Efteråret står for døren, og det er derfor blevet tid til EA’s mange årlige spiludgivelser. Der er sportsspil i alle afskygninger til velsagtens alle platforme, og FIFA er vel nok en af de mere populære titler. Årets udgave til Xbox360 er udkommet, og jeg er gået i krig både på og udenfor banen.

Indledning

Jeg har fulgt med i FIFA-serien af to omgange. Første omgang sluttede i starten af det nye årtusind. Dengang havde FIFA for længst toppet som arkadespil, og hvad angår den solide fodboldoplevelse, havde ISS (Pro Evolution Soccer) spillet sig foran. Måske nok uden korrekte navne, hold og trøjer – men spilleglæde var der rigeligt af. Min anden omgang med FIFA begyndte med FIFA 06, hvor der nok var sket ting og sager. Men spillet har alt andet lige fået tilføjet realismen i små doser. For hver udgivelse er der kommet mere til, og det er fascinerende at tænke på den udvikling, FIFA har gennemgået. Især når man tænker på, at det blev dømt dødt og begravet omkring årtusindeskiftet.

BilledeBillede

FIFA 11 er altså, heldigvis, et helt andet spil end FIFA 2001, der var det sidste “gamle” FIFA, jeg spillede. Fra 2002 var det slut med arkadepjat, sagde EA. År for år har de forfinet spillet på banen, samtidig med at de har tilført en masse, masse, detaljer til alt det, der også hører med til et fodboldspil. Og i år skulle FIFA altså være mere realistisk end nogensinde før.

Og jeg medgiver gerne, at de er ved at være ret tæt på den “perfekte” fodboldoplevelse. For perfekt bliver det nok aldrig helt. Men FIFA 11 er et stort skridt på vejen, omend der stadig er flere irritationsmomenter. De fylder måske ikke på banen, mens man spiller. Men det er stadig utroligt at et spil, der er så mange penge i, og som der bliver brugt så meget hype på, stadig formår at fejle på helt basale områder. Set med mine øjne. Men mere om det senere.
Nu: Fodbold!

2 KOMMENTARER