RTS-gaming med nytænkning
I modsætning til mere eller mindre alle andre RTS-spil har du i Ground Control 2 ikke nogen base eller for den sags skyld bygninger du kan bygge eller arbejdere. Du tjener Acquisition Points (AP) ved at holde en Landing Zone (LZ), holde en Victory Location eller dræbe fjendens soldater. Med dine AP kan du købe forstærkninger, der ankommer med et Dropship til den begærede Landing Zone. Du har kun et Dropship og der er et relativt langt delay mellem mulige landinger.
Lige dette aspekt af spillet er med til at skabe en hel ny måde at tænke på. Jeg har aldrig spillet et spil som fungerede helt på denne måde i hvert fald. Det går nu, mere end nogensinde, ud på at komme lynende hurtigt frem og holde nogen strategisk vigtige steder, hvilket er et meget tiltrængt pusterum fra mange andre RTS-spil. Spillet lider heller ikke overlast af dette, der er masser enheder, der bevæger sig meget hurtigt, men der er samtidig også en hel masse enheder, som fungerer som mobile fæstninger. Dog ikke forstået på den måde at du kan gemme dig i den, men fordi de er så store og solide at de mest af alt minder om en fæstning. Alt i alt skaber du et meget dynamisk og konstant aktivt spil.
Alle dine units har ydermere en Secondary mode. Det vil i praksis bare sige, at f.eks. så kan NSA’s standard soldater enten skyde lystigt med deres normale rifler eller de kan vælge at skyde med projektiler specielt egnet til at skyde køretøjer eller fly i stykker med. De fleste Secondary Modes medfører dog at den pågældende enhed ikke kan bevæge sig mens Secondary Mode er aktiv.
Ikke så meget pjat med at grave sig ned
Til alle, der ligesom mig, ikke kan lide at skulle sidde og kigge på en mur af Towers i enten din egen eller din modstanders base er der godt nyt. Du kan som sagt ikke bygge bygninger og der er meget sjældent mere end to defensive bygninger omkring din startposition. Spillet tager højde for om infanteri står i skove, står højere placeret end dem de skyder på eller om infanteriet står gemt i bygninger. Endnu engang er det lykkedes Massive Entertainment at holde spillet sindssygt dejligt simpelt. Dine units går ind i en bygning og så står de ude ved kanten af bygningen, men får bonusen for at stå der.




























enig i karakteren…god anmeldelse…
ikke rigtigt nogen der spiller det desværre.
Ja, ok spil og udmærket anmeldelse. Den burde måske nok bare have været på banen en del uger tidligere.
jeg ved nu ikke helt… første gang er det da sikkert fedt nok med en tvungen tutorial… Men mon ikke det er lidt nederen at få at vide hvordan man styre anden gang? eller tredje?
Du har 2 Tutorial Missioner som er indarbejdet i kampagnen til dels, når de 2 missioner er overstået (tog mig ca. 15 minutter i alt) så går de rigtige missioner i gang. Du kan som sådan også vælge at lade være med at spille tutorial, men den tager ikke alverden af tid og den var faktisk meget nyttig, synes jeg.
ja en del uger, har gamet det i et par måneder nu
Det originale Ground Control var super fedt! Jeg synes at 2’eren er blevet lidt mere gnidret i grafikken – enhederne er alt for små! Men ellers er det et ok spil. Udemærket anmeldelse.
At man ikke kan bygge noget er altså ikke negativt, man har jo aldrig kunne bygge noget i Ground Control serien.
GT er federe end 7tal :\
Jeg har godt nok svært ved at kæmpe mig igennem dette spil (er nået lidt over halvdelen i kampagnen).
Enig i, at grafikken nok er den flotteste i noget strategi-spil til dato.
Men syntes Warhammer DoW er mange gange bedre.