FlatOut 4 er faktisk det ottende spil til at bære FlatOut-navnet, da serien både har skiftet udvikler, udgiver og platform adskillige gange. Fans husker dog bedst bestræbelserne fra Bugbear Entertainment, som udviklede den første FlatOut-titel tilbage i 2004, og fulgte op med FlatOut 2 i 2006.

Siden da landende FlatOut hos Team6 Game Studios, og særligt FlatOut 3: Chaos & Destruction fra 2011 blev sablet af både spillere og anmeldere.

Spørgsmålet er om den nye udvikler Kylotonn kan løfte arven fra Bugbear, eller om FlatOut-serien er løbet tør for benzin.

Af banen!

FlatOut 4 er ikke som de andre spil i racinggenren. I princippet handler det om at være den første over målstregen, men hvis dine køreevner fokuserer på at holde din bedstemors puls nede, er der ikke den store gevinst at hente.

Glem alt om at køre pænt – Du høster point ved at smadre dine modstandere.

Du scorer nemlig point for samtlige kollisioner, hvad enten det er en modstander eller objekter i omgivelserne. Lader du din kofanger give et smækkys til papkasser, stålhegn og europaller, fungerer det som multipliers, som så giver endnu flere point når du udmanøvrerer en anden bilist og sender dem i grøften.

Det er dog aldrig til at forudse hvordan et angreb munder ud, da den mindste fravigelse kan ende med at sende dit eget køretøj i den retning du havde tiltænkt dit offer. Man skal derfor hele tiden overveje om man tør få flere point i kassen, når prisen kan være en overhaling fra tre til fire andre modstandere.

Du kan godt forvente et par flyveture.

De andre kørere er desuden hamrende aggressive, og spillets præmis taget i betragtning giver det fin mening. Ofte vil du være tæt på at tage sejren, blot for at blive væltet af banen af en bagfrakommende truck, der vil plante en kalibreringslussing på din hækspoiler. Det føles aldrig unfair, omend frustrationerne i disse tilfælde er til at føle.

Ingen champagne i kampagnen

FlatOut 4 byder på en Campaign Mode, som jeg på det kraftigste vil anbefale at du holder dig fra. Den består af adskillige løb, hvor din slutplacering skal være i top tre, såfremt du vil låse op for flere løb. Dertil samler du valuta til at købe nye biler samt opgraderinger til disse. Spillet låser automatisk op for nye klæder og farvepaletter til dine eksisterende slæder, efterhånden som du gør fremskridt.

Grunden til at jeg fraråder Campaign Mode, er at det føles som et ulideligt grind, at kæmpe sig igennem disse løb. Som nævnt tidligere, kan man blive væltet omkuld lige før målstregen, og da en top tre-afslutning er et krav for at komme videre, vil man altså blive nødt til at spille de samme baner om og om igen.

Dine modstandere har nogle … specielle navne.

Selvom du skulle komme levende igennem et helt derby, bestående af tre til fire forskellige løb, så er den afsluttende præmiesum skammeligt lav, hvilket betyder at du alligevel må køre de samme løb flere gang. Endnu mere ærgerligt er, at FlatOut 4’s mest underholdende spiltype, Arena, faktisk giver den aller mindste præmiesum for en sejr.

For et spil der lover kaos, eksplosioner og hektisk vanvid, virker det akavet at så mange ting er låst fra starten af. Hvorfor ikke have adgang til samtlige spiltyper, og så låse op for en ny bil efter hvert gennemført løb? Det havde givet en stærkere pacing, og desuden afværget den frustrerende repetition.

Blod i benzinen

Heldigvis bydes der også på den mere klassiske FlatOut Mode, hvor de virkelig interessante spiltyper findes. Der er stadig traditionel racing som nævnt i forrige afsnit, men også arenaer der fungerer som rene deathmatches. Hertil finder du også mere kreative udfordringer, som f.eks. at skulle affyre føreren af bilen mod en stak stablede træklodser, som så giver point alt efter hvor voldsomt det kollapser.

Et vellykket skud der gav en hæderlig mængde point.

Du skal stadig samle point for at låse op for flere udfordringer, men det er ganske overkommelige krav der her stilles. Førstepladsen i de forskellige løb er ikke just nem at indtage, men det er til gengæld sjovt at se sin ragdoll-bilist, blive slynget mod et net adskillige meter oppe i luften.

Disse spiltyper redder dog ikke FlatOut 4 fra hurtigt at tabe pusten. Førstehåndsindtrykket efterlader nogle gode grin, men det falmer når først man har mestret de udfordringer der bliver stillet. At der desuden ikke er skyggen af split screen-multiplayer, øger blot min undren, da FlatOut 4 kunne være et glimrende party-spil. I stedet er man nødsaget til en variant, hvor controlleren blot går på runde, og man derved kan skiftes til at sætte en ny high score.

Et øde onlinelandskab

Online multiplayer kunne have været argumentet for en habil levetid for Flatout 4. Desværre har serverne været skræmmende tomme, ved samtlige af mine spilsessioner. Når man blot er to spillere i en arena designet til 12, er der ikke meget action at hente.

Dertil er der implementeret en system, som jeg vil antage skal forhindre passivt spil, men som i stedet viser sig som en bidende frustration. I arenaerne er der en nedtælling, som nulstilles hver gang du rammer en modstander. Når tælleren ned til nul, taber du omgangen og bliver ført videre til spectator mode, uden mulighed for at forlade spillet.

Bemærk tælleren i højre hjørne – Rammer jeg ikke en modstander inden tiden løber ud, ryger jeg direkte i spectator mode.

Er man tre biler i en mellemstor arena, kan det godt være udfordrende at ramme sin modstander inden for tidsgrænsen. Når man det derimod ikke, ryger man som sagt i spectator mode, og kan derfra blot beskue de to andre spillere, som ihærdigt forsøger at hamre ind i hinanden, samt undgå selvsamme kollideringer. Jeg oplevede at en runde sluttede for mig efter 2 minutter, hvorefter jeg kunne bruge 5 minutter på at se de to andre forsøge at hive en kneben sejr hjem. Ikke just hvordan jeg ønsker at bruge min tid i et spil, som lover rabalder og action.

Konklusion

Jeg kan simpelthen ikke påstå at FlatOut 4 er hverken din tid eller penge værd. Rent teknisk er der egentlig ikke en finger at sætte på noget som helst, men når de første par smørrede grin har forladt sindet, virker løftet om “Total Insanity” snarere som en tom trussel.

Flatout 4 er en noget punkteret oplevelse.

En kønsløs Campaign Mode, tomme multiplayerservere og ulidelig repetition afholder FlatOut 4 fra at efterlade et mindeværdigt indtryk. Det er muligt at bilernes og omgivelsernes fysik kan give et par skæve smil, men længslen efter mere indhold holdes tilbage af en langsommelig proces, i kampen om at investere i de virkelig sjove biler.

Der er mange sjove ideer i konceptet, men den endelige eksekvering er mere ufarlig, end at lege med legobiler på et gulvtæppe. Skal serien stadig have mulighed for at markere sig som en stortitel, skal der altså en mere fokuseret udvikler på titlen fremover.

Alternativt kan man se frem til Bugbears kommende Wreckfest.

4 KOMMENTARER

  1. Elskede Flatout (PC) i sin tid – spillede det en del med mine dengang små nevøer….der blev sgu smadret nogle biler ! Købte senere Flatout ultimate carnage (mener jeg det hed) men fik aldrig installeret det….

    Jeg ville gerne have et remake af Interstate ’76 !

  2. Jeg har spillet FlatOut 2 i så mange timer… Det var en udsøgt (hjerneløs) fornøjelse at spille. Og jeg hev da også et par præmier hjem de gange jeg konkurrede i det til LAN-parties. 100% winstreak btw

    Det er sørme ærgeligt, at man ikke løfter den arv som FlatOut og FlatOut 2 har lagt for dagen..