Konklusion
”Mere som før, bare forbedret” kunne godt være salgslinjen til FFXIII-2, da det rammende opsummerer spillet som helhed. Som en sjælden efterfølger i Final Fantasy-regi vender mange figurer tilbage, stiller spørgsmål højt til dem selv og snakker i rene tåger. Historien hviler på et stærkt fundament, men figurerne er for menneskefjerne til, at historien bliver indlevende. Kampsystemet var forgængerens bedste element, og det er ikke blot tilbage; det er poleret, opstrammet og sjovere end før. Spillets længde er velpassende, der er masser af grund til at udforske, sidemissioner er velinkluderede, og alt synes designet med større entusiasme og vilje, end det var tilfældet med forgængeren.
Ud over figurerne findes der også minusser, når du nærmest vader omkring i tilfældige fjender, eller at spillets Crystarium ikke er den samme tidssluger som tidligere, da det er ganske simpelt designet. Desuden er det ærgerligt at se, at spillet ofte bukker under for grafikken, der vil mere, end den tilgængelige 360-hardware kan magte. Og hvis man lige kunne flytte lydsporet et sekund baglæns i tiden, havde det været rart.
Vi har dog under alle omstændigheder med et fremragende spil at gøre. Square Enix har lært talrige lektioner efter forgængeren, og spillet synes strammet op og fremstår både fokuseret og mere omfattende på én gang, hvilket er noget af en præstation. Savner du et rollespil med interessant kamp, indhold nok til mange aftener og god pacing, kan du godt kigge nærmere på FFXIII-2. Og holder du op med at forsøge at tage figurerne og deres dialog seriøst, er der også masser af billige grin at få.
+ En kraftig forbedring ift. forgængeren – Befolkes af tossede figurer | Score: 8/10 |
























