Håb trods desperation og det uundgåelige nederlag
Vi springer ned i støvlerne på Noble Six, det nyeste medlem af Noble Team, en flok supersoldater, de såkaldte SPARTANS (hvoraf Master Chief er en SPARTAN-II). Herefter følger vi Noble Team igennem tykt og tyndt, når de prøver at vinde kostbar tid til menneskene på Reach, alt sammen set fra Noble Six’ synspunkt. Selvom man har læst bogen “The Fall of Reach”, der fortæller historien om Master Chiefs opvækst og det altødelæggende angreb på Reach, så byder spillet på en ny vinkel og en masse nye informationer og oplevelser, fordi vi netop følger Noble Team.
![]() | ![]() |
Noble Team starter med at undersøge et dødt radiosignalet fra en lille base. De finder selvfølgelig en lille gruppe af blåvioletrødgulgrønne rumvæsner, der hurtigt bliver lavet om til livløse farveladerklatter spredt ud over det grønne landskab. Men det står hurtigt klart, at en omfattende Covenant invasion er under vejs (Covenant er en koalition af fjendtlige rumbastadoer). Noble Team kaster sig herefter ud i én lang selvmordsmission for at bremse invasionen. Selvom man ved, at Reach er forudbestemt til at falde, så kan man ikke lade være med at nære et lille håb om, at Noble Six og resten af holdet nok skal klare skærene alligevel. Historien er kogt ned til noget basalt og håndgribeligt, men spilleren er hele tiden bevidst om de store overordnede temaer; tanker om menneskehedens totale udryddelse og det spinkle håbe om overlevelse ligger hele tiden og lurer under overfladen. For selvom historien ofte præges af den igangværende mission, så nyder Halo universet godt af den dybe bagvedliggende fiktion, skabt af bøgerne og de tidligere spil.
![]() | ![]() |
Historiemæssigt kunne det dog have været spændende, hvis spillet blev krydret med flere kilder og informationer, fx i form af audiologs, terminaler med enten tekst eller video, altså ting der kunne uddybe universet for de spillere, der ikke lige har læst bøgerne endnu. Men i sidste ende er det en enormt god fortælling, der hives hjem af en fortrinlig og storladen billedside samt et, for Halo-serien efterhånden kendetegnende, mesterligt soundtrack.





























FIRST!
Glad for at det”kun” fik 9, når nyskabelsen mangler. Tommeltotterne nordpå, Bananmand
#1:
Og mest irriterende
det er sku da lige før man skulle overveje at købe det så. troede virkelig ikke det ville imponere så meget.
#1 Instant ban.
Vaklede meget mellem 8 og 9… men endte sgu på 9 alligevel, da alt bare er så fucking helstøbt. Men det er et lille nital…arg hvor jeg bare hader karakterer!
#1 Nej, vel… super lamt!
#4 Synes sku de karaktere du giver passer utrolig godt til min smag, har før købt et spil alene på baggrund af det og haft samme holdning stort set.
Så det passer mig fint, du skal ikke være så bange for de karaktere.
#4 Kæmp noget mere for at få dem fjernet så
Syntes ikke at et tal siger noget alligevel, meget bedre at læse reviewet og danne sit eget indtryk, og konklusionen er jo der til hvis man bare lige kort vil se vurderingen af spillet
Anyway godt review
#6 Karaktererne skal ikke fjernes!! Læser kun anmeldelserne, hvis det er et spil jeg på forhånd er interesseret i. Derudover plejer jeg bare lige hurtigt at tjekke karakteren, for derefter at bedømme om det er noget jeg gider bruge tid på.
Kan ikke forstå alle de positive anmeldelser om Reach. Jeg synes det er det dårligste i rækken (efter Halo 2)
Historien er kedelig, figuren er ny og banedesignet er ikke særligt mindeværdigt.
Det bedste jeg kan sige om det, er at det gør de andre Halo-spil bedre. Det er fedt at spille 1éren igennem igen.
#8 Jeg er 100% uenig. Reach har det bedste banedesign og kampagne opbygning af alle spillene. Historien er ikke sindssyg, men den mest simple og virkefulde indtil videre, efter min mening.
#8 – Er også helt uenig. Det er måske ikke den bedste historie i campaign, men gameplay er perfektioneret i yderste grad.
Det er nok bare mig der måske er blevet Halo-mæt, selvom jeg egentligt har fået lyst til at spille de andre. Aner det ikke.
Som sagt er vel alle anmeldelser uenige med mig.
Det får en ny chance næste gang jeg spiller serien igennem.
#11 Halo-mæt er jeg helt med på. Der er ikke specielt stor forskel på spillene, hvis man skærer ind til benet. Serien er udviklet sig meget, javist, men oplevelsen er stadig den samme.
Men det er også derfor jeg havde svært ved at bestemme karakteren her…
muligvis en spoiler…
men efter rulleteksterne.. forsætter spillet… (lidt endnu)
nogen der har gennemført denne bane?
#13 What… det har jeg slet ikke spottet Det skal da straks afprøves! Er det svært?
SPOILER
#13 / #14 – Er det ikke meningen at den skal være umulig? Det ender vel med at man dør på et eller andet tidspunkt. En slags survival mode.
->#15 jo det er…
en slags “king of the hill” skermish mission… med kun en udvej…
husk Bananaen.. Spillet er ikke slut bare fordi der er rulletekster til sidst..
ganske ligesom i Halo 3 ODST, Halo3 Halo 1 (og kan ikke lige huske om der er en cutsceen i halo 2)
#16 Havde sgu for travlt til at stene credits igennem desværre
Men kaster mig over det i aften!