Grovopgrader din øse
Som i de forgående Forza-spil kan du opgradere alle dine biler. Systemet er det vi kender, og det er proppet med udstyr, der alle påvirker din bil ganske realistisk. Du kan vælge, om du selv vil finde hver enkelt del, eller om du blot vil opgradere din bil til en bestemt klasse og lade spillet klare resten for dig. Det fungerer perfekt. Det er altid bedst selv at vælge, hvis du da ved, hvad du laver. Så kan du nemlig skræddersy opgraderingerne til din spillestil. Muligheden for at fintune dine biler og justere på enkelte dele er blevet fjernet Forza Horizon. De blev uden tvivl ofret på alteret, der skulle gemme alle de mere hardcore simulationsaspekter væk. Desuden er kørefysikken, som allerede beskrevet, lidt mere arkade-præget. Derfor ville det nok ikke være muligt inkorporere muligheden for at indstille for meget på de enkelte bildele.
![]() | ![]() |
Selvom opgraderingssystemet er simplere, end vi kender fra serien, så kan du stadigvæk bruge et utal af timer på at rode med den perfekte opsætning, så bilen går lige til grænsen af den tilladte klasse. Du kan selvfølgelig også benytte dig af den ekstremt dybe editor, hvor du kan lave din bil om til et regulært kunstværk. Er du som de fleste, så må du jo nok nøjes med at lave fartstriber eller male din bil gul, grøn eller blå. Er du kreativ og har tiden til det, kan du dog forvandle bilernes kørende kunstværker.
Slip hestekræfterne fri med vennerne
Selvom Forza Horizon er befolket af civilister og andre AI-kontrollerede fartfreaks, så kan du selvfølgelig også hoppe ind i et spil med dine venner. Op til otte spillere kan være med i samme spil. Her kan I enten deltage i nogle predefinerede ræs, der er af mere almindelig karakter, eller I kan kaste her over at free-roame de snoede bjergveje og hamre speederen i bund i kor på de langstrakte landeveje. Forza Motorsport har en række sjove co-op udfordringer, som kræver en hel del koordination imellem alle spillere. I skal for eksempel hamre forbi et fartkamera med højest mulig hastighed inden for kort tid. Derfor skal alle spillere line deres biler op i en ordentlig række, ellers går det galt.
![]() | ![]() |
I den mere simple ende er der The Endurance Challenge, hvor I skal akkumulere 8.000 kørte mil. Alle spillere i sessionen er med til at få milene kørt ind, men det tager alligevel ret lang tid. Det er dog hyggeligt at cruise rundt med vennerne, så med tiden skal den udfordring nok klare sig selv, hvis du spiller en del co-op freeroam. Dertil kommer der en del bilmærkespecifikke udfordringer, hvor to eller flere spillere skal køre i biler af et bestemt mærke fra den ene ende af kortet til den anden inden for en bestemt tidsgrænse.
![]() | ![]() |
Vil du bare lege, så kan du kaste dig over Cat & Mouse, King of the Hill eller Infection. Sidstnævnte er klar den sjoveste. Her skal en enkelt inficeret spiller smitte de andre ved at smadre ind i dem. Det gælder så om at være den sidste spiller, der ikke er blevet ramt. Online-delen er rigtig underholdende, da menneskelige spillere er langt mere varierede og udfordrende at lege med, og den mere useriøse tilgang i forhold til de gamle Forza-spil skinner mere igennem her. Det er en god ting. Det er en skam, at alle de civile biler bliver fjernet fra vejene under multiplayer og co-op. Spilverdenen kommer til at virke meget død, og vi kunne egentlig lige så godt have været på de lukkede racerbaner vi kender fra tidligere spil.
































Jeg er rimelig enig hele vejen rundt – bortset fra kritikken af motorlyde. Nogle er bestemt helt i hegnet i forhold til FM4, men der er så sandelig også nogen som lyder langt mere realistiske end FM4. Især “forced induktion” biler.
I FM4 var problemet at lydniveauet for enhver turbo, og til dels også superchargers, var alt for lavt. Selv i FM3 var det langt højere, og meget mere realistisk. I Horizon har de så spændt (motor)hjelmen og givet lydene noget mere “punch” – hvilket er awesome og tiltrængt!
Det største minus for mit vedkommende og min bilfanatiske kammerat er stilen. Det er da ikke til at holde den åndssvage festival brian maximum street cred stemning ud i længden.
Udvikleren, Playground games, som er baseret i UK, har tydeligvis samme dumme opfattelse af den formodede målgruppe som Codemasters (UK) har i Dirt-serien. En stereotyp opfattelse af amerikansk ungdomskultur blandet med festival og max brian style. What a bummer.
Var sgu godt at jeg naede at afblaese min bestilling paa FH . . .
#1 Hmmm… jeg synes bare at lyddesignet er hamrende flat. Jeg fornemmer aldrig, at jeg sidder i et fartmonster. Kedelig og generisk… sådan oplever jeg lyden.
#2 Yeah… det er ikke for alle. men det er jo helt med vilje. Jeg finder dog heller ikke denne festival stemning særlig fantastisk
Har altid synes at Forza Motorsport har været en dårlig klon af super spillet Gran Turismo.
Scoren for spillet er også for høj. Det skulle max. have været 6/10.
#5 IMO har Gran Turismo udspillet sin rolle. Magen til statist bilfnidderi skal man da lede længe efter. Det seneste spil var og er stadig det mest overvurderede bilspil til dato efter min mening.
#6 +1. Jeg er helt enig. Jeg havde en PS3 nærmest kun for GT5. Da GT5 kom solgte jeg dyret lige efter. Fucked up menuer, biler uden cockpit view, elendig track editor osv.
Det er en meget lang liste, og en liste som Forza Motorsport 4 ikke har.
Forza Motorsport 4 er ALT for let, det føles mere som en billig Burnout Paradise clone.
#8 Kan du ikke komme med en klar udmelding?
So which is it?
Men jeg er enig med dig i at FM4 til tider er for let i SP. Dog er det jo ikke et problem i MP.
Og eftersom dette er kommentar-sektionen til Forza Horizon kan jeg da lige sige at Horizon kan være så djævelsk svært så du er fuldstændig chanceløs. På “Insane Difficulty” skal man ikke regne med bare at hænge nogenlunde på som den bagerste i feltet uden at kører fuldstændig fejlfrit.
PS3-trollolo’en Harkonnen har talt
[…] Horizon fik sit første udspil i 2012 efter fire spil i Forza Motorsport-serien havde set dagens lys. Britiske Playground Games stod bag […]