Electronic Arts sidder efterhånden også trygt på tronen når det gælder boksespil og med rette. Ikke siden de to Rocky-spil har andre ville forsøge sig med genren. De to foregående Fight Night-spil var begge ganske gode og nu er det tredje af slagen på banen. Dermed er forventningerne også skruet godt i vejret, især da spillet nu også er at finde på Xbox 360. Vi ser nærmere på, om Fight Night Round 3 leverer den bokseoplevelse vi på forhånd var stillet i sigte.

Boksespil uden konkurrenter

Billede

Electronic Arts er med Fight Night Round 3 den regerende mester når det gælder boksespil. Det er måske ikke så underligt, da ingen andre tør forsøge sig i genren. Nu kunne man fristes tro at Electronic Arts alene af den grund ville tage let på opgaven. Det er dog ikke tilfældet. De to foregående Fight Night spil har begge være sublime og især toeren forbedrede det ellers ganske udmærkede Fight Night. Nu er Fight Night Round 3 så på banen og oveni købet til Xbox 360. Derfor er forventningerne bestemt ikke blevet lavere.


Kendere vil med det samme føle sig hjemme


Fight Night spillene introducere Total Punch Control, hvor du med den højre stick, kan udføre alle dine slag og også styre med hvor hårdt du slår. Har du haft fornøjelsen af de foregående spil, vil du med få justeringer kunne hoppe direkte i ringen i Fight Night Round 3 og fortsætte hvor du slap. I Fight Night Round 2 blev det såkaldte “Haymaker-slag” for første gang introduceret, som effektivt gav dig mulighed for at få et enkelt og rystende slag ind på din modstander. Fight Night Round 3 tager konceptet videre og tilføjer endnu to kæmpeøretæver til arsenalet. Det første, kaldet “Flash KO” er en større udgaver af Haymakeren, som giver dig mulighed for, med ét eneste slag, at få dine modstandere rystet.


Det er effektivt, men bestemt ikke uden risiko. Det tager tid at lade op til et sådan slag og ser din modstander det, vil du ofte få en velplaceret kontra lige i smasken. Sidste nye slag, er “Stun Punch”. Med den rette timing vil du kunne slå din modstander, og derefter gå ind i en slags first-person-mode, hvor ideen er at du overdænger din modstander med slag. Problemet er bare, at det er mere end svært at time det rigtigt, og når du endelig gør det, synes denne first-person-mode ikke synes at hjælpe dig spor – tværtimod.

BilledeBillede


God boksning er bare blevet bedre


Boksespil er i sagens natur ikke for gamere med sarte maver. Der er ikke så meget slinger i valsen og det gælder bare om at banke din modstander mere end han banker dig. Kan du slå ham helt i gulvet og sørge for han ikke rejser sig, har du bare gjort det ekstra godt. Electronic Arts har allerede februar måned sørget for at Xbox 360-ejere, som er koblet op på Xbox Live, har kunne hente en demo af spillet og derved få en ganske rammende forsmag på de prygl som venter i det færdige spil.


I Fight Night Round 3 er der kommet et par tilføjelser til de mange kendte boksere som har været med før. Oscar De La Hoya er dette års store trækplaster og pryder også spillets cover. Dertil finder du gamle og legendariske kæmpere som Muhammed Ali, Rocky Marciano, Jake “Raging Bull” Lamotta og mange, mange flere. Desværre er Iron Mike Tyson alt for politisk ukorrekt til at kunne være med her, men du finder da hans mest kendte offer – Evander Holyfield. Nu ville man jo også brokke sig hvis Mikes “dirty move” (øreafbidning) ikke var med og den ville Electronic Arts alligevel aldrig gå med til.

BilledeBillede


En af årsagerne til Fight Night-spillenes succes, er ganske simpel. Måden hvorpå man slår og styrer spillet virker simpelthen. De er igennem de sidste to spil blevet mere raffineret og treeren skuffer bestemt heller ikke. Her er systemet yderligere blevet afpudset, og de noget tilfældige knockouts man kunne lave i især toeren, er en saga blot. I fight Night Round 3 skal din timing være endnu skarpere. Du kan med stor succes lure dine modstandere, forøge at afdække deres mønstre og så slå til. Det virker og det virker overbevisende.


Ikke alle kæmper ens og derfor skal du kunne lægge din strategi om. En hurtig modstander, kan du f.eks. give så mange hårde slag til kroppen at han pludselig ikke er så kæk mere. Derefter har du lagt større frihed til f.eks. at arbejde lidt mere på at gøre kål på hans smørrede grin. Nu tror du måske det rabler for undertegnede, men grafikken på 360’eren er så virkelighedstro, at du faktisk kan se smerten begynde at indfinde sig hos din ofre – når du ellers prygler dem grundigt. Du vil også møde kæmpere, som er stort set umulige at banke i gulvet. Her kan du blive tvunget til, f.eks. at gå konstant efter hans venstre øje og derved forsøge at stoppe kampen på teknisk knockout. Usportsligt vil nogen sige, men det virker skam ganske glimrende og du vinder kampen. Vi kan jo lige så godt erkende at boksning ikke er en gentlemansport.


Imellem runderne foregår det på samme måde som i tidligere spil i samme serie. Du kan, hvis du ønsker, agere “cutman” og forsøge at lappe din kæmper efter bedste evne. Her kan du også vælge en auto-funktion, som uden at være supereffektiv, alligevel giver hæderlige resultater.

8 KOMMENTARER

  1. Jeg vil nok ha givet den mindst 8/10, men nu er jeg også kæmpe fight night fan. Til den gamle xbox er det dog noget værre lort.

    Hvis skulle ha lyst til at tæske hinanden rundt i ringen er mit nick statico på xbox live.

  2. Hm, jeg forstår ikke hvordan det både kan være “det bedste boksespil nogensinde”, og samtidig modtage karakteren 7/10?

  3. #5: Naturligvis skulle det være øreafbidning. Er rettet nu. Mange tak.

    #4: Fortæl mig hvordan jeg skal tage screeenshots fra en retail 360? Jeg kan heller ikke se hvilken forskel det gør. De screenshots vi bringer er in-game og sigende for spillet. Dertil er producenterne aldrig glade for at man selv bringer egne screenshots, som kan være komprimeret på alle mulige måder med kvalitetstab til følge. Jeg har tjekket otte andre FN3 anmeldelser og de benytter alle officielle screenshots. Du må meget gerne være mere specifik i din kritik. Hvor er det præcis du mener den “er ringe”?

    #3: En ganske kedelig career mode, hvor det forventes langt de fleste gamere vil opholde sig, trækker ganske meget ned. Vi har tillige revideret vores karaktersystem, som var ved at være offer for inflation. 7/10 er en ganske fremragende karakter, især hvis du sammenligner med hvad vi har givet anmeldte spil de sidste par måneder.

    Personligt synes jeg min anmeldelse er dækkende og ganske fremragende. Dertil er det min mening der gives udtryk for. Jeg argumenterer sagligt for, hvorfor jeg mener spillet har fået den dom det nu har fået. Jeg forventer ikke at alle vil være enige med mig. Det ville da også være noget så skrækkeligt…

    Så er det sagt.