Gammelt og nyt
Sidste år blev vi på de nye konsoller introduceret for Ignite-motoren, som omskrev spillets fysik og bevægelsesmotor. Den ændrede for så vidt ikke måden vi spiller FIFA på, men den gjorde hele oplevelsen langt mere flydende, dynamisk og lækker at se på. Ignite er stadig den motor, som holder FIFA 15 kørende, men den har fået en række grundige eftersyn og leverer nu endnu mere flydende og responsiv bold. Jeg vil ikke gå for meget i dybden med de enkelte motoriske detaljer, men overordnet set bevæger, skyder og tackler spillerne nu mere overbevisende og virkelighedstro end hidtil. Jeg mindes simpelthen ikke at have set så fantastisk animationsteknik som det, FIFA 15 præsterer! Ja, ind i mellem går fysikken i selvsving og leverer komiske udfald, men det ser bare SÅ sprødt ud, når bolden sendes afsted med en perfekt timet inderside! Eller når en grum, grum eftertackling sender modstanderen på kollisionskurs med græsset!
![]() | ![]() |
Den hamrende lækre gengivelse af spillernes kropslige evner på banen bakkes godt op af en visuel side, som er trådt et niveau op på lækkerhedsskalaen. Sidste års udgave var ikke prangende, men tog sig alligevel fint ud. Begyndte man dog at studere de enkelte detaljer i replays, hvor det er muligt at komme tættere på begivenhederne, viste grafikken dog sine svage sider. 15’eren formår derimod også at se godt ud, når man kommer tingene under lup. Særligt spillermodeller, lyssætning og græsset (!) har fået et gedigent løft. Ind i mellem møder man dog stadig spillerdatabasens ukendte ansigter, hvor generisk fremstillede spillermodeller er blevet brugt. Men større navne på fodboldscenen vil altid være let genkendelige og kommer ret tæt på deres virkelige jeg.
![]() | ![]() |
Motorens finjusteringer og det visuelle løft er for mig årets vigtigste og mest iøjnefaldende forbedringer, på trods af, at EA Sports op til udgivelsen har slået på tromme for en række nye features. ”Emotional intelligence” er deres forsøg på at skabe kontekst i kampene. Når Di Maria fra Manchester United eksempelvis for 3. gang i streg bliver slået til pindebrænde af Kompany fra Manchester City, bliver han svært utilfreds og der opstår tumult. På den måde husker spillerne forskellige begivenheder i kampens hede, hvilket fører til små historier undervejs. Men da man blot får kastet en mellemsekvens i hovedet, der bringer fokus væk fra det, der underholder mest, selve kampene, bliver det hurtigt en gimmick, som man trykker forbi. Det er fint nok at tilføje en masse stemningsskabende elementer, men ligefrem at kalde det en feature, og kalde det noget så højtideligt som ”emotional intelligence”, virker lidt desperat.
Det skal i øvrigt også tilføjes, at det i år igen er muligt at slå pjalterne sammen med en god kammerat i sofaen og spille online co-op mod andre spillere, både i Ultimate Team og Seasons mode. Det er noget nær den bedste co-op underholdning man finder og en helt uforståelig beslutning, at det blev fjernet fra sidste års udspil på de nye konsoller. Men nu er det tilbage!





























Vil tillade mig at være lidt uenig i det taktiske interface. Ja, der er team sheets, men bortset fra det, så kan du i denne udgave ikke bestemme præcis, hvor dine spillere skal løbe hen, som man kunne i tidligere udgaver (spillede dog ikke 14’eren).
Er meget enig i bedømmelsen af singleplayier AI’en. Ligegyldigt, hvilket hold du møder spiller computeren på samme måde, hvilket er meget skuffende.
FIFA er og bliver et multiplayer spil. Spiller du mod andre på samme niveau som dig er det virkeligt underholdende. Singleplayer delen føles komplet død.
Vil nok give det 5-6/10. Håber også I vil anmelde PES, vil være interessant at se sammenligningen.
Problemet med A.I. – og dette gælder ikke kun FIFA – er jo, at der mangler ny teknologi, før der kan ske noget som helst. A.I. er vel stadig efter den samme formular, som den var for 10-15 år siden, justeret via sliders/scripting.
FIFAs sværhedsgrad har været baseret på fejlrater i modstanderens spil i gud ved hvor længe. Du bliver belønnet af en ‘fejludregning’ fra modstanderens side – og uden for spillet lyder det ikke særligt charmerende, men hvis man glemmer det, mens man spiller (og ikke spiller på World Class / Legendary), kan man også til tider have det sjovt.
Har ventet på en anmeldelse og eftersom FUT er så stor en del af det spil – BURDE et minus være deres servere.. Hvordan kan et firma som EA med deres satsning på online delen.. have så mangelfuld serverkræfter klar til Launch..
Bortset fra det er indlæg til hovedstød reduceret fra overpowered til for svært :p men hygger mig nu med FUT.
AI er jeg ligeglad med for jeg har altid hadet at spille imod en AI i forhold til en anden spiller.
Men er enig med 8/10. Havde måske givet den mindre hvis jeg ikke havde et par kammerater at kæmpe imod – både i kampe men også det geniale indbyrdes stats system, hvilket giver meeeget genspilsværdi fordi man liiige skal være foran kammeraterne
https://www.youtube.com/watch?v=SSbBvKaM6sk
Fra dengang FIFA peakede.
#1 Det kunne være vildt fedt med en anmeldelse af PES også!
#1 Det kan man faktisk godt. De individuelle taktiske options har også muligheden for at bestemme, om spilleren skal skære ind i banen eller holde sig i sin side. Alle andre spillere har man ligeledes mulighed for at give kommandoer, der afgør, hvilke løb de foretager sig. Det er rigtig nok ikke længere pile, der viser dette, men det er lidt samme koncept.
Er enig i, at FIFA fungerer bedst i mp, da det i bund og grund pt. er umuligt at lave en kreativ AI, der giver samme udfordring. Men der er så mange spillere, der bare tåger rundt og laver ultrapres samt vildt kontrabold, at autenciteten lidt ryger, synes jeg. I kommende versioner kunne det være fedt, hvis stamina spiller en større rolle, så spillere, der booster unødvendigt meget, bliver straffet prompte, ligesom i virkeligheden, hvor ingen kan holde max intensitet kampen igennem.
#2 Præcis. Pt. må man bare sluge den bitre pille i, at det ikke er muligt at lave avanceret nok AI til at simulere 22 spilleres kreativitet på banen.
#3 Jeg har ikke selv oplevet problemer med serverne, men har dog nogle kammerater, som har brokket sig lidt. Da jeg ikke selv oplevede noget konkret, havde jeg svært ved at kommentere yderligere på det.
Headers var mega overpowered i 14’eren, ja. Synes nu de er tilpas krævende nu. Det er sgu ikke nemt at dirigere en bold ind bag målmanden, når den kommer med 100 km/t! Ligeledes er jeg også glad for, at det er blevet sværere at score på langskud. Det var simpelthen for nemt og for ofte, at man passerede målmanden fra urealistiske afstande.
#4 Det var så fedt med den sang i FIFA!
Når det er sagt, synes jeg faktisk at soundtracket i år er blevet peppet gevaldigt op og holder sig fra de mange enerverende toner, som har været kendetegne for de sidste par udspil.
Set i bakspejlet, er der stadig mange der længes efter de gamle FIFA og PES spil. Og de var da bestemt også pokkers underholdende i sin tid. I dag falder de dog helt til jorden. Jeg sad for nylig og spillede en række af de ældre FIFA spil og gud, hvor var det dog et nostalgisk og ganske grufuldt gensyn!
Selv var jeg dedikeret PES-mand, indtil det i 2009 blev overhalet indenom af FIFAs nye lækre animationsteknik og boldomgang. Siden da har jeg haft svært ved at vende tilbage, da PES slet ikke har kunnet matche hverken realisme eller autencitet. Men jeg er altid villig til at give det nye udspil et skud, så vil da rigtig gerne kigge nærmere på PES 2015 og give det en fair vurdering.
Jeg ville personligt også givet spillet en 5/6 stykker ud af 10.
Der er bare så mange irritationsmomenter at jeg ikke kan hive den længere op. Heller ikke når jeg sidder og spiller bold med drengene.
Jeg glæder mig til en anmeldelse af PES 2015 fra din side, Timberjim Jeg synes jo allerede nu at det er et bedre spil, kun bedømt ud fra demoen.
#5 Det er da overhovedet ikke det samme. Jeg kunne SELV bestemme, hvor de skulle løbe hen, både frem og tilbage. Jeg kunne også selv bestemme, hvor meget de skulle deltage i det defensive og offensive. Det kan du kun nogle gange nu, da ikke alle spillere har de samme taktiske muligheder tilgængelige (det afhænger af, hvor de spiller på banen).
Jeg vil have total kontrol, når jeg spiller et fodbold spil, og det har jeg overhovedet ikke i FIFA 15.
#7 Så lavt ville jeg nu aldrig vurdere et spil, der underholder og imponerer mig så meget. Irritationsmomenter eller ej, så synes jeg stadig det er en mega fed gengivelse af sporten.
Har ikke prøvet PES 2015-demoen endnu, men downloader den i skrivende stund. Tak for tippet.
Jeg er absolut ikke fanboy til hverken den ene eller anden side. Jeg hælder bare mest mod det spil, som gengiver sporten på mest underholdende og autentiske vis.
#8 Jeg er ligeledes stor fan af dyb taktik og total kontrol, men jeg er ikke enig med dig i, at tidligere versioners pile og arbejdsindsats i det offensive og defensive fungerede bedre. Basalt set fortalte de jo bare, hvilke løb spilleren foretog sig i det fremad- og bagudrettede spil og hvor stor indsatsen var.
Disse ting er altså også mulige at skalere på i FIFA 15. Tager jeg eksempelvis Neymar på Barcelonas wingplads, har han følgende muligheder: “Defense support”, der styrer spillerens bagudløb og mængden af dem. “Chance creation” bestemmer, om han tager løb til baglinjen, skærer ind i banen eller kombinerer disse to. “Support runs” er de løb spilleren foretager sig for at supportere holdkammeraterne, enten ved at løbe bagom forsvaret eller søge direkte mod bolden. Og slutteligt “Support on crosses”, der styrer, om han søger udkanten af feltet eller boksen ved indlæg. Alle disse situationsafhængige løb skaber et dybere og mere brugbart taktikinterface, synes jeg. Som du selv siger har ikke alle spillere samme indstillingsmuligheder, men det giver også bedre mening at kun angriberen har muligheden for at være targetman, backs kan overlappe osv.
Angående arbejdsindsats er det nu selve spillerens stats på dette område, der afgør, hvordan han forholder sig til det offensive og defensive. Det giver også bedre mening. Tidligere var det yderst uigennemskueligt, hvordan en spiller agerede, hvis han havde høj defensive workrate, men blev sat til high i tactics.
#7 Jeg har nu spillet 3 kampe i PES 2015-demoen, og indtrykket er ganske positivt. De sædvanlige PES træk er på plads: Forfærdeligt irriterende musik og underligt interface. Men selve spillet på banen føles rigtig godt. Animationerne er flydende og naturlige, boldfysikken er super god og i det hele taget sidder jeg med det indtryk, at det i år rammer ganske præcist, i forsøget på at ligne rigtig fodbold.
Dér, hvor spillet dog træder ved siden er, er i den defensive AI. Jeg har spillet 3 kampe, som endte henholdsvis 5-4, 6-3 og 5-2. Forsvarsmæssigt er spillerne simpelthen et særstudie i, hvordan man IKKE må stille sig på banen. De følger stort set aldrig deres mand, så det er virkelig, virkelig nemt at tiki taka’e sig til hurtige mål. Men jeg har trods alt kun forsøgt mig ad med 3 kampe, så det kræver en del mere erfaring, før jeg kan vurdere, om det er en tendens, der går igen. Men Ramos og Pepe i Real Madrid forsvaret så godt nok sløje ud i dag!