Man behøver ikke være gamer, for at opdage at store dele af verden står stille I disse dage. Grand Theft Auto V (GTAV) har lagt skoler og arbejdspladser øde, og står til at slå alle salgsrekorder. Hypen har været på et næsten konstant højt blus, og de efterfølgende anmeldelser fra andre spilsites har talt et entydigt sprog, om at dette er, hvis ikke årets, så muligvis denne generations bedste udgivelse. Nu har Daily Rush også fået kæmpet sig igennem Rockstars makabre univers, men er vi enige med resten af anmelderkorpset?

Faderen, sønnen og psykopaten

GTA V er det første spil i serien, som tillader dig at skifte mellem flere hovedpersoner ved et hurtigt tryk på en knap. Michael er den pensionerede mestertyv med et kollapsende familieliv, hvor Franklin er den unge biltyv der efter et møde med førnævnte, bliver hevet længere ind i den kriminelle tilværelse. Sidste mand er Trevor, og han er et helt kapitel i sig selv; skydegal, frygtløs og konstant rasende.

BilledeBillede

Hver person besidder stærke karaktertræk og de har alle interessante historier i bagagen, men når alle tre er samlet om en af fælles missionerne, så slår kemien virkelig gnister. Deres vidt forskellige personligheder spiller smukt og kaotisk sammen, uden på noget tidspunkt at blive akavet. En lignende treenighed mindes jeg ikke i et spilunivers, men forestil dig at Kane og Lynch har taget 50 Cent med på skovtur, og du har en ide om den eksplosive dynamik der uundgåeligt opstår.

Michael, Franklin og Trevor er desuden udstyret med hver sin ”special ability”. Michael kan gå ind i en moderniseret ”bullet time”, Franklin kan manøvrere skarpere gennem trafikken og Trevor kan hidse sig så gevaldigt op, at han yder mere skade med sine våben og desuden bliver stærkere over for fjenders projektiler. Balancen mellem de tre er rigtig god, og det er oprigtigt svært at finde en decideret favorit. Det er heldigvis ikke nødvendigt, da de har eksklusive missioner som kun de kan klare, så vær ikke bange for at gå glip af en historie frem for den anden.

BilledeBillede

Stemmeskuespillet er ligeledes ramt helt perfekt. Troværdige og overbevisende leveringer fra både de tre antihelte, men også fra resten af Los Santos befolkning. Selv de mest irriterende figurer i spillet, er blevet lige tilpas irriterende nok til at man vil elske at hade dem, heriblandt Trevors overpiercede kammerat, Michaels promiskuøse datter og Franklins hysteriske tante; et super stærkt persongalleri som er en fornøjelse at boltre sig i, selv om man oftest har lyst til at smide dem ud foran nogle togskinner.

14 KOMMENTARER

  1. Glimrende anmeldelse og jeg er meget enig i anken omkring sideaktiviteterne. Det er lidt en skam en del af dem ikke bliver indkluderet i historien på en eller anden måde så det virker mere naturligt at opsøge dem. Jo, de er ok sjove når man opsøger dem men appellen ved dem er ikke stærk i forhold til så meget andet i spillet.

  2. Personligt vil jeg give den 8/10 fordi spillet simpelthen er gennemført for hurtigt, og er for nemt.

    Efter det er gennemført er der ikke noget synderligt at tage sig til, andet end at skabe kaos i sandkassen, da sidemissionerne er få, og de ikke er, som skrevet i artiklen, særligt relevante.

  3. #6 – Er faktisk enig i, at spillet godt kunne ramme 8/10, da missionerne er langtrukne og ensformige. Desuden synes jeg ikke, at plottet er specielt interessant. Der mangler klare motiver for, hvorfor karaktererne gør, som de gør. Det havde IMO været federe, hvis de havde holdt sig til, at man spillede Franklin – biltyven som ønsker at føre det til noget mere, og derigennem havde mødt Michael og Trevor som NPC’ere – så ville man i hvert fald kunne indleve sig noget mere i plottet.

    I hvert fald det klart dårligste plot i GTA-serien.

    Men hvad angår San Andreas og sandkassedelen, så er GTA V jo et fantastisk spil

  4. Fin anmeldelse! Jeg er rimelig enig i både karakter og kritikpunkter.

    Jeg synes dog ligesom BuNzAi at én hovedperson havde fungeret bedre.

  5. Den overordnede historie var måske ikke verdens bedste (stadig god), men historiefortællingen var fremragende. Her kom endelig en AAA-titel, der prøver at videreudvikle interaktiv historiefortælling. Giga props til Rockstar.
    Dialogen var også knivskarp hele spillet igennem. Jeg slugte hver eneste samtale. Franklin og Lamars gadelingo var komplet eminent

    Min største bøf var spillets framerate, aggresive bilist-AI og den tunge styring, men det var stort set været sådan siden GTA IV, så det er bare designvalg, jeg er uenig i.

    Jeg er dog ganske enig i karakteren.

  6. Jeg savnede også lidt at kun spille som en figur, synes plottet i GTA IV var/er bedre end GTA V. Er dog også en stor sucker for Niko Bellic, selvom mange nok ikke er enige med mig. Og elskede også sidekarakterne i GTA IV (Især Brucie :D)

    Det sagt, så får det stadig 10/10 fra min side, har ikke været så underholdt af et spil i meeeeeeeeeeeget lang tid.

    Seriøst, vi skal virkelig lang tid tilbage før der er noget som har givet mig sådan et stort smil på læben og holdt mig underholdet konstant i så mange timer.

  7. Det er et smadderunderholdende spil og jeg er tosset med at spille det! Men Franklin og Michael er alt for uinteressante karakterer og slet ikke dybe nok. Trevor er heller ikke dyb men han er voldsomt(!) underholdende at følge og spille som! historien som helhed er intet at råbe hurra for, men den er bestemt ikke dårlig!

  8. Selve sandkassedelen er så fremragende, at jeg godt kan se bort fra at historien er lidt so-and-so.

    Jeg laver missionerne m.v., men jeg er ikke særligt investeret i nogen af karakterene. Synes dog at Trevor er vildt morsom =o)

    Tak for anmeldelsen!

  9. Jeg synes så at soundtracket er det dårligste gta soundtrack til dato. Manglen på ordentlig rock og metal er skuffende for at sige det mildt. Håber godt nok at der kommer en patch så man lave sin egen radio kanal.

  10. Nu vil musikken altid være en smagssag. Man skal huske at musikken i dette spil også skal afspejle karakterernes smag, og det synes jeg er ramt spot on i alle 3 tilfælde.