Spartan vs. Spartan
Master Chief leder efter sin gamle flamme Cortana sammen med resten af Blue Team. Dette tiltaler dog ikke UNSC, som beslutter at sende spartaneren Locke med sit Osiris Team efter ham. Dette er hovedpræmissen for Halo 5: Guardians, som til trods for imponerende set pieces og et ganske habilt manuskript, aldrig formår at komme helt ind under huden på spilleren.
![]() | ![]() |
Der fokuseres meget på spændingerne mellem Chief og Locke, og selvom der ihærdigt forsøges at formidle et personligt udestående mellem de to, fremstår begge som et par umodne børn der slås over et stykke legetøj. Selv i en cut scene hvor de to krigere tyer til nævekamp og Locke formår at lave en ridse i glasset på Chiefs hjelm, falder det helt til jorden når konflikten afslutningsvis ikke løser noget som helst.
Det virker mest af alt som om 343 Industries vil fortælle en optakt til Halo 6, frem for at lade historien kunne indeholde sig selv. Der efterlades alt for mange løse ender, og afslutningen efterlod mig ikke med meget mere end et halvhjertet ”var det det?” som efterspil.
![]() | ![]() |
Hvad der til gengæld formår at imponere, er de førnævnte set pieces undervejs i kampagnen. Når man bevæger sig rundt på de virkelig store arealer, vælter rumskibe rundt med elegant koreograferet kaos og projektilerne flyver så tæt at man undres over at de ikke støder sammen. Når den grafiske kunnen desuden er med i det rigtig gode selskab, kan det være en god ide at minde sig selv om at blinke i ny og næ.
Garvede Halo-spillere finder dog ingen reelle overraskelser, og hele opsætningen lugter langt væk af sci fi-camp. Omgivelserne skal nok tage pusten fra dig, men det gør historien bestemt ikke.































8/10 for et Halo spil med en så ringe single player kampagne, ingen split screen co-op og microtransactions….
#1 – Multiplayer hiver spillet markant op.
Single player-kampagnen blegner og bliver glemt, så snart man hopper online for den “rigtige” Halo-oplevelse. Mikrotransaktionerne var aldrig så påtrængende, at de var forstyrrende for resten af spillet, og der var rig mulighed for at skrabe valuta sammen blot ved at spille.
Jeg kan dog godt se din pointe omkring manglende split screen. Jeg fandt det ikke relevant under min gennemspilning, men kan da godt se at det havde givet mening at inkludere det.
Havde historien været mere appellerende, havde jeg ikke haft skrupler ved at give spilet en ren 9’er.
Den “rigtige” Halo-oplevelse for mig er desværre bare splitscreen på sofaen med en buddy i en fed singleplayer kampagne.
Jeg havde faktisk ventet lidt på, om jeg skulle have en XO nu. Men med en 4-5 timers kampagne, der har de vel nok mindste maps i seriens historie, er det bare slet ikke nok til at jeg vil købe en konsol.
Og så synes jeg faktisk, at hele ideen med de kort lyder enormt irriterende. At de kun kan bruges en gang, og man ikke ved, vhad man får? Det er da bare træls, selvom det er ens for alle.
Jeg er virkelig skuffet over, hvad 343 har gjort ved Halo. 4’eren var det første, som jeg ikke gennemførte. Det var ærlig talt for kedeligt. 5’eren er så det første, som jeg ikke køber.
EDIT: Damn, jeg lyder som et gammelt røvhul. Men jeg vil sgu ha min splitscreen
Jeg spiller Halo kun for SP delen, så jeg venter til et prisfald. Havde ellers lige spillet 1-3 igennem og 4 sidste år, så jeg var klar til 5. Oh well, så er der mere tid til Fallout og Rise of the Tomb Raider.
# 3
Sjovt, 4’eren var faktisk det første Halo jeg nogensinde gennemførte og jeg synes det var rigtig godt.
Synes nu også halo 4 kampagnen var rigtig fed. Helt klart en af de bedre halo historier.
Brugte nu selv på heroic omkring 10 timer i halo 5 single. Så kan ikke rigtig se det til en 4-5 timer. Ellers fedt nok spil.
Halo 4 er efter min mening lort hele vejen igennem. MS burde smide dem for porten og give Halo til et ordenligt kompetent firma, der kan finde ud af at behandle IP’en som den fortjener.