Kritikken

De enkelte baner er i realiteten splittet op mellem hele sektioner af puzzles, som giver et tiltrængt pusterum efter sektioner med action. Spillet har en meget anvendelig pausemulighed, som giver dig mulighed for at uddele kommandoer. Når man møder fjender, kan man nemlig trække sig tilbage eller flygte, om man vil, og vil på et tidspunkt få at vide, at ingen fjender er på sporet af én. Så har man igen fred til at tænke.

Denne type “frizoner” er meget vigtige, da Gunlok er et meget svært spil. Selv efter man har udtømt spillets tutorial for gode råd, kan man havne i situationer, hvor man ikke aner, hvad man skal gøre. Og man kan være sikker på, at en rystende hånd straffes med usvigelig sikkerhed.

Det kan være svært at finde rundt

Og dét er ikke det eneste problem. Vi kan jo alle lide udfordrende spil, men Gunlok belastes yderligere af to iøjnefaldende problemer: det første problem er, at det er svært at finde rundt i spillet, og de indbyggede vejvisere er ikke gode nok. Når man prøver at guide sin gruppe gennem landskabet, hænger ens kampfæller for ofte fast i buskads og andre objekter.

Diverse fejl holder Gunlok fra guldet
Det andet problem er sigtbarheden. Spillet er generelt dunkelt i sit design, og når banerne samtidig er overfyldte med objekter og tågen kommer drivende, kan Gunlok knap se ud forbi sin egen næsetip. Spillet er blevet markedsført som et snige-spil, men det sker alt for ofte, at fjender pludselig dukker op og begynder at skyde, selv om man har listet rundt på tåspidserne og umuligt kan være blevet set eller hørt.

Gunlok kunne have været et 8- eller 9-tal

Gunlok kunne snildt være blevet et Golden Award-spil til et 8- eller 9-tal, men i stedet er det til vores store skuffelse tynget af fejl, som gør det til et ordinært spil. Men spillets grad af udfordring gør, at dets langtids-holdbarhed ikke kan diskuteres.