Velkommen tilbage!

Billede

I GTA: San Andreas spiller du Carl Johnson også kaldt CJ, som efter at have skjult i Liberty City i fem år, nu vender tilbage til hans hjem i Los Santos. CJ hører hjemme under ”Grove Street-banden” og nu begynder en hektisk kamp for at kæmpe mod rivaliserende bander, korrupte betjente, udbredelsen af stoffer og kampen for at få ”Grove Street-banden” tilbage på kortet. Der går dog ikke lang tid før der går knuder i maskineriet og man vikles som spiller ind i et mysterium af statsstøttede forbrydere hvor man hele tiden er i tvivl om hvem der er de gode og hvem der er de onde.

Spillets miljø trækker linjer tilbage til de tidlige halvfemsere og det afspejles i spillets tre byer, hvor indbyggerne og bilerne emmer af 90’ernes materialisme. De tre byer adskiller sig godt fra hinanden og man føler som spiller at man gennem hele spillet får en god variation og ikke hele tiden skal holde sig til det samme område i den samme by. I GTA: San Andreas er det en nødvendighed at man både kommer ud på landet og samtidig holder sine ”forretninger” i storbyen ved lige.

Billede

Noget nyt ved GTA: San Andreas i forhold til de tidligere spil i serien, er det ”mini-RPG”-system som Rockstar Games har implementeret i spillet. Man får belønninger for at excellere sig i forskellige områder; det værende skydning, fysik eller køre-egenskaber. Jo mere man skyder med et bestemt våben, jo bedre bliver man til at sigte og jo mere man træner i træningscentret, jo bedre bliver man til at slå folk ned og stjæle deres penge. Spilleren fuldførelse af missionerne afhænger i visse tilfælde rent faktisk af hvorvidt spilleren har koncentreret sig om at udvikle ’CJ’ som menneske og ikke blot lade stå til.

Noget andet der også har betydning er at man har indflydelse på hovedpersonens fysik, mere end man har haft i tidligere spil. Emner som tøjstil og korrekt ernæring er også emner der får indflydelse på hovcedpersonen i spillet. Hvis man ikke spiser ernæringsmæssigt korrekt, men derimod fylder sig med burgere og fastfood af alskens slags, vil CJ udvikle sig til en fed gangster, som en form for sort ”Godfather”. Hvor fristende dette end måtte lyde, så har det effekt på hvor hurtig man er til at løbe væk fra politiet og hvor glade pigerne er for èn.

Pigerne har nemlig også en større betydning end strippere og letpåklædte damer man smider penge efter. I denne omgang er det med at passe på vægten og finde den rigtige tøjstil i de mange alsidige tøjbutikker i spillet, for pigerne er nu så vigtige at ens ”sex-appeal” vil have effekt på missionerne!

Billede

22 KOMMENTARER

  1. Man kan så meget mere og der er enormt meget at slå tiden ihjel med, men historien halter en del i forhold til de to andre 3D-GTAer.

  2. #3
    også lidt af et monster… ikke så sært!

    min trækker det i 1600*1200 i high med full drawdistance, den hakker kun, hvis en bunke biler brænder, og den hakkede også i den mission, hvor man får sin første kæreste (eller hende der bor tættest på en) i det brændende hus.

  3. #12;
    Din pointe er? At du betaler 80-100 kroner om måneden for ekstra gameplay, for et spil der ligger milevidt fra den genre SA er en del af?

  4. #12 ja og der er slet INTET repetitivt i wow? alt man oplever er bare nyt hele tiden?

    8/10 er en fair score til GTA. Jeg nød det slet ikke på samme plan som vice city – og sprang de fleste af cutscenes over.. de var bare ikke interessante.

  5. Har det så til PS2, købte det ca en måned efter det udkom, så spillede jeg det i 3 dage og lagde det på hylden.
    – Så her for 4 dage siden snakkede jeg med min fætter og så kom vi ind på SA, og han var nået en del længere end mig (klart når jeg kun har gamet i 3 dage), så jeg gik igang med det igen.

    Og har sku gamet det nonstop lige siden, er totalt klisteret til det spil lige nu og synes det er monster fedt!
    – Jeg stoppede halvvejs i Vice City, nok fordi jeg gennemførte GTA3 på 2-3 dage, så da jeg begyndte på Vice City synes jeg bare det løb i samme bane.

    Men nu er jeg så igang med SA, og synes det er monster fedt! Og efter SA går jeg så lige igang og fuldfører Vice City

    Men SA = fedt spil.

  6. humer i sa? nej…
    god historie i sa? nej…
    godt og varieret radioudbud der afspejler 90’erne på samme måde som vice city gjorde i 80’erne(eller hvornår det nu var)? nej….

  7. DU GODESTE FOR EN DÅRLIG ANMELDELSE !!!

    For det første har du tydeligvis ikke sat dig ordentlig ind i dit stof (kæmpe fejl) hvordan kan man bytte om på Johnny Deep og Chris Penn ?.

    Næste ting, test grafikken på mere end en pc’er, det er jo tydelig for enhver at se at dette spil har en mageløs grafik.
    Hvis man også undersøger spillet på mere end bare een pc’er kan man komme med en dybere anmeldelse, derved bliver det mere interessant for flere folk, da ikke alle har samme pc’er som dig.

    Tynd historie, ja i forhold til Da Vinci Mysteriet (det en bog, Breaker. En firkantet fætter med bogstaver inden i…. ej jeg vil ikke fortælle dig mere, det kunne ødelægge overraskelsen for dig) men i forhold til hvad spil indstruen ellers spytter ud.

    Din anmeldelse får 3 ud af 10.

    Hvad der står på bundlinjen er ikke så vigtigt, men hvis det stod til mig skulle spillet ha mere end 8.

  8. Jeg synes det er ærgeligt at du ikke finder min anmeldelse fyldestgørende.

    Min “fejl” med at ombytte Johnny Depp med Chris Penn var en ærlig ombytning. Længere er den ikke. En kæmpe fejltagelse? Næppe.

    Nu er det desværre ikke sådan at jeg sidder her med den ene high-end gaming PC efter den anden. Desværre for så ville det være oplagt at teste spillet på flere computere med flere forskellige maskinopsætninger. Men dette er en frivillig side og jeg er en frivillig skribent, så at teste den på flere PC’er er simpelthen ikke en mulighed. Hvis den kører fint på din er det jo dejligt, men jeg prøver at finde flere vinkler og ikke bare High-end siden af historien.

    Jo tak, jeg ved godt hvad en bog er. Ved du hvad almindelig høflighed og Netikette er? Ellers vil jeg gerne henvise dig til vores regler for brug af fora og ønske at du fremover tager en lidt pænere tone i brug. Historien er i San Andreas i forhold til blandt andet Vice City mindre fyldestgørende efter min mening.

    Karakteren otte er faktisk en meget god karakter. Man skal tænke på at det er på en ti-skala Daily Rush kører efter og karakteren er faktisk hvad der svarer til 80%. En meget pæn karakter efter min mening. I forhold til andre spil i serien (som har fået højrere karakter), mener jeg ikke at San Andreas når samme højder, deraf den lidt lavere karakter. Eftersom du ikke kan kaste andet end beskyldende kritik efter frivilligt arbejde synes jeg det er fint karakteren ikke er op til dig.

    Fortsat god dag.

    MVH Breaker

  9. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle ligge denne her “kommentar“ henne, men.
    hvordan laver man en debat?

    ps:jeg lagde den her fordi jeg syntes at GTA:San Andreas styre for VILDT, har nemlig også selv spillet. men vær venlig at skrive tilbage.