Små tweaks kan mærkes

Gears of War serien er kongen af cover-shooterne. Gears of War 1 var et af de første spil med et coversystem, og det bærer næsten alene skylden for, at det blev så rasende populært at gemme sig bag mure og vægge. Så selvom coversystemet bliver brugt og misbrugt af mange spil i dag, så ville det være meget mystisk, hvis ikke man kunne kaste sig fra mur til mur i Gears of War 3. Og coversystemet fungerer upåklageligt. Ved et tryk på A suger man sig ind til væggen. Derfra kan man poppe frem og skyde, skyde i blinde, kaste sig over væggen, væk fra væggen, imellem vægge og drejer om hjørner. Det er intuitivt og systemet læres på meget kort tid. Som noget nyt kan man nu hoppe hen over en væg og sparke en modstander ned, hvis han befinder sig på den anden side. Det er en lille detalje, men det move er ekstremt brugbart. Især i kombination med en af spillets potente shotguns! Faktisk er coversystemet blevet tweaket en smule, så det hele går lidt hurtigere. Det samme gælder for det velkendte “roadierun” og de fleste andre gameplay mekanikker. Alt Gears of War 3 reagerer bare lidt hurtigere, og det får styring og gameplay til at virke mere flydende.

BilledeBillede

Våbengalleriet bugner med potente dødsmaskiner i Gears of War 3. Langt de fleste er desværre “bare” våben fra de to første spil. Andet ville naturligvis også være underligt, når det nu er en sammenhængende fortælling. Men på trods af tilføjelserne til arsenalet, kunne spillet godt have brugt flere nye og sjove våben. Der er alligevel et par rigtig fede tilføjelser. Det dobbeltløbede oversavede jagtgevær er svært tilfredsstillende at bruge på tæt hold, hvor fjenderne “gibber” (eksploderer i en sky af blod, kød, tarme og hjerne) med kun et enkelt tryk på aftrækkeren. Digger Launcheren skyder med granater, der graver sig ned i jorden og frem til fjenden. Den er perfekt imod fjender, der bare ikke vil komme frem fra deres dække. Skal man absolut nedlægge fjenden på lang afstand med et enkelt skud, kan man nu kaste sig over C.O.G. One Shot. En gigantisk riffel med kikkertsigte. Den er langsom men præcis og så absolut dødbringende. Dertil kommer alle de velkendte våben som Boomshot granatkasteren, The Hammer of Dawn, Longshot Sniperen, Morteren, Mulcheren (minigunnen), Flammekasteren og Torque Buen.

BilledeBillede

Vi bliver selvfølgelig heller ikke snydt for den ikoniske Lancer, lige dele maskingevær og motorsav. Lanceren kommer faktisk i en retroudgave, hvor motorsaven er erstattet med en bajonet. Retro lanceren er hamrende elendig at skyde med, men bajonetten er ekstremt dødbringende. Som en sidste men genial detalje, har Locust geværet Hammerburst fået iron sigts. Man skal lige vende sig til, at man ikke blot zoomer lidt ind som med de andre våben, men altså forvandler denne 3. person shooter til et FPS. Men det fungerer ekstremt godt! Feedbacket fra våbnene er tungt og brutalt, ganske som vi kender det. Blodet sprøjter, legemsdele flyver rundt og hovedet eksploderer med et tilfredsstillende “KRUNSH!”. Gears of War serien har bare de bedste headshots overhovedet. INTET er mere tilfredsstillende, end at plukke fjæs, skalp og kranie af en fjende, lige som han popper frem fra hans dække.

15 KOMMENTARER

  1. #1 Ditto, har det, og det er godt skruet sammen, men det bliver bare meget monotont i længden.

    Vi er nok ikke målgruppen

    Og må erklære mig uenig i “nu med farver”, det er stadig gråt på brunt med lidt mat grøn, og det er en skam, især når vi med Bulletstorm så at farver gør spillet pænere.

  2. #2: Gears har altid holdt den grå-brune stil. Det er bevidst valg. Men er er bestemt ikke længere “Greys of War”, da Epic har brugt langt mere color bleeding denne gang, Jeg synes det er den helt rigtige balance.

  3. #2:
    Det er nok bare et designvalg, som falder i nogens smag og udenfor andres.
    Personligt er jeg heller ikke meget for det, men selve gameplay er fedt alligevel. Glæder mig til at tonse igennem 3’eren.
    Dette ser dog helt nydeligt ud (omend det ikke er nogen Mass Effect):
    http://www.dailyrush.dk/features/reviews/1763/parts/7786/images/ss23.jpg

    Dog er det nok godt, at det er sidste kapitel nu, da spilbranchen efterhånden har voldtaget cover-shooting til en sådan grad, at spil bygget primært om det, er en anelse kedelige efterhånden.

  4. Kan stadig blive helt depressiv over at de ikke udgiver det til pc også…

    Har 1’eren til både pc og krydkassen og der er ikke skyggen af tvivl om hvad der køre og føles bedst…
    Selvom Games for windows live gør alt hvad der står i dets magt for at ødelægge oplevelsen..

    Utopi: Gears 1,2,3 til pc med steam implementering… kan sidde og få blyant på bare ved tanken…

  5. #5 Må erklære mig helt og aldeles enig! Gears i high resolution på en potent PC. JA TAK!

    Og styringen er PERFEKT til mus+keyboard.

    Gears på steam… mit år ville være reddet!

    #1/2 Det må være genren så. Hvilket er helt ok. For jeg kan ikke sætte en finger på et andet og bedre 3. person shooter. Måske lige Uncharted… det er lidt i en liga for sig

    #3 Ganske enig!

    #4 Co-op eller hvad? Er du frisk?

  6. #6:
    Klart – jeg skal lige have hentet mit Xbox headset hos mine forældre først, men i næste uge er jeg frisk

    Ps: Uncharted har ikke nært så godt våben-gameplay som Gears IMO.

  7. #7 Enig ift uncharted. Det er det eneste sted uncharted halter på, desværre. Alt andet er dog fekcing unreal!

    Næste uge, game on. Så har jeg nok også tid til at sove… og game.!

  8. #6 Ja Uncharted(2, 1’eren var fin, men manglede stadig en del) er mere min stil, men syntes heller ikke rigtig de kan sammenlignes da Gears er en covershooter, og Uncharted mere et adventure spil

    Ingen tvivl om at Gears 3 er et AAA spil der er godt sammensat, og det kan da underholde, men som sagt syntes jeg selv det bliver meget ensformigt hurtigt.

    :::: MASSIV SPOILER INC ::::

    Men jeg er sku glad for at *** endelig stillede træskoene, syntes hans scener var elendige, de prøvede at være emotionelle men faldt helt til jorden efter min mening.

    :::: MASSIV SPOILER SLUT ::::

  9. Synes stadig Gears 3 mangler en del funktioner mht. private matches.

    Man kan ikke blande hold, når spillet først er startet. Så er det de samme hold om og om igen. Man skal helt ud og starte forfra i lobbyen for at skifte hold.

    Man kan ikke vælge hvilke map eller hvilken map cyklus der skal køres. Kun det første map. Resten randomiseres.

    Men synes det er et super fedt spil. Og længder bedre end 2’eren. De skulle bare tage og lade sig inspirere af Gears 1’s lobby og game setup system.

    btw. BruneBanan jeg er klar på COOP hvis i mangler en 3. el. 4. mand. Har send en friend request. Ellers add:
    oO HamsterDK Oo

  10. Jeg er vild med multiplayer i GOW3 – det er eneste grund til at jeg købte spillet og jeg har ikke fortrudt det. Meget intense belønnende kampe. Og så ser det godt ud

  11. #9 Yeah, uncharted 2 er i en liga for sig

    Ensformigt? Det ved jeg ikke rigtigt. Kan godt se hvorfor, at du kan føle det. Men jeg er vildt med det. Og i COOP, så rykker det SÅ vildt. Især i horde og beast

    Og ja… rart med Doms historie. Det passede godt ind!

    #10 Yeah, det er egentlig rigtigt mht lobbyssytemet. Men det var ikke noget jeg tænkte på for jeg læste dit indlæg. Hehe.

    Men ja, du er med på holdet, når vi skal game

    #11 Yeah, fedeste MP i serien, hands down!

  12. Har fået en xbox 360 – er det muligt at starte med 3’ern eller er det bedst at starte ved 1’ern… altså med historie osv? Eller er det bare ligegyldigt?

  13. Kom så drenge. Sig efter mig:

    “Når jeg mener Gears of War siger jeg Gears. Jeg kan godt. Jeg skal. Det er min pligt. Jeg ved inderst inde jo godt at GoW er God of War, men jeg er tosset med TBFer*. Gears, gears, gears.”

    *) trebokstavsforkortelser.