Hvad der oprindeligt manifesterede sig som en fjollet aprilsnar, skulle vise sig at få så meget opmærksomhed, at en realisering af projektet måtte fuldendes. Goat Simulator skal netop også vurderes på det faktum, og med en forventning om storhed der kan multipliceres med et stort rundt nul, efterleves forventningerne skam stensikkert. Spillet har faktisk været ude siden 1. april i år, så man endda kunne håbe på at det var patchet til et brugbart stadie, men hvis du bemærkede sarkasmen i den sidste sætning, ved du allerede hvilken type anmeldelse du er på vej til at læse.

Er geder selvmorderiske?

Hvad ville du gøre hvis du var en ged? Jeg må indrømme at tanken ikke strejfede mig før jeg sad med Goat Simulator i hænderne, men ikke desto mindre fik det mig lynhurtigt til at overveje hvad jeg bestemt IKKE ville gøre hvis jeg var en ged. Jeg kunne f.eks. ikke finde på at:

  • Hoppe på trampolin
  • Løbe rundt på trafikerede veje
  • Stå på Skateboard
  • Klatre op i kraner
  • Kaste mig selv ud fra førnævnte kraner
  • Slikke på, ja, alt!

Det er dog først efter at have forsøgt mig med ovennævnte udfordringer, jeg indser at det netop er hvad spillet ønsker af mig. Jeg havde ellers sat næsen op efter en daglig fodring, ”mæhe” sarkastisk af unger der vil ae og/eller klappe mig og … ja, her løber jeg faktisk tør for viden om hvad en ged egentlig foretager sig.

BilledeBillede

Uden at have undersøgt adfærd og anatomi for de lodne klovdyr, føler jeg mig dog mere end sikker på at geder ikke besidder en så selvdestruktiv adfærd, at lemminger fremstår som livsglade Ole Henriksen-efterkommere til sammenligning. Jeg kan til dels følge gedens nærmest slaviske tilgang til at sætte bisserne i alt hvad den føler den kan tygge sig igennem, men at slikke på en uskyldigt forbipasserende der derved hænger fast, med en effekt der efterlader gaffertape lige så klistret som et blankt A4-ark, er ej heller noget jeg associerer med en geds egentlige egenskaber. Men nok om mine forudindtagede indtryk; der er trods alt et spil der skal spilles.

15 KOMMENTARER

  1. #1 – Skal det virkelig være den første 1/10 på DR? Så må en anden gerne tage den anmeldelse, for efter dette insekt-helvede er jeg ikke helt oplagt!

  2. Dette “spil” ville have været en ret sjovt gratis MOD. Men på grund af kickstartergreenlightcommunityfunding-successerne, har “udviklerne” haft mulighed for at tage et ekstremt højt beløb. Det er tåbeligt, og prisen er HELT hen i vejret.

    Var det et gratis mod til fx crysis 3 (det er lavet på cryengine så vidt jeg ved) ville det have været super fedt og jeg ville have moret mig stort med spillet.

    Som 9.99$ spil er det håbløst åndssvagt og dyrt.

  3. Hahaha hvad fanden kan man forvente Det en spil der er sjovt fordi det er fucked up.

    Folk ville stadig købe det selv om grafikken var endnu dårligere og endnu dårligere styring osv. bare fordi det en fucking gede simolator.

    Og det er cool.

    i hver fald de første 10 min

  4. #8:
    Shh. Ikke giv opmærksomhed til de der latterlige simulator-internet-jokes.
    “Se os, vi har kopieret joken, men gjort den en anden farve.”

  5. Det går da ikke længe så står det til 1,99 på steam…..og så køber vi det sgu sikkert alle sammen for at se hvad fuzzet er about