Er du den nye Sir. Alex Ferguson?
Ja, det kræver lidt spilletid før man slår den kære Sir. Alex Ferguson af “Hall Of Fame’s” førsteplads – men der er heldigvis også lavet en masse ændringer, som gør vejen dertil lidt sjovere for spilleren.
En af de ting, jeg hadede i 2010’eren var de evige pressekonferencer – der var måske 20 forskellige spørgsmål, som man blev stillet igen og igen. 2011’eren lider dog stadigvæk lidt under dette, men det er ikke nær så slemt. Jeg sprang ganske enkelt over samtlige pressemøder ved at sende min assistent i 2010’eren, hvor jeg i den første sæson i den nye version har været til næsten samtlige pressemøder.
Journalisterne er blevet bedre til at spørge mere nuanceret, og der er flere spørgsmål omkring ens holdninger til andre managers, ens spillere samt den kommende modstander. Det er stadigvæk ikke sindsoprivende, men dog en klar forbedring i forhold til sidste års version.
![]() | ![]() |
Tidligere var interaktion med din bestyrelse nærmest et lukket land. Man kunne komme med diverse forespørgsler, såsom om de ikke ville hæve dit transfer eller lønbudget, eller om man kunne få en ny rugekasseklub, der kunne udvikle talenter til en. Men det blev aldrig på et personligt plan, da man kun havde nogle få valgmuligheder at fremlægge.
Der er dog sket en hel masse i dette års version: Nu kan man lave et møde med ens bestyrelse og snakke omkring flere ting vedrørende klubbens administration, og en lille genistreg er, at hvis man jagter en god spiller, der desværre ligger udenfor ens nuværende transferbudget, så kan man spørge bestyrelsen, om de ikke vil frigive midlerne til netop den spiller, da han ville være en stor forbedring af den nuværende trup. Og der kan faktisk forekomme succes hvorved de bevilger det ønskede beløb, og man bliver ikke afvist konsekvent som man gjorde i 2010’eren.
![]() | ![]() |
Man kan også have individuelle samtaler med ens spillere nu, hvor man kan forklare dem, hvorfor de er transferlistede, hvorfor de ikke får spilletid, eller at man foretrækker, de afslutter mere fremfor at prøve at drible bolden ind over stregen. Det er ikke så udbygget endnu, men helt sikkert en feature som vil blive udvidet kraftigt i næste års version.
Træningsdelen var tit et punkt man glemte i de tidligere spil, simpelthen fordi det var alt for komplekst at lave et ordentligt træningsprogram, som gav resultater og ikke bare sled dine spillere op, så de blev fodboldpensionister i en alder af 30 år. Sports Interactive har forsøgt at gøre denne del nemmere, ved at have lavet nogle pre-konfigurede træningsprogrammer til de forskellige positioner på banen. De er inddelt i målmænd, forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere.
Det er også et tiltag, jeg er rigtigt glad for. Dels fordi det virker ret godt, og ens spillere får fremskridt af træningen – og dels fordi man slipper for at rode i flere timer med et program, der ender med at være en total fiasko.





























“Dog langt fra “Fifa Manager’s” kvalitet”
Og så røg al seriøsitet til jorden med et brag.
edit: ahhh så det er det grafiske som er bedre… se nu giver det mening
Hvordan kan “falder langt fra i alles smag” være et minus ved spillet? Jeg køber eksempelvis heller ikke en dåse kippers, i stedet for kartofler, hvis jeg står og skal lave kartoffelmos, for derefter at brokke mig over dåsens kvalitet.
Ellers en masse fornuftige synspunkter. Er dog lidt i tvivl om, hvordan jeg skal tolke det, som #1 henviser til. Mener du, som der jo egentlig står, at FIFA Manager er et overall bedre spil? Eller er det blot det grafiske? Eller noget helt tredje? Har lidt svært ved at tro på det første, da det i mine øjne på ingen måde kan matche Football Manager.
Enig med #1 og #2 omkring sammenligningen med Fifa Manager.
Jeg tror det skal læses i sammenhæng med sætningen over, at grafikken har fået et nøk opad men er langt fra Fifa managers kvalitet. Uden at vide det dog
Det er lidt dårligt formuleret, kan jeg godt se – men det er grafikken at jeg tænker på. Det er _overhovedet_ ikke gameplayet. Football Manager spiller i Champions League i det henseende, hvor Fifa Manager roder rundt i Serie 4.
Grafikken er dog flot i Fifa Manager kontra FM, det må selv den mest inkarnerede FM fan kunne se.
Jeg retter dog lige de småfejl med det samme
#2:
Var lidt i tvivl om den skulle med – men det appellere ikke ligefrem til masserne, da indlæringskurven kan være skræmmende høj for nybegyndere
Men kan også godt se hvad du mener, så har fjernet det punkt. Den sætning lød mere fornuftig inde i mit eget hoved, da jeg skrev anmeldelsen
“- Sluger alt ens fritid og sociale liv. ”
kan i ikke snart aflive den sætning der? … det virker mega useriøst på et gamer site at det skal trække ned på den faktor der, det burde tværtimod være et + at det er vane dannene
#6:
Jeg kan godt lide du fremsætter det som et længerevarende problem, mens det blev nævnt som et plus i anmeldelsen af Civ V.
Lige præcis det der har jeg godt nok savnet, bliver nice
Fuck man, købte 2010 udgaven da den sidste jeg havde spillet var 2007 og svor næsten, at jeg så ikke ville købe 2011’eren, men FORHELVEDE DA!
Jeg har virkelig lyst, men ved ikke om jeg tør … Bliver nok for afhængig.
#6 Den er jo nok ment sarkastisk… det burde du da kunne se.
Der er noget af jeres anmeldelser jeg ikke forstår. Ligesom anmeldelsen af Fallout: New Vegas, skriver I, at det er en dårlig ting, at spillet er så godt at det tager alt ens tid.
Hvorfor er det negativt?
Hyrden påpeger også at det er positivt i Civ5 anmeldelsen. Nu må I lige bestemme jer.
Kom 3D view ikke først med i FM 2009? Men ellers lækkert review – min markør hviler allerede over “Buy” knappen.
Men okay, jeg havde allerede tænkt mig at købe det, da jeg købte FM 2010 i sin tid. Hehe.
#12: Hov, du har sgu da ret
Det bliver også lige rettet med det samme, tak for info