overfor alt den action, der flimrer rundt på skærmen. Det er ikke desto mindre den mest helstøbte, varierede og spændende kampagne i Halo universet. Når det er sagt, så er det stadig “bare” det samme (gode gamle) Halo. Bungie slutter med et brag, men i sidste ende savner man noget nyt. Ikke bare lidt nye våben, ny grafik eller ny rumkamp, men noget der ændrer formularen, ikke meget, men bare lidt. Bungie tager den sikre rute, hvilket ikke er en dårlig rute, men en knap så spændende og i sidste ende lidt skuffende rute.





























FIRST!
Glad for at det”kun” fik 9, når nyskabelsen mangler. Tommeltotterne nordpå, Bananmand
#1:
Og mest irriterende
det er sku da lige før man skulle overveje at købe det så. troede virkelig ikke det ville imponere så meget.
#1 Instant ban.
Vaklede meget mellem 8 og 9… men endte sgu på 9 alligevel, da alt bare er så fucking helstøbt. Men det er et lille nital…arg hvor jeg bare hader karakterer!
#1 Nej, vel… super lamt!
#4 Synes sku de karaktere du giver passer utrolig godt til min smag, har før købt et spil alene på baggrund af det og haft samme holdning stort set.
Så det passer mig fint, du skal ikke være så bange for de karaktere.
#4 Kæmp noget mere for at få dem fjernet så
Syntes ikke at et tal siger noget alligevel, meget bedre at læse reviewet og danne sit eget indtryk, og konklusionen er jo der til hvis man bare lige kort vil se vurderingen af spillet
Anyway godt review
#6 Karaktererne skal ikke fjernes!! Læser kun anmeldelserne, hvis det er et spil jeg på forhånd er interesseret i. Derudover plejer jeg bare lige hurtigt at tjekke karakteren, for derefter at bedømme om det er noget jeg gider bruge tid på.
Kan ikke forstå alle de positive anmeldelser om Reach. Jeg synes det er det dårligste i rækken (efter Halo 2)
Historien er kedelig, figuren er ny og banedesignet er ikke særligt mindeværdigt.
Det bedste jeg kan sige om det, er at det gør de andre Halo-spil bedre. Det er fedt at spille 1éren igennem igen.
#8 Jeg er 100% uenig. Reach har det bedste banedesign og kampagne opbygning af alle spillene. Historien er ikke sindssyg, men den mest simple og virkefulde indtil videre, efter min mening.
#8 – Er også helt uenig. Det er måske ikke den bedste historie i campaign, men gameplay er perfektioneret i yderste grad.
Det er nok bare mig der måske er blevet Halo-mæt, selvom jeg egentligt har fået lyst til at spille de andre. Aner det ikke.
Som sagt er vel alle anmeldelser uenige med mig.
Det får en ny chance næste gang jeg spiller serien igennem.
#11 Halo-mæt er jeg helt med på. Der er ikke specielt stor forskel på spillene, hvis man skærer ind til benet. Serien er udviklet sig meget, javist, men oplevelsen er stadig den samme.
Men det er også derfor jeg havde svært ved at bestemme karakteren her…
muligvis en spoiler…
men efter rulleteksterne.. forsætter spillet… (lidt endnu)
nogen der har gennemført denne bane?
#13 What… det har jeg slet ikke spottet Det skal da straks afprøves! Er det svært?
SPOILER
#13 / #14 – Er det ikke meningen at den skal være umulig? Det ender vel med at man dør på et eller andet tidspunkt. En slags survival mode.
->#15 jo det er…
en slags “king of the hill” skermish mission… med kun en udvej…
husk Bananaen.. Spillet er ikke slut bare fordi der er rulletekster til sidst..
ganske ligesom i Halo 3 ODST, Halo3 Halo 1 (og kan ikke lige huske om der er en cutsceen i halo 2)
#16 Havde sgu for travlt til at stene credits igennem desværre
Men kaster mig over det i aften!